Læsetid: 4 min.

Bliver Preval enden på Haitis anarki?

Haiti har i landets mest demokratiske valg nogensinde valgt en ny præsident. Men er valget af Rene Preval reelt et cover for Jean-Bertrand Aristides tilbagekomst til Haiti? Og kan den 63-årige nye præsident samle en dybt splittet befolkning?
18. februar 2006

Nok mere end én nyhedsredaktør på et internationalt nyhedsbureau fik kaffen i den gale hals ved nyheden om, at det haitianske folk havde valgt den 63-årige eks-præsident Rene Deval til ny præsident - med 51.15 procents flertal. Efter at almindelig utilfredshed og særligt fundet af en anselig bunke kasserede stemmekasser med bortkastede stemmer på en losseplads uden for Port au Prince så småt var ved at fremprovokere en ny voldelig opstand.

At Rene Preval i sidste ende ville have vundet, er der næppe nogen tvivl om, efter et tilsyneladende rimelig fair valg, hvor Deval kom ud som den store vinder. Men at et flertal på 49.76 procent i løbet af en nat krøb op over de vitale 50 procent pga. et officielt dekret, der hindrede et omvalg, havde de færreste alligevel regnet med. På den måde blev det den provisoriske regering, der i første omgang kom til at tage stilling til valgets i virkeligheden mest centrale spørgsmål: valget mellem anarki eller en eller anden form for orden.

For mens valgene på det latinamerikanske fastland har formet sig som et rimelig klart valg mellem højre og venstre, har dagsordenen været en helt anden på Haiti. Lidt mere simpel: Mellem at blive hængende i det kaos, der i mange, mange år har kendetegnet den vestlige halvkugles fattigste land. Eller at prøve at finde en vej ud af det.

Om Preval er vejen ud af det kaos, er et åbent spørgsmål. Den hvidskæggede og landbrugsuddannede politiker har et stort flertal bag sig, han ser rar ud, og han har da også utvetydigt lagt afstand til den vold, der i haitiansk politik ofte er et mindst lige så gyldigt politisk argument som ord. Og da mange beskylder netop hans tilhængerskare for at stå bag hovedparten af de mord og kidnapninger, der har præget Haiti siden 2004, er der da også en god chance for, at kriminalstatistikkerne i hvert fald for en tid vil tage et dyk.

Mange kigger imidlertid ikke på Preval, når de skal gennemskue betydningen af valget. De kigger mod Pretoria, hvor den sydafrikanske regering har forsynet den eksilerede præsident Jean-Bertrand Aristide med et hus, en bil og masser af god vilje.

Den nyvalgte Prevals første opstigning til præsident i 1996 skete netop som stråmand for Aristide, som fem år senere selv tog præsidentposten tilbage. Nu er hans modstandere bange for, at det 10 år efter er ved at ske igen. Mens Deval har nægtet, at han skulle være stråmand for Aristide, har han ikke ville tage stilling til, om eks-præsidenten har en fremtid på øen, og det tager mange af modstanderne som tegn på, at præsten er på vej tilbage.

Aristide tier

Selv har Aristide klogelig valgt at tie stille. "Det kommer ikke til at ske nu," som hans talsmand svarede, da en sydafrikansk avis i løbet af ugen bad om et interview om udviklingen i hjemlandet.

Med valget kan Haiti og det internationale samfund glæde sig over et demokratisk valg og frygte, at det vil føre tilbage til gentagelsen af en gammel cyklus.

Det er nemlig i høj grad de samme skillelinjer, der præger Haiti i dag, som da Aristide overtog magten. Og som prægede den dag, han mistede den igen. Det er den samme fattige befolkningsgruppe, der støtter Preval, som i sin tid støttede Aristide, og en god del af dem gør det utvivlsomt stadig, fordi deres situation i mellemtiden ikke er blevet bedre. Og oppositionen vil være den samme, som i sin tid kæmpede mod Aristide i en magtkamp mellem distinkte grupper med mindre distinkte motiver.

Og der er ikke noget, der umiddelbart siger, at de umiddelbart vil udgøre en venligere opposition, end Aristide (og Preval)-tilhængerne hidtil har gjort.

Derfor er det afgørende spørgsmål, om Rene Preval har formatet og ikke mindst ønsket om at forene de to grupper - og om han får arbejdsro til at gøre det.

Hvem der står bag hovedparten af den politiske vold, er et omdiskuteret spørgsmål. Modstandere af Aristide mener, at det er resterne af hans Lavalas-bevægelse, der har gjort Haiti usikkert de seneste år, mens andre siger, at det er andre grupper - ikke mindst fra den opløste hær - der har gjort Haiti til et temmelig usikkert sted de seneste år

Rent teknisk kommer Preval ikke til at stå meget stærkere til at løse den opgave end sine forgængere. Haiti har stadig ikke nogen hær, men kun et politikorps på omkring 5.000 mand, og noget af det første, den nyvalgte præsident gjorde, var da også at anmode det 9.500 store FN-kontingent om ikke at lægge nogle andre planer i den nærmeste fremtid. Og i Pretoria venter Aristide på sin chance.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her