Læsetid: 4 min.

Prins Ole og skurken

6. januar 1999

"Regeringens politik er lykkedes. Arbejdsløsheden er faldet. Vi betaler af på gælden. Mange har fået det bedre. Danskerne har øget deres private forbrug med 20 procent siden regeringsskiftet i 1993. Ja, så skal der noget ekstraordinært til at tegne billedet af en skurkeregering. Det kan ikke gøres på dens politik. Medierne har derfor valgt at gøre statsminister Poul Nyrup Rasmussen til en løgnhals, løftebryder og en helt igennem utroværdig person. (Man kan fristes til at sige: Det har medierne valgt endnu engang)."
Socialdemokratiets næstformand, skatteminister Ole Stavad i B.T.'s kronik i går

UDEN FRYGT OG DADEL har prins Ole af Socialdemokratiet sat sig i spidsen for ridderne om arbejderbevægelsens runde konsensus-bord for at frelse regeringens herre og konge fra det nedrige baghold, han - ovennævnte statsminister Poul Nyrup Rasmussen - er faldet i. Skurken er pressen.
Med dødsforagt trænger Ole Stavad ind i fjendens lejr med stadig mere aggressive presseindlæg vendt imod pressen selv. Foreløbig kulminerende med kronikken i B.T. i går under overskriften "Pressen forlanger skurke".
Det kan den selv være, lyder det dræbende modstød.

HELTENS skum af vrede sprøjter forhåbentlig med tilstrækkelig tydelighed af citatet ovenfor. For en sikkerheds skyld lader vi dog lidt mere kronikskum sprøjte: "Alle forbigår, at samme Poul Nyrup Rasmussen i mindst de seneste par år har talt om en mere fleksibel efterløn, senere tilbagetrækning, og at alt for mange uden behov bruger efterlønnen. Man forbigår også, at der i regeringsgrundlaget fra marts måned 1998 direkte står, at regeringen vil ændre efterlønnen. Det er for besværligt, derfor tegnes billedet af en statsminister, som har lovet ingen ændringer overhovedet af efterlønnen."

YDMYGT MÅ VI minde den rasende prins om de skud, der for halvanden måned siden løsnede grundlaget under hans partiformands fødder og pludselig bragte Socialdemokratiet ud i et frit fald til under 20 procent i meningsmålingerne. De blev ikke affyret af pressen. Men af Ole Stavads egne partikammerater, anført af Poul Erik Skov Christensen og Anker Jørgensen.
Førstnævnte er formand for SiD, Specialarbejderforbundet i Danmark, den anden var tidligere formand for først SiD og siden Socialdemokratiet samt en overgang hele Danmarks statsminister. Hvis Ole i sin forbitrede starwar skulle have glemt det.

RET SKAL VÆRE RET. Her er historien om, hvem der oprindelig gjorde opmærksom på, hvor socialt skævt det virkede, at finanslovsforliget natten mellem den 24. og 25. november 1998 komplet uvarslet dels nedsatte folkepensionsalderen med to år og dermed nedskar både efterløns- og førtidspensions-perioden med tilsvarende to år, dels fjernede retten til 200 timers arbejdsindtægt uden øjeblikkelig modydelse i efterlønnen, dels indførte ekstrakontingent for at opnå efterløn:
Fredag den 27. november sidste år bragte vi på forsiden følgende reportage af vores medarbejder Manja Sørensen: "SiD'ere over hele landet raser mod finansloven. Den har i praksis lagt efterløns-ordningen fuldstændig i ruiner, mener de. 'Efterlønnens endeligt'. Sådan vurderer SiD's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen konsekvenserne af finanslovsforliget. Og ude i landets mange SiD-afdelinger raser medlemmerne over Nyrups 'listige' afvikling af SiD's hjerteblod. Og Erik Skov Christensen forstår medlemmernes vrede: 'For mig at se ligger efterlønnen i ruiner. Det, der er tilbage, er en tilbagetrækningsordning. Det er ikke det, vi forstår ved en efterløn. Det er en sort dag for vores medlemmer. Vi føler os svigtede af Socialdemokratiet. For os er det hjerteblod, det her,' siger SiD-formanden."

ELLERS er kildebeskyttelsen os mere hellig end måske noget andet, men på given foranledning må sandheden frem: Det var ikke Manja Sørensen, der overtalte SiD-formanden til at føle sig svigtet af Socialdemokratiet. Det var - og fald nu ikke tudbrølende sammen, kære Ole Stavad - socialdemokraten Poul Erik Skov Christensen, der ønskede at udtale sig på en måde, som kunne efterlade indtrykket af Poul Nyrup Rasmussen i skurkerollen.
Da Anker Jørgensen en lille uge efter rykkede ud med forslaget om at gøre den socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft til skurken for at redde statsministeren selv og hans (og Stavads og Jørgensens eget) parti, var det heller ikke noget, pressen havde hypnotiseret eller bestukket Anker Jørgensen til at sige.
Økonomiske vismænd, tidligere radikal socialminister og formanden for Socialkommissionen Aase Olsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, professor Jørn Henrik Petersen med flere har kritiseret nedskæringen af efterlønnen for social slagside. Deres kritik refererer pressen, men får hverken skylden eller æren for.
Socialdemokratiet har lavet noget skidt. Det kan Ole Stavad ikke bebrejde pressen. Så enkelt et dét.

TIL SIDST er kun at tilføje, at ovenstående ikke er noget forsvar for pressen i almindelighed. Den lader ganske rigtigt ofte sagen vige til fordel for personforfølgelse og -forgudelse. Men med sin nuværende optræden er Ole Stavad selv en årsag til, at uhyret vokser sig større:
Og så ta'r vi den en gang til for prins Ole: Regeringens politik er ikke lykkedes. Trafikpolitikken og affaldsbjergene modsiger regeringens økologiske mål. Det stigende antal udstødte fra arbejdsmarkedet dementerer regeringens sociale mål.
Begyndte Ole Stavad og hans politiske kolleger at beskæftige sig med virkeligheden - blev pressen måske bedre. el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu