Læsetid: 1 min.

Premierminister: Danskere blandt islamiske krigere

29. december 2006

*Der er flere statsborgere fra Norge, Danmark, Storbritannien og Australien blandt de islamiske krigere, som kæmper imod den somaliske regering. Det siger den somaliske premierminister, Mohamed Gedi, til den norske internetavis Nettavisen.

Oplysningen kan dog ikke umiddelbart bekræftes af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Mohamed Gedi siger, at islamisterne desuden får økonomisk støtte fra folk i flere vestlige lande.

Krigerne fra bevægelsen De Islamiske Domstole blev i går drevet ud af den somaliske hovedstad, Mogadishu, af regeringshæren, som fik hjælp af styrker fra Etiopien til opgaven.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her