Læsetid: 5 min.

Presset er på TV 2

24. juli 1998

DET GÅR ufatteligt godt for Danmarks Radio, som igennem nogle år har været gennem en fransk vask, strygning og trimning, så den tidligere monopolstation nu er blevet næsten lige så plysset og præsentabel for seerne som opkomlingen og konkurrenten TV 2. Det fremgår af den netop udkomne årsberetning og af regnskabet for 1997, at man har både overskud og flere seere samtidig med, at man sender flere programtimer ud til seerne. For kort tid siden udsendtes det såkaldt public service-regnskab, hvoraf det ligeledes fremgår, at det går ufatteligt godt. Danmarks Radio lever til fulde op til sine forpligtelser i den henseende.
I den mellemliggende periode har TV 2 på ligervis udsendt både årsberetning, regnskab og public service regnskab. Også fra Odense meddeles, at det går strålende. I de interne blade, der i al åbenhed også sendes til pressen, står der i hvert nummer en hel masse om, hvor godt det går - om ikke med det ene, så med det andet. Altid belagt med positive tal, som var det det eneste, der tæller. Ramt på huden af alle disse succeshistorier kan man med vor tv-kritiker, Henning Silberbrandt, nok få lyst at spørge, om alle disse solstråleberetninger er det papir værd, som de er trykt på. Andre burde dog foretage værdiladningen.
Men, bevares, beretningerne adskiller sig ikke væsensforskelligt fra mange andre offentlige - eller private - udgivelser: "Når vi selv skal sige det, går det rigtig godt."

DANMARKS RADIO fremhæver selv, at 1997 blev et vendepunkt. For første gang siden monopolbruddet for præcis 10 år siden, er stationen gået frem i seertal. I begyndelsen af 1996 havde TV2 40 procent af seerne, mens DR havde 27. Disse tal er ved et sejt arbejde i DR-ledelsen ændret, så tallene på en typisk uge er 38 i TV 2's favør, mens DR nyder 29 procent af seernes gunst. Der er med andre ord blevet flyttet to procent - og dæmmet op for en truende udvikling i retning af endnu færre seere for DR. Små tal, men omregnet i hoveder, alligevel så store, at de burde få ledelsen af en seertalsafhængig station som TV 2 til at gå med uro ind i nattesøvnen samt spekulere i modtræk. Sådan ville det i al fald være på mere kommercialiserede landes markeder.
For DR's vedkommende er der tale om en slags sejr for generaldirektør Chr. F. Nissen og direktør Bjørn Erichsen. Historisk set overtog Nissen en station, der i mange var udskældt for overbemanding, bureaukrati og uinteressante programmer. Det var stort set alle enige om i og uden for huset. En station, der var størknet i egen selvtilstrækkelighed og en fagforeningsdominans, der gjorde det vanskeligt at ændre på noget som helst. Efter et par personalemæssige "blodbade" og i forbindelse med Bjørn Erichsens tiltrædelse oprettedes DR 2 så for to år siden. Det erklærede mål var dels at bringe det samlede seertal op på 30 procent, dels at få en decideret kvalitetskanal ved siden af DR1, som jo også skulle servicere det store publikum, hvad den til overmål har forsøgt.
Med et seertal på 29 procent har Erichsen og Nissen med andre ord ikke nået det mål, de selv "gik til valg på". Men et opsving har der været.
Kritiske tunger vil dog påstå, at vi nu har fået to populistiske stationer, DR 1 og TV 2 - med DR 2 som det kvalitetsmæssige alibi og som den egentlige og eneste public service-station. Onde tunger vil hævde, at DR's fremgang beror på, at to fiaskoer er slået sammen til én succes. DR 2 har beriget de få seere med mange kvalitetsprogrammer, men har også været lidt af en rodebutik. Den ene procent af seerne, kanalen har, er betydeligt mindre, end man havde håbet.

I DET lille, men nok så alvorlige spil mellem tv-stationerne er der dog næppe tvivl om, at TV 2 er den station, der har presset på sig for tiden. Det skyldes ikke, at tallet i nogle forsommermåneder har været helt omvendt, så det var DR 1, der havde de 36-38 af seerne, mens TV 2 var "nede" på 29. Thi dette skyldtes noget så enkelt som fodbold-VM. En begivenhed, som i øvrigt smittede negativt af på TV 2's juli-magnet, Tour de France, i form af et vist frafald. Seerne var i nogen grad blev mættede med sport. Faldet er desuden en parallel til Bjarne Riis' i hvert fald indtil nu faldende stjerne.
Som man ser er det følsomme forhold, der spiller ind. Mere alvorligt er det imidlertid, at det ikke er lykkedes TV 2 at erobre synlige markedsandele fra TV 3, som er inde i sit livs nedtur. Dem har TvDanmark nappet.
Oveni disse elendigheder meldes der nu, at seerne er trætte af tv-reklamer - og dem er TV 2 afhængig af. Reklamebureauet Bates, som i seks år har lavet analyser, har konstateret, at seerne i stigende grad zapper væk, når reklameblokken kommer. TV 2 mener selv at have taget højde for problemet ved at sætte priserne i vejret uden at udvide blokkene, og det er da muligt. Men fortsætter udviklingen kan det blive et problem. Der er ikke noget ved at være firma nummer fire eller fem i en reklameblok, seerne zapper væk fra.

EFTER DE glade pionerår med den store Olfert, Jørgen Schleimann, som chef og enfant terrible risikerer TV 2 pludselig at stå i en "Danmarks Radio-situation", hvor det er stilstand mere end fremgang, der sætter præget. Foreløbig har den nuværende rorgænger, Jørgen Flindt Petersen, meldt ud med et efterårsprogram, hvor et hav af danskproducerede programmer sætter dagsordenen. Et sympatisk udspil, som imidlertid ikke fortæller alverden. Et godt udenlandsk program er fortsat bedre end et dårligt dansk. Imens kan Danmarks Radio med den nyvundne selvtillid styre mod flere populistiske sejre med mere sport, morgen-tv, og hvad man ellers kan finde på - og således gøre helvedet hedt. Hovedindtrykket er imidlertid, at DR og TV 2 står og rykker i hver sin ende af en lang og kvalitetsmæssig ganske uinteressant snor.Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu