Vejen ligger åben, og intet kan nu standse en privatisering af TV 2. Sådan lyder det glade budskab fra kulturministeren og de mediepolitiske ordfører fra Venstre og Dansk Folkeparti, de tre partnere bag de ni måneder gamle medieforlig. Anledningen er, at de nu har fået to konsulentrapporter, der begge konkluderer, at det er muligt at sælge TV 2 uden at give køb på kravet om public service og programkvalitet i det hele taget.
Brian Mikkelsen, Jens Rohde og Poul Nødgaard kan henvise til, at analyserne er foretaget af så prominente firmaer som Danske Bank og PriceWaterhouseCoopers.
De har arbejdet ud fra lidt forskellige kommissorier, idet banken især har set på perspektiverne ved en privatisering, mens revionsfirmaet primært har beskæftiget sig med omdannelsen til et statsligt aktieselskab dog med henblik på et efterfølgende salg til private.
I begge rapporter bliver det fremhævet, at der er fordele ved et salg af TV 2. Så langt har kulturministeren og ordførerne fast grund under de fødder, der tripper efter at løbe ud ad privatiseringens vej. Hvad de imidlertid gled let henover under præsentationen af de to rapporter, er de mange forudsætninger og vilkår, der opregnes af både bank og revisionsfirma. Det er en skam, da det er netop her, udfordringen ligger til det forlig, de tre partier har indgået.
I kraft af et bredere mandat er Danske Bank den, der kommer længst omkring i problemerne.
I analysens konklusioner og anbefalinger bliver det anført, at »såfremt TV 2 på langt sigt skal opretholde sit indtægtsgrundlag og dermed en høj kvalitet i sendefladen, skal selskabet sikres adgang til risikovillig kapital og mulighed for etablering af formaliserede samarbejder via ejermæssig fleksibilitet«.
Eller sagt med andre ord: Når TV 2 først er solgt, kan politikerne godt glemme alt om fortsat indflydelse på selskabets ejerforhold selv om det er en vigtig pointe i medieaftalen.
Danske Bank er i det hele taget optaget af den finansielle styrke hos en kommende køber. Og det er forståeligt nok, da både dens egen og revisionsfirmaets analyse viser, at kun under temmelig optimistiske forudsætninger vil et privatiseret, licensløst TV 2 i løbet af nogle år nå frem til et beskedent overskud. Ikke meget skal forrykke sig, før det lille plus i 2007 kan blive til et betydeligt minus.
I det lys kan der være god grund til at se nærmere på disse forudsætninger. Begge konsulenter går ud fra, at der kan foretages yderligere »effektiviseringer« på driften. Medarbejderne, der allerede føler sparekniven skrabe mod deres ben, har en anden opfattelse.
For et privatiseret TV 2 vil det endvidere være en belastning, at det er forpligtet til at skyde penge i produktionen af dansk film. Ifølge det nye filmforlig der politisk er langt bredere end medieforliget drejer det sig om 60 millioner kroner.
Men den aftale bør skrottes, lyder anbefalingen fra Dansk Bank. I samme åndedrag bliver det fremhævet, at den såkaldte enterprise-model, der indebærer en stor produktion uden for huset selv, bør afskaffes. For også den vil være økonomisk uhensigtsmæssig for en privatiseret virksomhed.
Der er her tale om forudsætninger, der berører flerårlige, politiske forlig. De kan derfor blive svære at imødekomme.
Andre forudsætninger har relation til spørgsmål, der endnu ikke er afklaret igennem forlig og lovgivning. Men ifølge analyserne er de af vital betydning for økonomien i et privatiseret TV 2. Det fremgår af begge rapporter.
En central faktor er digitaliseringen af det jordbaserede sendenet. Den vil under alle omstændigheder påføre TV 2 skærpet konkurrence, da den gør det muligt for de rent kommercielle kanaler som TV 3 og TV Danmark at nå ud til alle tv-modtagere. Men hvilken rolle skal TV 2, der i dag er medejer af det analoge sendesystem, spille i forbindelse med indførelsen af det digitale?
Et andet uafklaret spørgsmål er de nuværende TV 2-regioners forhold til et privatiseret, landsdækkende TV 2. Politikerne er gået ud fra, at de fortsat skal have deres vinduer til de daglige nyhedsprogrammer, og at de skal betale med deres reklameindtægter.
Men disse regioner har velforberedte planer om, at de under de nye forhold vil gå sammen om at etablere deres egen, landsdækkende kanal. Det kan TV 2 imidlertid ikke tåle, rent økonomisk, og derfor bør det ifølge Danske Bank forbydes.
De to rapporter arbejder i det hele taget med en række forudsætninger, der
kræver politiske beslutninger, som endnu ikke er taget.
Derfor er der næppe grund til at fæstne større lid til de tidsrammer, der nu bliver proklameret om en privatisering inden årets udgang, end til Jens Rohdes løfte under valgkampen om, at TV 2 ville være privatiseret inden 100 dage under en borgerlig regering.
Til gengæld kan der være grund til at hæfte sig ved en uformel bemærkning, som i anledning af de to rapporter kom fra en erfaren aktør fra et af de selskaber, der nævnes som en mulig køber: Nu nærmer vi os vel en salgssum på nul.
