Læsetid: 4 min.

En principiel debat

Der er i Danmark ganske vide rammer for ytringsfriheden, også når det gælder religiøse emner, mener chefredaktør på JyllandsPosten, Jørn Mikkelsen
14. oktober 2005

- Hvorfor valgte I at skildre Muhammed med 12 tegninger på trods af billedforbuddet i islam?

"Den aktuelle anledning var, at der havde været denne sag med forlaget Høst & Søn, der angiveligt havde haft problemer med at finde nogle tegnere, der ville tegne Muhammeds ansigt i Kåre Bluitgens bog. Det bragte ordet selvcensur på banen, og det blev diskuteret i dagene derefter. Desuden var der nogle problemer med nogle oversættere af Hirsi Alis bog i udlandet, hvor ikke alle oversættere var interesseret i at få deres navn i de oversatte værker, og der var en konkret sag fra Tate Gallery, hvor man havde fjernet et kunstværk, fordi man forventede en negativ reaktion fra muslimske kredse. Det satte fokus på begrebet selvcensur og fik os til at tænke over dette med, at ytringsfriheden er det højeste gode overhovedet i vort samfund. Det ønskede vi at stille til debat."

"Og nej - til det spørgsmål du skal til at stille - vi ønskede ikke at provokere. Det er meget vigtigt at slå fast. Det var ikke hensigten at provokere en masse, gode muslimske medborgere, men at stille et meget vigtigt emne til principiel debat. Nemlig; ytringsfriheden, den potentielle risiko for tendens til selvcensur og den intimidering af det offentlige rum, som kan bemærkes rundt omkring, blandet andet i de tidligere nævnte eksempler."

- I hvor høj grad var I opmærksomme på, at folk ville reagere så kraftigt efterfølgende på de her tegninger?

"Reaktionen og dens kraftighed er kommet fuldstændig bag på os. Vi havde ikke forestillet os, at muslimer, der lever i Danmark, og som kender det danske samfund eller er ved at lære det at kende, ville reagere så kraftigt. Det havde vi ikke drømt om."

- Ifølge læserbrevene i aviserne føler mange muslimer sig krænket og forulempet. Hvordan har I det med, at de reagerer på den måde?

"Vi er faktisk bedrøvede over, at så mange muslimske medborgere er blevet kede af det. Det har ikke været hensigten hverken at krænke, at såre eller gøre nogen kede af det. Vi vil omvendt heller ikke trække det tilbage, som mange af vores læserbrevsskribenter opfordrer os til. Det kan man jo ikke. En tegning, der har været tegnet og publiceret, har været tegnet og publiceret. Man kan jo ikke gøre det ugjort. Desuden står vi ved det journalistiske projekt, som altså netop tog sigte på dette med at sætte et vigtigt spørgsmål til debat."

- Peter Fischer-Nielsen mener, at tegningerne er med til at skabe en større afstand mellem muslimer og ikke-muslimer, fordi nogle muslimer føler sig forfulgt pga tegningerne. Hvad siger du til det argument?

"Man kan forhåbentligt også forestille sig det modsatte - at nogle af de muslimer, der lige nu er meget kede af det, begyndte at søge forståelse for, hvad der var vores tanke med det: Ikke at krænke og såre, men at sætte fokus på dette umistelige, ytringsfriheden. Vi tænker i disse dage på JP meget over det, vi læser og hører. Og vi griber i egen barm og prøver at være selvkritiske, men når det er gjort, så må jeg sige, at vi fastholder projektet."

Meget vide rammer

- Hvilke diskussioner har I haft på JP omkring, hvor langt man kan gå med ytringsfriheden - for der er vel en frihed under ansvar, når det gælder ytringsfrihed?

"Der er selvfølgelig helt klart tale om frihed under ansvar. Der vil være grænser, men det er svært at sætte på en overordnet formel. Det må være en afvejning fra gang til gang. Vi vil hele tiden kunne konstruere eksempler, hvor vi vælger at afstå fra at bringe noget."

- I hvilke tilfælde kunne I finde på at afstå fra at bringe noget?

"Det kan være alt muligt, af hensyn til statens eller en enkelt borgers sikkerhed for eksempel. Hvor avisen principielt har ret til at trykke et eller andet, men hvor vi afholder osfra at gøre det."

- Kan du nævne eksempler, hvor I har bedrevet et stykke journalistik, der har provokeret en befolkningsgruppe på samme måde som her?

"Nej, jeg kan ikke på stående fod nævne et eksempel på journalistik, der på en gang har medført en så skarp reaktion fra så mange læsere. Hvis vi får mange reaktioner på noget, er det normalt 10-20 henvendelser i løbet af en dag. Her taler vi om flere hundreder henvendelser over de sidste halvanden uge, og alene i onsdags trykte vi 50 indlæg, og der var kommet mange flere."

- Peter Fischer-Nielsen mener, at der er en grænse mellem ytrings- og religionsfrihed, og at I har overskredet den grænse. Hvor mener du, at grænsen går i den offentlige debat?

"Der er i et land som det danske ganske vide rammer for ytringsfriheden, også når det gælder religiøse emner. Når man lever her, må man finde sig i, at også religion er til diskussion og kan være genstand for eksempelvis satire. "

-Kunne I finde på at gøre det samme igen en anden gang?

"Jeg vil sige det sådan, at religion ikke er hævet over andre debatter."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu