Læsetid: 3 min.

Princippernes konge

Den tidligere britiske udenrigsminister, Robin Cook, er død, 59 år gammel
8. august 2005

Alle Robin Cooks evner og karaktertræk kom klart til udtryk, da han trådte tilbage som britiske udenrigsminister i marts 2003. Han forlod sin stilling i protest mod den forestående invasion af Irak og dét med en tale, der greb hele den britiske nation. Den var - helt typisk for Cook - elegant og præcis. Og - lige så typisk for den garvede debattør - af knusende retorisk styrke.

Cooks underminering af sin egen partileders argumenter for at gå i krig krævede hele hans forbløffende parlamentariske talent. Den opsummerede også alle paradokserne i hans karriere. Der var få, der kunne overgå hans talent for knivskarpe orddueller, men han indrømmede selv, at han ikke havde den rette udstråling eller udseendet til at blive partileder. Han elskede sit job som formand for parlamentet, selv om han var blevet udpeget til jobbet som et resultat af sin afgang fra den prestigefyldte post som udenrigsminister. Han var en principfast mand, men hans forsøg på at føre udenrigspolitik med "en etisk dimension" blev en image-mæssig katastrofe.

Robin Cook havde lært sig selv at kende sent i livet. Hans ægteskab med sin tidligere sekretær, Gaynor Regan, som blev Cooks kone efter en dramatisk og intenst mediedækket skilsmisse fra kone nummer et, Margaret, havde - sagde han selv - gjort ham mindre indædt, mindre intellektuel og mindre ambitiøs. Efter sin afgang som udenrigsminister kunne Robin Cook sige og skrive, hvad han ville, hvad enten det var om det fortsatte kaos i Irak, eller om hestevæddeløb, der var hans helt store lidenskab.

Robert Finlayson Cook var et mere vittigt og varmt menneske, end offentligheden nogensinde blev klar over. Han tog sine skriverier om hestevæddeløb alvorligt, men alvoren var også lagt i ham fra barnsben. Cook blev født i Bellshill i Lanarkshire den 28. februar 1946. Faderen underviste i naturfag, og farfaderen var minearbejder og havde været involveret i faglig kamp. Barndomshjemmet var religiøst og traditionelt.

"Jeg voksede op i et hjem, der lagde vægt på indlæring, og når man er enebarn, fornemmer man et vist krav om at gøre det godt her i livet," har Robin Cook selv sagt om sin barndom. Han var 11 år gammel, da han holdt sin første tale som led i en debat på skolen.

Dramaundervisningen og diskussionsklubben trak mest i skoletiden, og Cook fattede hurtigt interesse for politik.

Efter at have taget en kandidatgrad i engelsk litteratur, arbejdet som lærer i nogle år, giftet sig med sin første kone, Margaret Whitmore og fået to sønner, blev Robin Ccok som 28-årig valgt ind i det britiske parlament.

"Jeg ville hellere sidde i parlamentet end i regeringen. Alt det andet har været en uventet bonus," fortalte han senere.

Lige så klog som da Vinci

Cook var et myreflittigt parlamentsmedlem og oplevede engang at blive låst inde i parlamentsbygningen, fordi han havde siddet med næsen i bøgerne på biblioteket til klokken tre om morgenen. Andre mere synlige træk blev flere gange endevendt i den britiske presse. Flere mente, at Robin Cook med sin lille, spinkle statur og sit røde hår lignede en havenisse, og hans intellekt og egne urokkelige tillid til det, blev også ofte karikeret.

Som The Independents politiske kommentator Alan Watkins skrev om Cook: "Han tror, at han ved lige så meget som Leonardo da Vinci. Problemet er, at der er sket mange ting, siden da Vinci levede."

Robin Cook gav Gaynor Regan æren for, at den lidt firkantede stil blev blødt op, og han kunne selv se sine fejl:

"Jeg har været for intellektuel i min tilgang til livet og har lagt for megen vægt på indsats og belønning i stedet for at forholde mig til andre mennesker som netop - mennesker."

Cook håbede, at Regan havde gjort ham mere lydhør over for andre mennesker. Han håbede også at vende tilbage som parlamentsmedlem end dag, måske under ledelse af Gordon Brown, der ellers havde været en rival hele Cooks politiske liv, men som han også havde meget tilfælles med.

Efter at have rejst over hele verden som Storbritanniens udenigsminister foretrak Robin Cook at holde ferie på Hebriderne og i det skotske højland. Det var her, han døde - tæt på de majestætiske søer og højder, der - næsten - er lige så store som Cooks politiske ambitioner engang var.

© The Independent og Information

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu