Læsetid: 4 min.

Privat sundhedsindustri vokser

Både private sundhedsforsikringer og antallet af personer, der bliver behandlet på privathospitaler, er i hastigt vækst. På sigt frygter sundhedsordfører Lone Møller (S), at det vil udhule det offentlige sundhedsvæsen
17. juli 2006

Over 366.000 danskere er i dag dækket af en privat sundhedsforsikring gennem deres arbejde, og over to millioner danskere er dækket i tilfælde af kritisk sygdom.

Markedet for private sygeforsikringer er i hastig vækst, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

"Det vil ikke undre mig, om der om 5-10 år er over en million danskere, der også er dækket af en privat sundhedsforsikring," lyder vurderingen fra cheføkonom i Danica Pension, Jens Christian Nielsen.

Vækst i privat behandling

Samtidig er der over de seneste år sket en voldsom vækst i behandlinger på privathospitaler rundt om i landet, hvor patienter bliver behandlet privat på det offentliges regning, fordi ventetiden i det offentlige har været for lang.

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 26.709 personer benyttede det udvidede frie sygehusvalg i 2005, som giver adgang til at blive behandlet på et privathospital, hvis ventetiden på et offentligt sygehus er over to måneder. Det er en stigning på 33,9 procent i forhold til 2004.

Sundhedsforsikringer

Seniorprojektleder ved Institut for Sundhedsvæsen (DSI), Jakob Kjellberg, forklarer en stor del af stigningen i de private forsikringer med, at regeringen ikke lang tid efter sin tiltræden indførte skattefradrag for sundhedsforsikringer betalt af virksomhederne. Hans vurdering er også, at markedet for private forsikringer vil vokse.

"Folk er meget interesseret i sundhed. Sygeforsikring er et billigt gode for virksomhederne. Det er meget få, der bruger forsikringerne i forbindelse med egentlige hospitalsindlæggelse. Når de bruges, er det på relativt billige behandlinger såsom fysioterapi," siger Jakob Kjellberg.

Han vurderer, at flertallet stadig benytter sig af det offentlige system, både fordi deprivate sygeforsikringer kun dækker en brøkdel af deydelser, som tilbydes i det offentlige, men også når forsikringerne dækker, vælger mange alligevel en behandling i det offentlige. Det holder prisen på sundhedsforsikringerne nede, ogpå den måde er det offentlige sundhedsvæsen med til indirekte at finansiere de private forsikringer.

Priserne på sundhedsforsikringerne er derudover relativt lave, fordi de er målrettet mennesker, der stadig er på arbejdsmarkedet, som sammenlignet med andre grupper sjældent bliver syge og for eksempel får brug for en ny hofte. Hvis alle skulle have adgang til de forsikringerne på lige vilkår,uafhængigt af om de for eksempel var i arbejde, vurderer Jakob Kjellberg, at forsikringerne ville være væsentligt dyrere. Men forsikringerne er kun fradragsberettigede for ansatte.

"Normalt beskatter vi ulighed. Her understøtter vi ulighed gennem skattefradraget," siger Jakob Kjellberg,

I forsikringsselskabernes brancheorganisation vurderer konsulent Christian Skødt, at flere og flere virksomheder tegner forsikringer til deres ansatte, fordi de vil tiltrække de dygtigste medarbejdere.

"Der er en trend til, at man giver personalegoder frem for udelukkende lønstigninger. Der er sundhedsforsikringer et blandt flere goder," siger Christian Skødt.

Vækst i privat behandling

I det hele taget er det private marked for sundhed i vækst. Når regeringen får gennemført sit løfte om behandlingsgaranti på én måned fra 1. oktober 2007, vil endnu flere henvende sig til et privathospital for at foretaget de operationer, som de må vente mere end en måned på at få foretaget i det offentlige regi.

I Danske Regioner vurderer embedsmænd, at det årligt vil koste en halv milliard ekstra om året, når den nye et-måneds behandlingsgaranti bliver indført.

"Den voldsomme vækst, vi har set i behandlinger på privathospitaler, er betalt med offentlige skattemidler," siger Jakob Kjellberg, der ligeledes vurderer, at behandlinger på privathospitaler vil få endnu et boost, når regeringens et-månedsgaranti træder i kraft.

Da to- månedersgarantien blev indført, betød det ifølge Jakob Kjellberg, at antallet af oprationer steg 16-17 procent og har siden ligget på et fortsat højere niveau. Han forudser, at antallet af operationer vil stige endnu mere, når behandlingsgarantien og dermed ventelisterne bliver yderligere kortet ned. Det er nemlig ikke sådan, at efterspørgslen på sundhedsydelser er konstant. Jo flere muligheder, der er for at blive behandlet, jo flere behandlinger vil borgerne efterspørge.

"Efterspørgslen stiger, hvis ventelisterne falder. Det er ikke de samme, man behandler for grå stær og giver høreapparater, som for ti år siden," siger Jakob Kjellberg.

Underminerende

Socialdemokraternes sundhedsordfører Lone Møller frygter, at udviklingen i den private sundhedsindustri på sigt vil underminere det offentlige sundhedsvæsen.

"Jeg forudser, at vi får et dårligere offentligt sundhedsvæsen. Det er logiks, at det vil ske, når det offentlige ikke får tilført flere penge samtidig med, at flere får ret til behandling på privathospitaler," siger hun.

Lone Møller er især bekymret for patienter på medicinske afdelinger, der er indlagt med akut opståede sygdomme, såsom blodpropper. De patienter står ikke på en venteliste, og uden ventelister vil patienterne ikke være berettiget til at komme på privathospitaler og må derfor tage til takke med de offentlige tilbud, som efter Lone Møllers vurdering vil blive ringere.

"Det er de samme budgetter, der skal betale både de private og de offentlige hospitaler. Det betyder færre penge til det offentlige.

Regeringen har med åbne øjne indført privathospitaler på det offentliges bekostning," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu