Da en selvmordsbombemand tog sit eget og fire udlændinges liv i Irak den 28. januar sidste år, gav braget genlyd langt ud over Bagdads gader. For han sprængte også hul på en hemmelighed om, hvilke personer, der - i ly af amerikanernes stigende brug af private sikkerhedsstyrker - har fundet nyt arbejde i Irak.
I dagene efter kom det frem, at en af de omkomne, Frans Strydom, havde en fortid i den sydafrikanske politistyrke Koevoet. Styrken var i apartheidregimets sidste år i 80'erne berygtet for at terrorisere sorte mennesker i Namibia og det nordlige Sydafrika.
Strydoms fortid blegner dog i sammenligning med hans ven og kollega, Deon Gouws, der blev såret ved selvmordsbomben. Den nu 44-årige Gouws arbejdede i apartheidtiden i den hemmelige politistyrke Vlakplaas og har overfor den sydafrikanske Sandheds- og Forsoningskommission blandt andet tilstået 40 petroleumsbomber mod sorte politiske aktivisters hjem. Deon Gouws fortalte også om en episode, hvor han samlede ni unge, sorte mænd i et hus og sammen med sine kollegaer henrettede dem med AK-47 geværer for efterfølgende at sætte ild til ligene.
At politiske lejemordere fra Sydafrika får arbejde i Irak, viser en af de utilsigtede konsekvenser af, at de militære opgaver bliver udliciteret som aldrig før.
Begge sydafrikanere var hyret til at beskytte en amerikansk general, men var ansat af det private firma Erinys International. Et firma, der i lighed med mange andre sikkerhedsfirmaer laver alt fra at bevogte militærbaser og den såkaldte grønne zone i Bagdad til at være sikkerhedsvagter for amerikanske personer og transporter af udstyr gennem Irak.
På trods af at de stort set alle i sidste ende er betalt med amerikanske skattepenge, har det officielle USA ikke noget tal for, hvor mange civile der arbejder med militære opgaver i Irak. Men ifølge USA's førende ekspert på området, seniorforsker Peter Singer fra tænketanken Brookings Institution i Washington, er der omkring 20.000 private personer, der udfører decideret militært arbejde i Irak.
"Problemet med rekrutteringen er, at denne branche er opstået inden for de seneste ti år og pludseligt fik et gigantisk boom, da den amerikanske regering besluttede at privatisere mest muligt af den militære operation i Irak," fortæller Peter Singer.
"Flere af dem ansætter folk, de slet ikke har interviewet."
En anden kender af branchen er Alastair MacKenzie, administrerende direktør i det engelske sikkerhedsfirma AMA Associates.
"Generelt får mange firmaer en ordre på x antal mennesker med massiv militær baggrund, som de skal stille med hurtigst muligt. Kan de ikke skaffe dem, går opgaven til et andet firma. Det får mange til at slække på rekrutteringskravene," siger han fra sit kontor i London.
På trods af daglige forespørgsler om at tage opgaver i Irak har MacKenzie valgt ikke at sende soldater derned. For han er imod krigen.
"Der er så utrolig mange penge i denne branche, at der er skudt en masse nye firmaer op. De gør, hvad de kan for at få så mange folk til Irak så hurtigt som muligt. I en sådan situation er det klart, at der også ryger nogle helt forkerte typer af sted," siger MacKenzie.
Hårde soldater
Det London-baserede Hart Group er et af de sikkerhedsfirmaer, der har været i Sydafrika for at finde lejesoldater til amerikansk betalte opgaver i Irak. Firmaet fik efter den amerikanske invasion en stor kontrakt på at bevogte irakiske energi-faciliteter og skulle meget hurtigt finde 170 kvalificerede, engelsktalende vagter med militær erfaring. De rettede derfor søgelyset mod Sydafrika. De sydafrikanske myndigheder skønner, at der er omkring 1.500 privatansatte sydafrikanere i Irak.
"De er nogle hårde drenge, og de er veldisciplinerede. Og der er mange af dem, der gerne vil gøre arbejdet. En del har forladt de sydafrikanske sikkerhedsstyrker, efter Nelson Mandela kom til magten," fortalte lederen af Hart Group, Simon Falkner, i november.
Firmaets rekrutteringsmetoder var måske gået ubemærket hen, hvis ikke den 55-årige Gray Branfield - ansat af Hart Group - var død i ildkamp med irakiske oprørere i april sidste år. Gray Branfield var en af nøglepersonerne i en storstilet hemmelig henrettelseskampagne, som apartheidstyret i Sydafrika satte i gang i starten af 80'erne. De 50 ledende ANC-folk, der levede uden for landets grænser i Zimbabwe, Botswana og Zambia, skulle henrettes, og Gray Branfield udførte personligt flere af drabene.
Men også andre kontinenter har sendt soldater med blakket fortid til Irak. Der har i flere år cirkuleret rygter om, at soldater fra Pinochet-tidens Chile har fundet nye job i Irak.
José Miguel Pizarro har rekrutteret soldater til det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater, der blandt andet stod for bevogtningen af den tidligere amerikanske administrator i Irak, Paul Bremer. Han afviser kategorisk at have sendt krigsforbrydere til Irak.
