Læsetid: 7 min.

'Potentialet er enormt'

Netværk, der skaber samarbejde mellem universiteterne, erhvervslivet og det offentlige, har på Alexandra Instituttet vist sig som en model til efterfølgelse. Ildsjælene bag det banebrydende it-netværk kan sammen med virksomhederne skabe milliardindtægter til Danmark
30. august 2005

Systematisk, erhvervsrettet forskning, der ender i milliardomsætninger for danske virksomheder og giver de danske universiteter og forskningsmiljøer international anerkendelse. Det lyder som et politisk korrekt visionsmanifest, men kan være godt på vej til at blive virkelighed.

Siden 1999 har Alexandra Instituttet ageret matchmaker og sparringspartner mellem private virksomheder og universitetsverdenens forskere med det klare mål, at Danmark i it-mæssig sammenhæng skal tilhøre verdenseliten og tiltrække de helt store internationale koncerners udviklingsafdelinger.

Man tilbyder virksomheder at blive en del af et vidennetværk, hvor fokusområdet er det såkaldte 'Pervasive computing' - it-revolutionens tredje fase. Det handler i grove træk om, hvordan informationsteknologi i fremtiden vil spille en rolle i langt flere produkter end i de computere, mobiltelefoner og kommunikationsenheder, vi kender i dag.

Lige fra de huse vi bor i, det tøj vi går i, og til den bil vi kører rundt i - snart sagt alt vil hypotetisk kunne kommunikere selvstændigt og interagere med andre enheder.

Gennembruddet på vej

De store danske it-aktører har lugtet lunten og engageret sig i Alexandras netværk, og flere virksomheder barsler nu med produkter, der kan gå hen og blive verdenssuccesser.

Et af disse eksempler er Liwas, der er hjemmehørende i den ambitiøse Århus satsning, it-byen Katrinebjerg.

Liwas er dannet på ideen til en sensor, der placeret under en person- eller lastbil kan advare føreren, når vejene er glatte. Men idé-magerne havde svært ved at lave den nødvendige software, der kunne gøre sensoren funktionel og pålidelig.

Derfor indgik de en aftale om at støtte et ph.d forløb på ISIS Katrinebjerg-afdelingen, og fik i stedet forskere til at regne, og videreudvikle på deres prototype - en beslutning Liwas direktør Ulrik Merrild i dag er svært godt tilfreds med:

"Når vi ser tilbage, så er det klart, at vi ikke kunne have løftet det her alene, og teknologien i vores produkt er blevet langt mere raffineret og bredt anvendelig. Samtidig har det været et inspirerende samarbejde, for det er ildsjæle, vi har haft med at gøre," siger han - en karakteristik der går igen, når man taler med virksomhederne i Alexandra-netværket.

Liwas sensor er nu gennemtestet og står over for markedsintroduktion, men den kan meget mere end tiltænkt i den oprindelige idé.

"Hvis man kører ind på en glat strækning, får chaufføren en melding efter blot et sekund. Det var grundtanken, men kommunikationsdelen, hvor informationerne fra sensoren i en bil desuden kan kommunikere med mange andre andre sensorer er ny, og med tilpas mange brugere vil man kunne skabe et generelt, præcist trafikvarslingssystem," siger Ulrik Merrild.

Dette giver på sigt mulighed for, at f.eks. Vejdirektoratet kan skabe et informationssystem, der konstant opdateres af bilisterne selv, og udover at forhindre ulykker, vil det kunne medføre besparelser, fordi man f.eks. ville vide præcist hvor, og hvor meget, der skal saltes om vinteren.

Potentialet enormt

Montage af sensorer i biler og lastbiler er imidlertid ikke den eneste anvendelsesmulighed:

"Vi kender sikkert ikke selv det fulde potentiale endnu, men vi har indgået et samarbejde med Århus Lufthavn, der gerne vil have sikret startbanerne, og kunne tjekke fly-vingerne for tilisning. Det kan sensoren nemlig også, og det er jo sikkerhedsmæssigt og praktisk et kvantespring fra status i dag, hvor man chekker vingerne ved håndkraft!," siger Ulrik Merrild.

Direktør for Alexandra Instituttet, professor i datalogi, Ole Lehrman Madsen mener, Liwas har fantastisk markedspotentiale:

"Vi har en lille intern konkurrence kørende på Instituttet, om hvilken virksomhed der først får en milliardomsætning, og hvis Liwas rigtig får fat i bilister og lufthavne - markedet er jo potentielt enormt - det kan blive rigtig, rigtig stort, men Liwas er ikke de eneste," siger han.

Et andet eksempel på en virksomhed, der snart kan være klar med et nærmest revolutionenerende produkt, er Kirk Telecom, der laver kommunikationssystemer til bl.a. supermarkeder, hospitalsvæsenet og fængsler.

Indendørs GPS

Kirk Telecoms ønske var at supplere deres mobile telefonnetværk, med et indendørs positioneringssystem, på samme måde som man udendørs har GPS.

"Tænk på, hvor praktisk det vil være, hvis man med det samme en fængselsbetjent eller sygeplejerske slår en alarm, kan se på en skærm, hvor han eller hun præcist befinder sig i det øjeblik. Det kan ikke lade sig gøre i dag, men vi er meget tæt på at have en løsning klar," siger teknisk direktør, Erik Stridgård.

Han fortæller, at de i ledelsen hos Kirk ofte er for utålmodige til at kunne samarbejde med universiteterne. De har et klart produktionsmæssigt sigte, og rent fagligt er det ikke altid, forskerne på universiteterne kan se en personlig interesse i det, der efterspørges.

