Læsetid: 3 min.

Prædiken er altid politisk

9. januar 2006

Præsteinitiativet og 200 præsters kritik af regeringens flygtningepolitik får nu venstres politiske ordfører Jens Rhode til at forlade folkekirken. Prædiken bør ikke være politisk, lyder begrundelsen fra Jens Rhode, der samtidig kræver, at biskopperne griber ind.
Men Jens Rhodes kritik er forfejlet, mener både biskopper og præster, for præstens prædiken er altid til en vis grad politisk. Sådan argumenterer blandt andet Kjeld Holm, der er biskop i Århus stift.
»Grænsen for, hvad man kan sige på prædikestolen, går der, hvor præsten nævner konkrete navne. Men hvis vi undgår spørgsmål, som vedrører samfundet og etikken, hvor er vi så henne? Det her handler om, hvordan vi er mennesker sammen, og hvis ikke en præst kan udtale sig i etiske spørgsmål, har kirken både mistet sin troværdighed og sin levedygtighed,« siger Kjeld Holm, der selv har skrevet under på præsteinitiativet.
Selv om grænsen for, hvad man må og ikke må sige fra prædikestolen er flydende, mener han ikke, at den er nået med præsteinitiativets opfordring om at bruge prædiken juleaften til at nævne flygtninges vilkår i Danmark.
»Kirken bliver nødt til at vove noget, hvis den skal have sin berettigelse. Den bliver nødt til at vise, at evangeliet har noget med vores egen hverdag at gøre. Jeg har nævnt konkrete sager masser af gange. Det her handler om etik,« siger han.
At biskopperne skulle gribe ind i sagen, ser han som fuldstændig udelukket. Biskopperne kan nemlig kun gribe ind over for en præst, hvis der er kommet en konkret klage, og det er der ikke.

Kirken har en holdning
Heller ikke Viborg stifts biskop Karsten Nissen, der tidligere har udtrykt sin betænkelighed ved præsteiniativet, mener, at præsterne er gået over stregen.
»Envher god prædiken er politisk i den forstand, at den rører os i det daglige liv. Den sætter livet i relief og udfordrer os. Den her sag omhandler alment menneskelige forhold, og det mener jeg sagtens, at en præst kan komme ind på. En prædiken, der ikke går imod tidsånden vil være uudholdelig,« siger han.
Ifølge Karsten Nissen er Jens Rhodes beslutning om at forlade folkekirken kortsigtet og uigennemtænkt.
»Jens Rhodes begrundelse holder ikke, og kritikken er baseret på løse formodninger om, hvad præsterne har prædiket om juleaften. Hvis han er utilfreds, kunne han løse sognebåndet til sin præst,« mener Karsten Nissen.
Det er Charlotte Dyremose, de konservatives kirkeordfører, enig i. Hvis Jens Rhode har sin folkekirke kær, burde han have kæmpet for den som medlem, mener hun. Alligevel giver Charlotte Dyremose Venstres politiske ordfører ret i, at præsteinitiativet er problematisk på grund af sit eksplicitte politiske budskab.
»Hvis det bliver en tendens, at man bruger sin prædiken på bestemte politiske budskaber, frygter jeg, at det kommer til at splitte vores rummelige folkekirke. Det her er blevet til en politisk sag, idet man har lavet en samlet aktion, hvor man bevidst har søgt massiv pressedækning. Det er en direkte agiteren mod regeringens politik, og i det øjeblik, man bruger prædikestolen til andet end at forkynde, er man gået over stregen. Det er et kæmpe problem,« siger Charlotte Dyremose, der ikke har noget imod, at præster bruger deres ytringsfrihed til at give deres mening tilkende. Det må bare ikke ske fra prædikestolen.

Forkyndelsesfrihed
»Vi har forkyndelsesfrihed og brede rammer for vores folkekirke, men i det øjeblik, en præst træder op på prædikestolen, er han forpligtet til at forkynde for hele sin menighed og ikke kun for dem, der er politisk enige. Det er her den største udfordring for folkekirken ligger i fremtiden, for den er ikke noget politisk parti. Og der er mange måder, man kan tale om mellemmenneskelige forhold uden at blive partipolitisk, « siger hun.
At kirken ikke må bruge sin forkyndelsesfrihed til politiske budskaber er Hans Raun Iversen, der er lektor ved praktisk teologi på Københavns Universitet lodret uenig i: »Kristendommen tager altid et standpunkt og har et syn på tilværelsen, den har en bestemt profil. Det er kirkens opgave, at argumentere mod magthaverne, og hvis den ikke gør det, har den ophævet sig selv. Staten og kirken er og må være hinandens kritikere, det er det, der ligger i skellet mellem det verdslige og det åndelige regimente. Hvis kirken bare holder kæft, så gør den ikke sit arbejde,« siger han.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Jens Rhode.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu