Læsetid: 2 min.

Privatskoler er ikke altid lige fornuftige

20. januar 2006

Folks grundlovssikrede ret til at bestemme over deres børns undervisning har udmøntet sig i en mere end 150 år gammel skoletradition, der betyder, at vi udover folkeskolen, som er for alle, har et friskolesystem for alle, der ønsker et bestemt værdigrundlag som grundlaget for deres børns undervisning..

Denne rettighed for forældrene har udmøntet sig i de frie og private skolers ret til at undervise på relativt frie vilkår. Med økonomisk tilskud fra staten kan man drive skole med metodefrihed, hvilket er såre godt.

Men med ret følger pligt, og med frihed følger ansvar. Når nogle private skoler i stadigt stigende grad bruger deres ret og frihed til at sortere i, hvilke børn de vil have, er samfundets sammenhængskraft bragt i fare.

Misforstået godhed

Nogle forældre vil af misforstået godhed skærme deres afkom fra den virkelige verden, og sætter derfor deres børn på velrenommerede privatskoler. Eliteskoler, som ikke er 'belastet' af hverken tosprogede eller socialt belastede elever.

Disse forældre har helt misforstået, hvad der kan ruste deres børn til en fremtid, hvor de uundgåeligt vil møde mange forskellige slags mennesker.

Denne udrustning kan børnene nemlig kun få gennem en skolegang, hvor de møder mennesker, som har en anderledes baggrund end de selv, og hvor lærerne har forskellige holdninger til samfundet og verden. Og der findes da også frie og private skoler som ikke skeler til børnenes og familiernes sociale status, endsige eventuelle problemer, før de siger varmt velkommen.

Men der er desværre også privatskoler, som ikke tager aktivt del i verden omkring sig. Hvor elever, som har det svært, bliver smidt ud, fordi skolen finder den løsning lettere end at forholde sig til elevernes eller familiernes konkrete problemer, og fordi det kan skade skolens renommé at have elever, der ikke 'lever op til standarden'.

Seneste eksempel er Taastrup Realskole, som trods løftet om en aktiv anti-mobbepolitik hellere smed de mobbede elever ud end levede op til skolens egne højt besungne værdier. Til stor belastning for de pågældende børn og deres familier.

Når man som skole i et samfund, der hylder sammenhængskraft og fællesskab, ikke påtager sig de pligter og det ansvar, der følger af rettigheder og frihed, så har man ingen berettigelse.

Så udnytter man den grundtvigske skolearv, som handlede om at skabe hele mennesker med frie tanker.

Privatskoler har bestemt en berettigelse i det danske samfund, men kun hvis de lever op til et samfundsmæssigt ansvar om også at tage vare om svage elever, mobbede elever, elever fra forskellige verdener.

Mangfoldighed er kodeordet, der sammen med ansvar og pligt, rettighed og frihed, skal føre den danske frie skoletradition videre mange år endnu. Folkeskolen har skabt grundlaget for vores velfærd og vores demokrati.

De frie og private skoler har skabt inspiration til folkeskolen ved at benytte metodefriheden til at tiltrække elever. Men den 'værdi' der ligger i at sortere børn og familier fra på usolidarisk grundlag har aldrig været ideen med den frie skoletradition.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her