Profit eller merit

Projektkoordinator Jacob Vind fra Alexandra Instituttets nye afdeling i København kan sagtens nikke genkendende til den problemstilling:

"Det er det helt grundlæggende skisma, når man skal matche virksomheder og forskere. Virksomhederne tænker helt naturligt i profit, mens forskerne er interesseret i merit, i form af publikation i videnskabelige magasiner. Succeskriterierne opfattes traditionelt helt forskelligt. Vi skal finde en model, hvor begge parter kan se en egeninteresse i samarbejdet. Hvis universiteterne kan gøre det, som virksomheden efterspørger, og lægge ny forskning ind i produktet, så er det et gennembrud, der opfylder begge parters naturlige ønsker. Det er der, der virkelig sker noget," siger Jacob Vind.

Ifølge Ole Lehrman Madsen er det også en faktor, at Alexandra Instituttet er et aktieselskab, og virksomhederne bedre kan forholde sig til arbejdsgangene og kommunikationen her, sammenlignet med hvordan de oplever universiteterne.

"Der er en distance fordi universiteterne opfattes som en verden for sig, og mange erhvervsfolk føler, 'at man ikke bare lige går op på rektors kontor'. Samtidig har vi også rent praktisk mulighed for at reagere meget hurtigere end universiteterne i forbindelse med investeringer og klarmeldinger, fordi vi ikke har så stort et bureaukrati, der skal indover beslutningernee," siger Ole Lehrman Madsen.

Internationalt perspektiv

Ugebrevet Mandag Morgen profilerede i 2004 forskerbyen Katrinebjerg og idéen bag Alexandra-netværket, og kaldte det "Danmarks dristigste erhvervspolitiske satsning netop nu".

I deres gennemgribende, positive analyse bliver lakmustesten set som værende evnen til at tiltrække nogle af de helt store globale it-virksomheders forskningsdivisioner, så Århus og Danmark kan blive placeret på verdenskortet og den positive udvikling fastholdt.

Ole Lehrman Madsen er enig. Han mener skabelsen af et internationalt anerkendt forskningsmiljø er utrolig vigtigt, men påpeger samtidig, at Danmarks lidenhed gør, at den konkrete fysiske placering ikke er så afgørende: "Hvis vi for eksempel kan få Microsoft, IBM eller japanske Riko til at placere et forskningslab i Danmark, så er det for mig ligegyldigt, hvor det er, bare det er der. Og jeg vil være stolt, hvis jeg har en finger med i spillet. Vi har i øjeblikket to, tre gode, konkrete muligheder med nogle af de meget interessante koncerner, som vi arbejder hårdt på at få hertil. Det vil være markant i sig selv, men det er samtidig meget vigtigt i forhold til at tiltrække endnu flere på sigt," siger han.

Men trods et godt forretningskoncept og god opbakning fra det offentlige, er det ikke så nemt, for konkurrencen er hård.

"Vores problem er, at når de store internationale koncerner på direktions- og bestyrelsesniveau diskuterer, hvor man skal placere sig, så lyder Cambridge, Paris, London bare bedre end Århus/København," siger Ole Lehrman Madsen.

Han mener, det i brandingsindsatsen er nødvendigt at fokusere knivskarpt på at formidle, hvilke unikke kvaliteter der er ved Danmark.

"Der hvor vi kan være særligt attraktive, det er trekantssamarbejdet mellem forskere, brugere og erhvervslivet. Evnen til at integrere brugerne i udviklingsprocessen er noget, der gør os unikke i Danmark, og Skandinavien som sådan. Det er centralt, fordi det man ikke kan outsource, det er det integrede samarbejde mellem virksomheder, forskere og brugere. Her har vi med vores kobling mellem det offentlige og private et forspring, og jeg så gerne, at den konstruktion, vi arbejder efter, vinder mere indpas herhjemme, så vi kan udnytte den konkurrencefordel, det giver os i forhold til USA, Japan og Indien," siger Ole Lehrman Madsen.

Det diskuteres i dag både på politisk niveau og i universitetsregi, om andre forskningsområder end it kan arbejdes ind under Alexandra- paraplyen, eller om helt nye institutter skal opstartes efter lignende skabelon.

Hovedstaden er potentiel

Det er bl.a. denne udvikling, der driver Jacob Vind. På det splinternye IT-Universitets femte sal bag KUA på Amager er Ørestaden ikke langt væk, og potentialet i regionen får ham til at se på fremtiden med store forventninger: "Jeg tror på, at Alexandra-modellen kan slå igennem også inden for andre forskningsområder, og hvis vi får opdyrket og formaliseret samarbejdet mellem alle de involverede parter i København, på samme måde som man har gjort i Århus, så har Hovedstadsregionen og Ørestaden jo fantastiske udviklingsmuligheder; både forskningsmæssigt og kommercielt."

Han understreger, at det er en stor administrativ udfordring at samle de relevante offentlige instanser, universiteter og virksomheder i København, fordi der er mange flere aktører end i Århus, hvor man desuden har bedre tradition for at være såkaldt first mover. Men han forudser også, at regionen inden for de næste 10 år kan opleve en eksplosiv udvikling, hvis man forstår at udnytte potentialet:

"Mulighederne er helt sikkert til stede, og det er chancen for at være en del af hele den udvikling, der driver mig. Når først man oplever, hvilke perspektiver, der kan være for virksomhederne, og for Danmark, så kan man ikke lade være med at blive engageret," siger Jacob Vind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu