Læsetid: 4 min.

Pressefrihed har det skidt i Nepal

Censur, anholdelser og tortur hører til dagligdagen for de nepalesiske journalister. En international mission under dansk ledelse arbejder for at sætte fokus på pressens pauvre kår i det plagede kongerige
3. april 2006

KATMANDU - Det var svært at overse symbolikken, da repræsentanter for de førende internationale pressefriheds- og menneskerettighedsorganisationer i sidste uge mødtes i Hotel de l'Annapurnas cremefarvede konferencelokale kun et stenkast fra Kong Gyanendras palads i hjertet af Kathmandu.

Selv om Gyanendra kun behøver at krydse gaden for at lægge øre til kritikken af sin og regeringens stramme håndtering af medierne, har det hidtil været umuligt at råbe regenten op.

Men nu er kritikken blevet så kraftig, at kongen er nødt til at lytte, mener R. B. Khatry, leder af sekretariatet i Federation of Nepalese Journalists, der sammen med danske International Media Support arrangerer 'Return of the International Press Freedom and Freedom of Expression Mission to Nepal'.

"Når folk som I. K. Gujral (tidligere indisk premiereminister, red.) og andre magtfulde personer offentligt kalder regeringens indgreb over for pressen modbydelige og undertrykkende, så er kongen såvel som det internationale samfund nødt til at lytte. Jeg tror, at fordømmelserne har fordoblet effekten af missionen," siger han.

Siden Kong Gyanendra den 1. februar 2005 erklærede undtagelsestilstand, er godt 300 journalister blevet arresteret, over 150 er blevet udsat for angreb eller trusler og der er registreret over 600 tilfælde af censur. Værst er situation i provinserne, hvor der ifølge R.B. Khatry stadig tilbageholdes og arresteres journalister dagligt.

$SUBT_ON$Radioen eneste kontakt

Små fire timers kørsel fra Kathmandu ligger landsbyen Palung godt gemt væk bag de snoede hovedveje. I Palung og resten af Nepals tyndtbefolkede områder er det så godt som umuligt at opstøve en avis. Og støder man på en, så er det en god ide at tjekke datoen. Da hyppige strømudfald samtidig spænder ben for salget af fjernsyn, går mange nepaleseres eneste kontakt til omverdenen igennem de små transistorradioer.

Det ramte derfor landområderne særligt hårdt, da kongen den 1. februar sidste år forbød radiostationerne at sende nyheder.

"Hvor vi tidligere sendte 60 procent public service-programmer og 40 procent underholdning, har vi efter kongens kup måttet skære ned til kun at sende 20 procent samfundsrelevant radio," siger stationsleder på Palung FM, Monohar Dhakal.

Få meter bag radiobygningens lyserøde betonmure er to kvinder koncentreret bøjet over deres arbejde i marken. Det røde sjal svøbt om de svajende kroppe beskytter dem mod solens stråler, mens de sirligt gør jorden klar til at tage imod risplanterne. Tidligere gjorde Monohar Dhakal og hans kolleger en stor indsats for at forbedre levevilkårene for deres lyttere ved blandt andet at informere om nye metoder inden for landbruget, men denne service satte undtagelseserklæringen sidste år en brat stopper for.

"Vi er folkets radio, og vi ser det derfor som vores opgave at gøre vores bedste for at forbedre forholdene i lokalsamfundet," siger den frustrerede stationsleder.

Et hul i regeringens seneste forsøg på at stramme grebet om pressen har imidlertid betydet, at det nu igen er blevet tilladt at fylde æteren med nyheder. Organisationen Safe the Independent Radio Movement (SIRM) fandt efter ugers intensiv læsning en paragraf i loven, hvori det hedder, at befolkningen har ret til at få information gennem radioen. Herefter slæbte de sig selv i retten og vandt.

Koordinator for SIRM Raghu Mainali minder dog om, at der i Nepal er stor forskel på formel og materiel ytringsfrihed, og at journalister derfor skal være påpasselige i deres arbejde.

"Der er stadig problemer med selvcensur. Både fra udgivernes og journalisternes side, der begge frygter arrestationer og tortur," siger han og håber, at det internationale fokus kan lette åget fra pressekorpsets hårdtprøvede skuldre.

$SUBT_ON$Bange for befolkningen

Chefredaktør på nyhedsmagasinet Nepali Times, Kunda Dixit, ser regeringens modvilje mod radiomediet som et udtryk for frygt og usikkerhed over for befolkningen.

"Hvorfor er regeringen bange for gammeldags radio? Den eneste forklaring er dens tilgængelighed og udbredelse. Styret er bange for, at de lokale radiostationer vil vække befolkningen og få dem til at kræve deres rettigheder. Hvis det er sandt, er det et udtryk for kongens fremtrædende usikkerhed," hævder Kunda Dixit.

Den seneste tids begivenheder tyder da også på, at regeringen er ved at miste sit ellers faste greb i befolkningen. Op til årsdagen for kongens magtovertagelse den 1. februar og lokalvalgene en uge senere foretog styret en del præventive anholdelser, men de tilbageholdte er nu efter voldsom kritik blevet løsladt igen. Samtidig er der optræk til samarbejde mellem de demokratiske partier og den maoistiske oprørsbevægelse, der ved at danne fælles front kan sætte Kong Gyanendra under yderligere pres.

$SUBT_ON$Voksende pres

Det er dette pres, de internationale organisationer skal lukrere på, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at presse deres budskab gennem paladsets tykke mure.

"Vi har mødtes med alt fra ministre over højesteretsdommere til journalister ude i provinserne. Nu må vi bare håbe på, at kongen føler sig så presset, at han har tænkt sig at lytte til os," siger Jesper Højberg, direktør for International Media Support.

Hvis det lykkes organisationerne at lægge pres på regeringen og dermed styrke pressens selvstændighed, så mener programleder Robert Shaw fra International Federation of Journalists, at det kan sende signaler til andre brændpunkter i verden om, at det internationale samfund ikke finder sig i den slags lovovertrædelser.

"Forhåbentlig kan vores arbejde i Nepal være med til at skabe større stabilitet i regionen samt vise, at en regering ikke kan slippe af sted med at sætte sig på og fuldstændig dominere medierne," siger Robert Shaw.

Klaus Ulrik Mortensen er freelancejournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

mr. klaus seems talent journalist and i found him so interested in the politics of the world.and i m so surprise and happy that he collect the news of a small country nepal where is lots of political problem running which occur nepalese people to live in such a worst way.this information of journalist klaus aatract the europe about nepal.
thank you so much
anup lamichhane(k.c.) 97712131816(home tel number)
nagarkot,1
post office kharipati
bhaktapur.nepal