Læsetid: 2 min.

Præster og politik

30. december 2005

TO AF DE TRE store morgenaviser kunne i går - med et lidt forskelligt ordvalg - fortælle, at det er i orden at drage politik ind i juleprædiken. Jyllands-Posten og Politiken havde fået fat i hovedparten af de danske biskopper, der samstemmende kunne fortælle, at de ikke har fået en eneste klage over deres præster. Anledningen til denne rundringning var det såkaldte præsteinitiativ, hvor omkring 200 præster var gået sammen om at bruge en del af deres prædiken juleaftensdag til at tage afstand fra regeringens og Dansk Folkepartiets fælles udlændingepolitik

Det kunne med andre ord i den grad lugte af politisk inficering af juleevangeliets budskab. Og er det i givet fald tilladeligt ud fra et teologisk synspunkt? Også det blev biskopperne spurgt om, og deres svar kan - i al deres forskellighed - sammenfattes til et ja med store forbehold. Hvis man med politik mener partipolitik, hører dette begreb ganske afgjort ikke hjemme i sammenhæng med en gudstjeneste. Bliver begrebet derimod forstået i bredere forstand, kan man med biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift sige, at "en forkyndelse godt kan indeholde konkrete, politiske eksempler".

Diskussionen om præsteinitiativet er velegnet til at sætte fokus på begrebet "politik". Hvis alt, hvad de folkevalgte finder det for godt at beskæftige sig med, bliver opfattet som politik, er fænomenet efterhånden blevet dækkende for stort set alle aspekter af menneskelivet. Der var engang - men det er flere årtier siden - da etik blev betraget som et anliggende for den enkelte. Siden er det blevet politiseret og dermed almengjort.

DET BETYDER IMIDLERTID ikke, at der er opstået en fælles og ensartet forståelse af, hvad der over for tilværelsens fundamentale udfordringer er det 'rigtige'. I vores bedømmelse af det der sker omkring os - i stort som i småt - skelner hver enkelt af os stadig mellem det, vi anser for at være 'godt' og 'ondt'. De 200 præster og mange andre med dem mener, at det er ondt, når den herskende danske udlændingepolitik adskiller familier, fører til afvisning af åbenlyst asylberettigede flygtninge og diskriminerer herboende borgere af udenlandsk herkomst.

Problemet for præsterne er imidlertid, at det evangelium, de prædiker over, afviser en sådan skelnen. Biskop Niels Henrik Arendt fra Haderslev Stift siger det med disse ord til Jyllands-Posten: "Politik er ikke en tabuzone, som præster ikke må beskæftige sig med, men faren ved at tale om politiske emner er, at prædikestolen kan blive en privat agitationsstol. Hvis prædiken kommer til at handle om, hvilke partier der er gode, og hvilke der er onde, handler prædiken ikke længere om Guds barmhjertighed, men om et skel mellem os."

Grænsen mellem prædiken og politik bliver her trukket klart op. Men den sag, der ikke kan klares med en sådan skelnen, er afgrænsningen af, hvad det vil sige at være politisk. Og derfor er det heller ikke rigtigt, når biskoppernes udtalelser udlægges sådan, at det er i orden at inddrage politik i juleprædiken - eller for den sags skyld i nogen anden prædiken. Præsternes problem er blot, at næsten enhver meningstilkendegivelse efterhånden kan udlægges som politisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her