Læsetid: 3 min.

Prisen for et forlig

2. november 2002

Med stor ihærdighed har en række af Anders Fogh Rasmussens ministre i de senere uger arbejdet for at opfylde hans ønske om, at finansloven for 2003 bliver baseret på en bred vifte af forlig, der i forskellige kombinationer omfatter samtlige partier i Folketinget.
Ved indgangen til weekenden, hvor kun et par sagsområder stadig stod tilbage som uafklarede, kunne det konstateres, at de i alt væsentligt har leveret varen. Tilbage for finansminister Thor Pedersen var kun den ikke uvæsentlige opgave at få det hele til at hænge sammen økonomisk.
I den forbindelse havde det ingen aktualitet at tale om brede forlig. Blandt partierne uden for regeringen er det kun Dansk Folkeparti, der som udgangspunkt accepterer Venstres dogme om skattestoppets velsignelser. Og derfor er det – også for 2003 – det parti, der må være den egentlige forligspartner. Det, der indgår i det endelige forlig, er den såkaldt overordnede økonomiske ramme.
På de mange delområder, hvor flere partier er med i aftalerne, er der også blevet truffet aftaler om finansieringen af nye udgifter. Den opgave tager samtlige partier nu om dage som en selvfølgelig forpligtelse. Til gengæld vil de ikke være med til at legitimere indtægter, der skal bruges til udgiftskrævende formål, som de ikke selv kan gå ind for. Delforligene omfatter vidt forskellige områder som forskningen, naturbeskyttelsen, arbejdsmarkedet og kulturpolitikken.

Derfor stÅr VK-regeringen tilbage med Dansk Folkeparti som den afgørende aftalepartner. Inden de afsluttende forhandlinger havde Pia Kjærsgaard og hendes partifæller sat fokus på to krav. Det ene angår det rent partipolitiske spilfægteri, det andet rummer potentielt ganske store udgifter, hvoraf Thor Pedersen kun har villet acceptere en brøkdel.
Det politiske spil har handlet om de gensidige bindinger. Da finanslovforliget for indeværende år blev indgået, forpligtede Dansk Folkeparti sig til ikke at fremsætte udgiftskrævende forslag i løbet af 2002, med mindre finansieringen var accepteret af regeringen.
Det har fungeret som en hæmsko for Pia Kjærsgaards parti, der har demonstreret større fantasi ved anvisningen af nye, omkostningstunge løfter end ved forslag til deres finansiering. Når besparelser er kommet på tale, har Dansk Folkeparti sjældent haft fantasi til at foreslå andet end endnu en nedskæring på bistanden til udviklingslandene.
Men skal denne binding fortsat være gældende, vil partiet i hvert fald ikke acceptere, at den stadig skal være ensrettet. Regeringen må selv påtage sig en tilsvarende forpligtelse over for Dansk Folkeparti. I det krav ligger en indskrænket manøvrefrihed, som hverken Thor Pedersen eller hans chef bryder sig om.

Den største knast har imidlertid været Dansk Folkepartis krav om, at der skal indføres en såkaldt ældrecheck for pensionister, der ikke har andre indkomster end folkepensionen og ATP. Som udgangspunkt foreslog partiet 1.500 kroner pr. kvartal. Det ville koste omkring 2,5 milliarder kroner om året, og pengene skulle hentes fra u-landsbistanden og fra børnechecken til forældre med mere end to børn.
Regeringen slog sig i tøjret. Og med god grund. En sådan foranstaltning ville have flere, negative konsekvenser. Først og fremmest ville tilskyndelsen til selv at spare op til tilværelsen som pensionist blive svækket ganske alvorligt. For det andet ville det trække ressourcer væk fra initiativer, der ville være mere fremtidsorienterede. For det tredje ville en udpumpning af midler fra statskassen til dette formål undergrave bestræbelserne på at føre en stram finanspolitik. Og for det fjerde ville en begrænsning af børnecheckens dækningsområde afspejle en formynderisk familiepolitik, som mange regeringspolitikere fandt forkastelig.
Derfor stod det hurtigt klart, at Dansk Folkeparti ikke kunne få, hvad det først havde krævet. På den anden side tilsagde den politiske logik, at partiet ikke kunne gå tomhændet fra den sidste forhandlingsrunde.
Konsekvensen er, at de to regeringspartier nu må acceptere en ny udgiftspost på flere hundrede millioner kroner, som de finder både overflødig og perspektivløs.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her