Læsetid: 3 min.

Priset være lægerne

16. oktober 1999

Menneskehedens lidelser tilhører alle mennesker... Det humanitære hjælpearbejde skelner ikke mellem forskellige kategorier af ofre.

Bernard Kouchner,
medgrundlægger af Læger uden Grænser.

Magthaverne i Beijing slap med skrækken. Nobels fredspris gik ikke - som rygterne ville vide det - til systemkritikerne Wei Jingsheng og Wang Dan, der lever i eksil i USA. Nej, laurbærkransen vil den 10. december i Oslo blive lagt om halsen på den utraditionelle og til tider kontroversielle franske hjælpeorganisation Médecins sans Frontières, Læger uden Grænser. Hermed et hjerteligt tillykke. Det var på tide.
Netop Kinas klodsede og patetiske kampagne for at hindre prisen i at gå til "gemene forbrydere" illustrerer på bedste vis, hvorfor Fredskomitéens valg dette år rammer lige i øjet. I denne uge har kinesiske diplomater vovet at lægge pres på Norges regering og komitéen i den tro, at politik i udlandet følger samme totalitære logik som i Riget i Midten. Gammelkommunisterne i Beijing fatter simpelthen ikke, at der i vestlige lande som Norge kan eksistere institutioner uafhængige af regeringsmagten, apropros Læger uden Grænser, der er et ypperligt eksempel på en organisation, hvis humanitære filosofi og beundringsværdige indsats for nødlidende i 80 lande kommer på tværs af en 'overtræder' som Kina.
De grænseløse læger er bedst kendt for rent humanitært arbejde i nogle af verdens farligste krisezoner. Organisationen er ofte den første til at ankomme og den sidste til at forlade. Det så man under Sovjetunionens brutale angrebskrig i Afghanistan. Siden er dette mønster blevet bekræftet i Rwanda, Sierra Leone, Angola og mange andre steder. De 2.000 fastansatte læger, hvortil kommer et utal voluntører, arbejder for en ret lav løn og tager personligt ansvar for deres sikkerhed. Der er med andre ord tale om læger og sygeplejere bevæget af en idealisme, som andre veletablerede og indgroede hjælpeorganisationer forlængst har lagt bag sig i deres evige kampagner for at vinde offentlighedens gunst gennem medierne og inddrive penge fra private og statslige kilder.

Ikke fordi Læger uden Grænser med et årsbudget på 1,5 mia. kr. undlader at reklamere for sig selv og ryste med sparebøssen. Nej, pointen er, at organisationen lige fra starten har gjort det til sit motto at udfordre magtmisbrugere, om de så være stater eller internationale institutioner, for enhver pris - selv Nobels - thi nødlidendes rettigheder overgår staternes. Dette koncept blev født under borgerkrigen og hungersnøden i Biafra i 1968-70, hvor læger som Bernard Kouchner og Xavier Emmanuelli var chokerede over, at Røde Kors ikke kunne komme nødstedte til undsætning uden at opnå tilladelse fra det nigerianske militærstyre. Ét grundprincip for Médecins sans Frontières blev derfor ulydighed - en antiautoritær tankegang, som voksede ud af studenteroprøret i Paris i 1968.
Enhver læge udsendt til en krisezone forpligter sig således til at bære og videregive personligt vidnesbyrd, uagtet at materialet kompromitterer værtslandet, FN, andre organisationer eller skader Læger uden Grænsers renommé og fremtidige adgangsmulighed. "Ved at pege på en katastrofes årsager har organisationen bidraget til at skabe en opinion mod magtmisbrug og overgreb... Den selvopofrende og frygtesløse hjælpearbejder er samtidig et menneskeligt ansigt overfor det enkelte offer, og viser respekt for dets værdighed og nærer håbet om fred og forsoning," hedder det i Nobelkomitéens begrundelse.

Denne offensive strategi placerer Læger uden Grænser i en kritisk position mellem traditionelle nødhjælpsorganisationer (NGO'ere) og menneskerettighedsgrupper.
Begge disse bevægelser befinder sig i dag i en identitetskrise - den første, fordi en offentlig opinion bedøvet af lidelsesbilleder er mindre generøs; den anden, fordi regeringerne er begyndt at vende det døve øren til en strøm af bulletiner.
Vejen frem er en anden, sagde lederen af Læger uden Grænser, Phillippe Biberson, i går. "Med denne pris anerkendes nødvendigheden af et humanitært oprør, totalt uafhængig af politisk og militær indflydelse, mod al forfølgelse og uret."burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu