Læsetid: 5 min.

Post til tiden

17. april 1998

Under oprydning på Vesterbros postkontor i Tietgensgade i København har man ved at bryde ind i nogle tidligere medarbejderes aflåste skab fundet ca. 200 uafleverede breve fra hhv. 1983, 84 og 88. Postkontoret beklager dybt fadæsen. Vi kan her bringe et særligt udvalg af disse forsinkede korrespondancer:

KÆRE JOHN. Der er sket så meget på det sidste, at jeg knap ved hvor jeg skal ende eller begynde. Men jeg skriver nu først og fremmest disse linier for at høre din oprigtige mening om det frygtelige, som A.P. Møller har gjort ved Larsens Plads. Jamen, husker du Larsens Plads, hvorfra vi i gamle dage belæssede som pakdyr og med ski på nakken tog på vinterferie med Oslo-båden: de lave bygninger, dragerne med deres trækvogne, de sorte taxaer der i sidste øjeblik svingede op foran landgangen, inden skibet tudede afgang, travlheden og forventningen om højfjeld og eventyr. Og nu dette monstrum af et overdimensioneret hundegravsted, et monument over pengemagtens hensynsløshed og kronisk dårlige smag. Tænke sig, nu skal denne rædsel ligge dér i mange år, måske ind i næste årtusinde. Var det virkelig hvad vi kunne præstere i det Herrens år 1983! De skulle ikke have sendt Mogens Glistrup i fængsel, som de jo gjorde forleden, men sat ham til at grave Amaliehaven væk med en teske, så vi fik Larsen Plads igen. I sandhed lever vi i besynderlige tider: Margaret Thatcher i England, Poul Schlüter her og Reagan i USA. Og så Erhard Jakobsen, der ved valget nu igen hev en af sine kaniner op af hatten og beskyldte den arme kvindelige tv-præst for at drive venstreorienteret propaganda fra prædikestolen. Hvad giver du mig! Den skøre kugle må da en dag blive gennemskuet. Datteren lader heldigvis til at være mere normal. Måske finder hun en dag en flink ung mand med fast arbejde i fjernsynet, så hun ikke skal blamere sig resten af livet på samme måde som faren. Én af de ting, der med hensyn til Erhards ophidselse over ungdommen har glædet mig mest i år, var BZ'erne, der gravede sig ud fra Allotria i tunnelen tværs under Korsgade. Dér stod politiet bagefter med håret i postkassen. Ih, hvor jeg grinede. Det viser at vi danskere altid forstår at komme fredeligt fra konfrontationer mellem borgere og politi. Altid! Så det skal nok gå altsammen, som Schlüter siger. Nu slut herfra. Lad mig høre fra dig snarest.

KÆRE JOHN. Nu er der gået et år, og du har endnu ikke besvaret mit sidste brev. Det er vel ikke for meget forlangt at du snart tager dig sammen og giver livstegn fra dig! Kom nu ikke med den sædvanlige søforklaring om at dit brev må være gået tabt, o.s.v. Skyldes tavsheden snarere at jeg har fornærmet dig. Måske du godt kan lide Amaliehaven og er blevet stødt over mine kritiske bemærkninger. Og siden jeg nu også skrev så nedsættende om Erhard Jakobsen, er jeg kommet i tanker om at du måske ikke har så meget imod hans kaniner - eller ligefrem stemmer på ham. Ja, nogen må jo gøre det. Nu tør jeg snart ikke skrive om politik, hvis du tager det på den måde. Men jeg kan alligevel ikke nære mig, efter at Venstre valgte ny formand. Frem for den pæne Ivar Hansen foretrak de gudhjælpemig Uffe Ellemann-Jensen! Det vil sige at de en dag vil føre den gadedreng frem som statsminister! Det er næsten lige så syret, som den film ham den nye Lasse - eller også er det Lars - von Trier har lavet: Forbrydelsens element. Noget underligt forskruet noget. Han bliver sgu ikke til noget, med mindre han lærer filmhåndværket ordentligt. Det er nu min mening. Men politisk er det i øvrigt kun et spørgsmål om tid, så vender socialdemokraterne tilbage til taburetterne. Det dersens borgerlige sammenrend kan ikke holde i længden. Inden vi ser os om, er Anker statsminister igen, og Schlüter førstemand i en parfumehandel hvor han hører hjemme. Den eneste af de folk, jeg kan bære synet af, er gamle Ninn-Hansen. Godt nok er han reaktionær - men til gengæld hæderligheden selv. Nu vil jeg ikke skrive mere i denne omgang, men ser virkelig frem til at få et godt langt brev fra dig. Der må være masser at fortælle, sådan som du har været tavs så længe.
Bedste hilsener.

KÆRE JOHN. Som du kan forstå har jeg i virkeligheden forlængst opgivet at høre fra dig mere. I 1983 skrev jeg, og året efter skrev jeg. Nu er der gået fire år, og ikke et ord har jeg hørt til gengæld. Hvordan skal jeg forstå det? Vil du have at jeg skal tro at dine breve til mig havner i en aflåst skuffe hos postvæsenet, eller hvad skal jeg tro! Det lader ærlig talt til at du helst vil være i fred for mig. Jeg forklarer over for mig selv denne beklagelige kendsgerning med mine provokerende politiske synspunkter, som givetvis er for meget for dig. Det er jo i det hele taget klart hvad der er ved at ske i Danmark. Du husker vel for eksempel at jeg altid har abonneret på Information, som med alle dens fejl og mangler og i øvrigt skideirriterende medarbejdere alligevel er den eneste avis, der er til at holde ud. Men oplaget rasler til stadighed ned og er snart under 30.000. Hvordan skal det hele ende, når folk i slutfirserne ikke længere læser Information. Mon ikke det hænger sådan sammen: at højrebølgen er langt stærkere, end mange af os ordentlige folk bryder os om at tro, og at sådan en som dig, som jeg ellers stolede på, når sandheden skal frem er skabstilhænger af Fremskridtspartiet og hende den nye forfærdelige Pia Kjærsgaard. Jamen, så sig det dog som det er. Jeg tør også vædde med at du - selv om du kører i presset citron - går varmt ind for Storebæltsbroen, som de bare uden videre forleden vedtog at bygge hen over hovedet på os andre. Den eneste trøst i det hele er at der nu er kommet en kvindelig teaterchef på det Kgl. Med Boel Jørgensen kan det kun gå fremad. Heldigvis blev det ikke en eller anden afdanket departementschef, som det plejer. Slut herfra. Jeg håber du engang, måske om ti år tager dette breve frem. Og skammer dig!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Her leder man efter teksten til "Kære John, når du får mit brev", og hvad finder man så i stedet!