Læsetid: 3 min.

Pris det nordiske

27. januar 1999

For tredje gang i træk vandt en kvindelig forfatter Nordisk Råds eftertragtede litterære pris, idet Pia Tafdrup nu sammen med hæderen kan hæve 350.000 danske skattefrie kroner. Sidste år var det den finlandssvenske lyriker Tua Forsström og før hende romanforfatteren Dorrit Willumsen. Vi må tro, at Danmark ligger godt til, da det ikke er længere siden end 1993, at vores egen Peer Hultberg var den begunstigede. Valget i år var ikke overraskende. Pia Tafdrup har høj skandinavisk status, ikke mindst i kraft af sin poetik, refleksioner over kunst med den sigende titel, Over vandet går jeg (1991), der har overskredet Øresund og er oversat til svensk. Nu gjaldt det digtcyklussen, Dronningeporten, der også alene ved sin
titel virker dragende - og med slutordene fremtidsbebudende: "Over ordene sætter en regnbue sit lysende segl."
Komiteen, der i år bestod af fjorten medlemmer, hvoraf ni kvinder, havde sørget for indstillinger på et godt niveau, endda helt eksperimentelt. Det er usædvanligt at finde et skuespil, en rejsebog, en blandet lyrik- og essaysamling ved siden af et antal romaner og digtsamlinger. To af romanerne er endda ganske avancerede af formsprog. Afstemningsproceduren gør det jo til et spil af argumenter, tilfældigheder, taktik og æstetisk konsensus, der ikke sjældent peger mod centrallyrikken, hvis odds altid er høje på den litterære travbane.

HVAD NU formålet med det hele er udover at markere litteraturens status må til stadighed diskuteres. Selv om pengebeløbene jævnligt øges, er priser ikke, hvad de var engang. Aviserne bringer dagligt stadig mindre notitser om den regn af priser, præmier og medaljer, der falder over godtfolk i alle brancher, og nævneværdig indflydelse på salget af belønnede bøger giver de i almindelighed ikke. For nogle år tilbage gjorde dagbladene langt mere ud af at foromtale og anmelde disse værker, der blev indstillet til den nordiske pris. Nu er det skrumpet til mere journalistiske oversigter. Orientering mere end animation.
Særlig fikst er det heller ikke af komiteen at indstille bøger på finsk og islandsk, som endnu ikke er tilgængelige på et skandinavisk marked. Der er megen idealitet og mindre kapacitet i sådanne ord fra nord. Indstillingerne følges op af Nordisk Ministerråd, der udgiver årsskriftet Nordisk litteratur, som er flersproget, inklusive engelsk, men som ses af snævrere kredse. Måske skal det hele tænkes om, inden systemet stivner i rutine med et tilfældigt udvalg af gode bøger til de på forhånd vakte. Ikke mindst nu, hvor skolerne på det nærmeste dropper undervisningen i nabosprog og lærerne heller ikke er undervist. Konsekvensen vil være, at det bliver mere praktisk at vælge engelsk som fælles nordisk sprog, ikke bare i omgang, som det i stigende grad er tilfældet, men også som oversættelsessprog. Flere nordiske fluer kan ordnes i et smæk, om de så også klaskes flade.

VEJEN TIL mediernes og dermed markedets og læsernes opmærksomhed skal måske omlægges
af Nordisk Råd i erkendelse af, at det nordiske begreb ikke er særlig kurant i offentligheden. Lad os endnu en gang lufte et forslag til fornyelse af den litterære
side af Rådets aktivitet.
Lad prisen gå på omgang mellem de implicerede lande, sådan at der ét år indstilles det mest spændende dusin bøger fra Sverige, et andet år lutter norske eller danske eller finske eller atlantiske. Det kunne give anledning til kampagner for et lands litteratur. Samlede manifestationer har mere vægt. Hvad foregår der i Sverige? I det skjulte Norge, mellem de tusind søer? Let at følge op med parallelstof, digterbesøg, oplæsninger, oversigter. Ligesom fænomenet kulturby sætter lyset på en lokalitet, et kulturelt særpræg, en kunstnerisk kunnen, således kunne digtningen vises mere samlet frem i ligheder og besynderlige forskelle og vies større opmærksomhed.
Traditionelle prisuddelinger er på vej ind i en krise, fortæller mediebarometeret. De har behov for ny iscenesættelse, så de livsvæsker, som Pia Tafdrup så indgående behandler i Dronningeporten, vækkes i offentligheden i kilder af læselyst.
Blandt hendes fint sanselige manøvrer med sproget i digtet "Nordisk grålys" siger hun med ord, vi her dristigt lader gælde for et litterært læserperspektiv:

jeg åbner mig mod kæderne af fjelde,
mod dalene og sletterne, jeg lytter
til fuglenes første toner:
Det næb, der ét øjeblik lukker sig op for sang,
hakker det næste i varm gødning.

Den nordiske mediejordbund kunne gødes på nye måder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu