Læsetid: 4 min.

Præsidentambitioner og EU-politik

Udfaldet af Frankrigs folkeafstemning om forfatningstraktaten kan meget vel blive påvirket af det opløb om at blive republikkens nye præsident i 2007, der allerede er i gang
27. maj 2005

Skønt oddsene ser vanskelige ud, kan et fransk ja til EU-traktaten måske hives i land, fordi det også er en kamp om posten som præsident i 2007.

Nicolas Sarkozy er måske højre-fløjens trumf for at få ja'et i hus. Han er deres mest oplagte mand til at overtage præsidentembedet i 2007, og han stemmer ja til traktaten på søndag.

På venstrefløjen er den tidligere premierminister Lionel Jospin for alvor tilbage på banen. Det er hans ambition at blive socialisternes præsidentkandidat. Han siger også ja.

Det socialistiske parti, PS, dominerer venstrefløjen i Frankrig, mens højrefløjens partikoalition UMP siden 2002 har været regeringsbærende. Yderfløjene er som i Danmark imod EU: Yderst til højre er Jean-Marie Le Pens Nationalfront, og yderst til venstre kommunisterne.

De to store partier, PS og UMP, er officielt tilhængere af den nye forfatning for Europa, men de har problemer. UMP har været sen til at indlede argumentationen for et ja, mens det ikke er lykkedes PS at samle partiet om en klar linje til afstemningen.

Det har på begge fløje givet ekstra plads til folk, der har en præsident i maven. Og Europa reddes måske netop af deres ambitioner.

Venstrefløjens kamp

Ja-fløjen i socialistpartiet repræsenteres af partiets formand François Hollande. Nej-fløjen af partiets næstformand og tidligere premierminister under François Mitterrand, Laurent Fabius.

François Hollande stod i lære hos den store franske europæer, tidligere kommissionsformand Jacques Delors, og Hollande er pro-europæer. Han mangler bare autoriteten til at få PS til at trække på samme hammel i debatten om forfatningen.

Indtil denne debat holdt han partiet samlet, og han overlevede som partiformand trods en alvorlig krise oven på to store nederlag i 2002. Først tabte Jospin præsidentvalget til Le Pen og Chirac. Siden mistede socialisterne flertallet i parlamentet.

Hollande ved, at partiet skal holdes samlet, hvis PS skal vinde præsidentposten i 2007. Derfor gjorde han sin modstander i PS, Fabius, til partiets næstformand i 2002. Og han skubbede ikke Fabius ud i mørket efter en afstemning i partiet om holdningen til EU-forfatningen, som Fabius tabte.

Fabius kan således takke Hollande for stadig at være en vigtig del af PS, men dette er ikke til gavn for et ja til forfatningen, for Fabius siger non. Dette nej forekommer udelukkende at være en markering over for Hollande i forhold til hvem, der skal være socialisternes kandidat til præsidentposten. Fabius' udmelding kan nemlig undre, da han tidligere har været en varm fortaler for den Europæiske union. Han gik ind for Maastricht-traktaten.

Ved at stille sig i spidsen for et nej satser Fabius alt på afstemningen om Europa. En nej-sejr er hans eneste chance for at blive en samlende figur i partiet og dermed en realistisk præsidentkandidat.

En tredje person, der kan vende op og ned på fremtiden for de to præsidentemner, er den tidligere socialistiske premierminister Lionel Jospin, som igen er sprunget op af den æske, han lukkede efter sig ved nederlaget i 2002.

Det er meget sandsynligt, at Jospin vil stille op til præsidentvalget i 2007.

Hans optræden i medierne er en fordel for socialisternes ja til Europa. Jospin har nemlig været overbevisende og positiv i sin argumentation. Han har samtidig vist den autoritet, som Hollande tilsyneladende har så svært ved at udvise. Jospin fremstår stadig som en person, der kan samle socialistpartiet.

Jospin har tidligere ikke været den varmeste fortaler for Europa i sit parti. Derfor kan hans pro-europæiske udtalelser næsten kun ses i lyset af hans ambitioner om at blive Frankrigs næste præsident.

Laurent Fabius er på denne måde nej'ets sejrherre. François Hollandes karriereplaner styrkes hverken af et nej eller et ja. Og op til valget på søndag fremstår Lionel Jospin som den stærkeste mand i PS. Han siger oui til traktaten, og han vil blive ja'ets helt.

Højrefløjens kamp

Det regeringsbærende UMP på højrefløjen er plaget af en generelt meget dårlig kurs hos vælgerne.

Jacques Chirac har derudover været sen til at præsentere en ordentlig argumentation for traktaten. Det i en sådan grad, at den europæiske forfatningens fødselshjælper og tidligere præsident, Valéry Giscard d'Estaing, har betegnet Chirac som utroværdig.

Chirac har dog et endnu større problem. Det hedder Nicolas Sarkozy, og han var tidligere præsidentens mand. I dag er han formand for UMP og går åbenlyst efter præsidentembedet, når det bliver ledigt. Han har derfor en interesse i at markere sig i forhold til den siddende præsident.

Sarkozy er blevet beskyldt af sine partikolleger for ikke at deltage nok i kampen for et ja og i stedet promovere sig selv. Men netop iblandet denne promovering af sig selv ligger en stærk argumentation til fordel for traktaten.

Sarkozy lægger nemlig megen personlig prestige i at få de franske vælgere til at stemme ja. Han har været ganske overbevisende siden slutningen af april, hvor han argumenterede ivrigt for forfatningens styrker. Den er bl.a. en styrke i forhold til Tyrkiets optagelse. Forfatningen vil nemlig gøre det sværere for Tyrkiet at komme ind. Sarkozy er sammen med størstedelen af franskmændene imod Tyrkiets indtræden. Præsident Chirac derimod er for.

Sarkozy har udtalt, at der skal kæmpes til det sidste for at få forfatningen igennem. Det er en historisk mulighed for at komme videre i Europa. Og han mener, at Europa er en formidabel løftestang for de reformer i Frankrig, han har gjort sig til talsmand for.

Sarkozy vil gå styrket ud af afstemningen lige meget hvilket resultat, den giver. Bliver det et ja, vil han ikke undlade at tage æren for at have overbevist vælgerne.

Bliver det et nej, vil det ikke ramme Sarkozy så hårdt som Chirac. Tværtimod vil det styrke Sarkozys retorik om nødvendigheden af fornyelse.

Jacques Chirac vil selvfølgelig også gå styrket ud af et ja. Men han vil lige efter afstemningen igen stå over for kriserne i sin regering.

Nicolas Sarkozy fremstår i dag som den stærkeste præsidentkandidat på højrefløjen. Han siger oui på søndag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her