Læsetid: 3 min.

Pres i tennis og fodbold

12. juli 2000

ALDRIG SÅ snart havde Venus Williams vundet Wimbledon i damesingle, førend hun lagde pres på Billy Jean King, der bestemmer, hvilke kvindelige tennisspillere, der skal repræsentere USA ved De Olympiske Lege i Sydney. Venus Williams ville have sin doublepartner, lillesøsteren,
Serena, med - formentlig for at undgå søsterlige livstraumer - selv om en anden medsøster, Corina Moraiu, stod for tur. Storesøster ville overveje sin egen deltagelse, hvis ikke lillesøster kom med. Afgørelsen skulle falde i aftes. I skrivende stund kendes resultatet ikke, men denne form for prespolitik nævnes blot som eksempel på de mangeartede pres i sportspolitikkens tvivlsomme kulisser.
At der er en sammenhæng mellem "det uendeligt Smaa" og "det uendeligt Store" indså - og skrev - allerede Brandes i 1869. Mikrokosmos ligner makrokosmos, og det, der begynder i det små, kan ende i det store. Således fremviste forholdene i fodbold forleden en stor, tragisk farce, da den 78-årige Charles Dempsey fra New Zealand forhindrede Sydafrika i at blive vært for verdensmesterskaberne i fodbold i 2006. Det blev i stedet Tyskland. Dempsey repræsenterede Oceanien. Han havde fået det mandat, at han skulle stemme for Sydafrika i den foreliggende situation, men stemte blankt - ifølge ham selv efter umenneskelige pres og dødstrusler - og hans manglende positive stemme
blev udslagsgivende. Hvis vi da har fået hele sandheden.

ENHVER KAN sige sig selv, hvilket positivt signal det ville have været for det nye Afrika, om Mandelas Sydafrika havde fået det værtsskab,
som de var en hårsbredde fra. Det havde givet et gevaldigt psykisk løft for det plagede kontinent samt et håb for andre kontinenter (selv om bille-
det forplumres af påstande om, at tyske selskaber som Daimler-Chrysler og BASF skulle have købt asiaterne til at stemme for Tyskland). Nu er der
frit skud for beskyldninger om sædvanlig hvid
protektionisme, imperialisme eller endog racis-
me.

MERE END om racisme eller nord-syd-imperialisme handler det dog nok om penge, endskønt der ofte er sammenfald mellem disse to temaer.
For der var jo også en nådesløs rivalisering mellem England og Tyskland (Tyskland brugte 50 mio. fejlslagne kr. på lobbyismen, englænderne det dobbelte). Og der var en følsom akse mellem Det internationale Fodfoldforbunds præsident, schweizeren Joseph Blatter, som hentede afrikanske stemmer til sit FIFA-kandidatur for to år siden ved at love at gå ind for Sydafrika. Endelig har kontinentet Sydamerika lejlighedsvis været vært for verdensmesterskaberne, selvom rigdom ikke har trykket dette kontinent.
Således går det på kryds og tværs i det sammensurium af interesser, der væver sig ind i sportsverdenen, som ikke har meget tilbage af sin dyd. Tænk på de pinagtige afsløringer for nogle år siden af korruptionen omkring De Olympiske Lege, når kandiderende værtsbyer åbnede pengekasserne for omfattende frynsegoder til OL-beslutningstagerne
i indædt indbyrdes kamp.

FIFA SKAL se på, om ansøgerlandene kan honorere krav om tilstrækkeligt med kvalitetsstadions, infrastruktur, sikkerhed, etc. Om et land kan løfte opgaven slet og ret. Først derpå kan politisk vurdering kom ind i billedet - som f.eks. en vis gåen-på-omgang mellem de fodboldlande, der har gjort sig fortjent ved boldmæssig kunnen, og når en yderligere udbredelse af fodboldsporten kunne opnås, som da det store, men lille fodboldland, USA, kunne få et VM. Det stikker på den baggrund i øjnene, at det stadionmæssigt byggemodne Sydafrika og Afrika med de mange strålende fodboldspillere ikke kunne få.
Nu blev en aldrende new zealænders besynderlige adfærd det tilfældighedernes spil, der afgjorde sagen. New Zealands premiereminister har udtalt, at hun er rystet. Blatter har sagt, at det er den største skuffelse i hans karriere.

MAN FÅR håbe, at der går nobelpris i fodbold. Talrige gange er nobelpriskomitéen i Stock-holm beskyldt for det omvendte, nemlig at favorisere den såkaldt tredie verdens forfattere. Forkert, når det gælder en litteraturpris, men ikke når det gælder fodbold-VM. Den seneste udvikling taler for, at det sker på den måde, at VM - som fore-
slået fra flere sider - går på automatisk omgang mellem kontinenterne. Hvorefter lobbyismen,
korruptionen, skandalerne muligvis vil flytte ud i det enkelte kontinent, hvilket, hvor mærkeligt det end måtte lyde, trods alt vil være et globalt fremskridt.Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her