"Ingen af de 600 chilenere, jeg har sendt til Irak, har haft noget at gøre med Pinochet overhovedet," begynder han med at sige til Information i et sjældent interview. Som interviewet skrider frem, ændrer historien sig en smule.
"Problemet er, at alle journalister tror, at bare fordi man var i hæren under Pinochet, så har man gjort noget galt. Jeg var også i hæren på det tidspunkt, og jeg har ikke gjort noget som helst forkert," fortæller José Miguel Pizarro og siger så:
"Hør her, det drejer sig om, at der i dette socialistiske land sidder en masse socialistiske journalister og er sure, og så lader de deres vrede gå ud over en stakkels gammel mand som Pinochet og dem, der har tjent under ham. De er misundelige, fordi en 45-årig tidligere soldat - en der trofast har tjent sit land i årtier - nu får et velbetalt job, så han kan sørge for sine børns uddannelse."
Pizarro forklarer, at den ældste person, han har sendt til Irak, er 47 år. Hvilket betyder, at han kun var omkring 30, da Pinochet trådte tilbage. Pizarro konkluderer derfor:
"Når man er så ung, kan man ikke have nået at gøre noget galt."
Chile-ekspert Alex Taylor fra Amnesty International afviser den forklaring
"Eftersom hæren under Pinochet havde stort behov for soldater, blev folk rekrutteret tidligt - og tidligt forfremmet. Mange blev sergenter som 20-21-årige. Som 30-årig kunne man altså være kommet meget langt i sin karriere," siger Alex Taylor.
Veteraner fra Serbien
Også Europa leverer toptrænede, men arbejdsløse soldater til Irak. 4-5.000 veteraner fra Balkan-krigene har ifølge vicepræsidenten i den Internationale Bodyguard og Sikkerhedsservice Organisation, Marco Nicovic, fundet arbejde som lejesoldater i Irak. Han vurderer, at omkring 1.000 af soldaterne er fra Serbien, hvis soldater under Balkan-krigene gennemførte gentagne tilfælde af etnisk udrensning og massemord.
"Irak er det perfekte sted for arbejdsløse soldater med en blakket fortid, for her kan de starte på en frisk samtidig med, at de tjener rigtig gode penge. I Irak kan de leve skjult, uden for rækkevidde af international retsforfølgelse," fortæller han fra sit kontor i Beograd.
Mange af soldaterne er ifølge Marco Nicovic rekrutteret af serbiske sikkerhedsfirmaer.
"Under krigen arbejdede disse firmaer med den serbiske mafia og var ofte involveret i prostitution og narkosmugling. Flere af dem prøver nu at distancere sig fra den tid, men det er de samme mennesker, der kører firmaerne. Og som nu altså er underleverandører af erfarne soldater til amerikanske firmaer," siger Marco Nicovic.
Han forklarer, hvorfor firmaerne ikke laver det store baggrundstjek på deres ansøgere.
"Det ville skræmme de bedste ansøgere væk, fordi både firmaerne og ansøgerne ved, at de ville blive arresteret og sendt til krigsforbryderdomstolen i Haag. Nu ryger de i stedet til Irak og tjener mange penge," siger Marco Nicovic, der har en fortid hos amerikanske FBI og er tidligere politichef i Beograd.
Fortid ingen hindring
FN's tidligere chefanklager ved krigstribunalerne for Eks-Jugoslavien og Rwanda, sydafrikaneren Richard Goldstone, mener ikke, at folk med tvivlsom baggrund bør få job i krigszoner.
"Jeg er oprørt over, at disse mennesker har fået arbejde i Irak. De kommer fra et miljø, hvor krigsforbrydelser har været accepteret, så det hører ingen steder hjemme, at de skal forestille at være med til at etablere demokrati," siger han.
Mange af de private sikkerhedsfirmaer er ikke meget for at snakke med journalister.
Men hos den Washington-baserede interesseorganisation for sikkerhedsfirmaerne, International Peace Operation Association, mener præsidenten ikke, at en blakket fortid behøver at være et problem.
"Har de sydafrikanske soldater gjort noget forkert i Irak? Så vidt jeg ved, har folkene både fra Serbien, Sydafrika og Chile gjort et alle tiders arbejde," siger Doug Brooks.
"Hvad sydafrikanerne måske har gjort før, var politisk motiverede handlinger, som de har fået amnesti for. Jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle kunne gøre et fint arbejde i Irak. Det samme med chilenerne. Hvis de ikke er blevet retsforfulgt i Chile, hvorfor skal de så ikke kunne arbejde i Irak," spørger Brooks.
Den holdning deler Marc Garlasco, senior militæranalytiker hos menneskerettighedsorganisationen Human Right Watch, ikke.
"Jeg er lamslået over, at nogen kan sige sådan. Det svarer til at lade kz-fangevogtere efter Anden Verdenskrig blive almindelige fængselsbetjente i andre lande. Eller efteruddanne pædofilidømte til børnehavepædagoger," siger Garlasco.
"Folk med en beskidt baggrund skal ikke afskæres fra at få nyt job. Men der må være grænser - og at give dømte krigsforbrydere våben og sætte dem fri i en kaotisk krigszone strider mod enhver form for fornuft. Det skriger på, at menneskerettigheder vil blive overtrådt."
