Læsetid: 1 min.

Præsidentkandidat på charmetur

19. september 2006

Det borgerlige Frankrigs bud på en kommende præsident, indenrigsminister Nicolas Sarkozy, har været på en udenrigspolitisk charmetur til USA designet til at opbygge hans image som statsmand. Under turen delte den utrættelige politiker medaljer ud til politibetjente for heltemod under redningsarbejdet efter terrorangrebet på World Trade Centre 11. september 2001; signerede sin seneste bog til amerikanske fans; joggede i Central Park; mødte den jødiske menighed i New York og forsikrede den om Frankrigs forståelse for Israel; førte samtaler med George Bush og Condoleezza Rice, samt holdt en varm tale om sin begejstring for USA trods holdningsforskelle, f.eks. om Irak-krigen: "Jeg er ikke en kujon, jeg er stolt af det fransk-amerikanske venskab og siger det gerne åbent-.. binLaden valgte at angribe New York, det kunne lige så godt have været Paris."

De franske medier kvitterede med solid dækning, og mon ikke Sarkozy - en eminent kommunikator - på forhånd havde regnet ud, at den hjemlige presse ville være mere fascineret af hans trykken hænder i Det Hvide Hus end af Sarkozys sandsynlige socialistiske modstander, Ségolène Royals samtidige besøg hos regeringschef Romano Prodi i Rom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her