Kan danske soldater i en fremtidig militær indsats overdrage tilbageholdte personer til USA, når amerikanske soldater f.eks. anvender afhøringsteknikker, der ville være ulovlige for danske soldater at anvende?
Dette spørgsmål har en af forsvarets militærjuridiske rådgivere, Jes Rynkeby Knudsen tidligere svaret klart ja til.
Hvis der vel at mærke forinden er indgået en diplomatisk aftale mellem USA og Danmark om, at USA vil afstå fra at bruge de skrappe metoder over for netop disse fanger, så er det, som Information tidligere har beskrevet, i orden ifølge Jes Rynkeby Knudsen.
Men så enkelt er det langt fra, mener Therese Rytter, juridisk konsulent ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
Hun karakteriserer nu Jes Rynkeby Knudsens synspunkt for at være "meget pragmatisk".
Hvad nu hvis..?
Flere konkrete overdragelsessager har vist sig ikke reelt at være en garanti mod tortur. Det er sager med overdragelse til stater som Ægypten, Yemen og Syrien, og de er blevet kritiseret af en række FN-organer.
"For nu at sætte sagen på spidsen: Hvis danske soldater havde fanget Osama bin Laden, hvem tror så på, at amerikanerne ville føle sig forpligtet af en eventuel diplomatisk aftale med Danmark om at behandle ham pænt, hvis de dermed ville gå glip af oplysninger om begåede eller forestående terrorangreb," spørger Therese Rytter.
Spørgsmålet om fangeoverdragelse har mere end blot akademisk interesse for folkerets-eksperter.
I praksis kan det dæmpe danske soldaters mulighed for at udføre en effektiv indsats, hvis der er uklarhed omkring, hvordan tilfangetagne skal behandles. Eksempelvis gav det så vidt vides anledning til panderynken hos britiske og danske militærjurister, da styrkerne på et tidspunkt mente at kunne fange al Qaeda-lederen al Zarqawi i Irak.
Hvis danske eller britiske soldater havde nappet terroristen, havde amerikanerne uden tvivl forlangt at få ham overdraget. Og så havde britterne og danskerne haft et medansvar for, hvad der siden ville være sket med ham.
Er USA en sikker stat?
Overdragelse af tilbageholdte mellem to stater er reguleret af artikel 12 i den 3. Genèvekonvention (krigsfanger) og artikel 45 i den 4. Genèvekonvention (civile). Kort fortalt må det kun ske, hvis den stat, der overtager fangerne, er en sikker stat, dvs. at den har tiltrådt konventionen og har viljen og evnen til at behandle fanger efter konventionens regler.
Dertil kommer FN's konvention mod tortur, som indeholder et ufravigeligt forbud mod tortur og et forbud mod udlevering af personer til stater, hvor der er en væsentlig risiko for, at de bliver udsat for tortur.
- Så torturkonventionen gælder også for såkaldt ulovlige kombattanter?
"Ja, den gælder for enhver stat, der har tiltrådt konventionen, og både i fredstid og under væbnet konflikt, dvs. det er ligegyldigt, om vi taler om krigsfanger, om civile eller om personer, som USA karakteriserer som "ulovlige kombattanter"," siger Therese Rytter og tilføjer, at forbudet mod tortur anses som så fundamentalt, at det hører ind under den folkelige sædvaneret og dermed binder alle stater til enhver tid, uanset om de har tiltrådt konventionerne eller ej.
- Hvad skulle indikere, at USA ikke ville være en sikker stat at overdrage fanger til?
"USA har i forbindelse med indsatsen i Afghanistan erklæret, at den 3. Genèvekonvention ikke gælder for de tilfangetagne. USA har også erklæret, at FN's torturkonvention slet ikke gælder under væbnede konflikter. Og USA har generelt en anden, langt mere snæver opfattelse af begreberne 'tortur'og 'grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling'. De anser kun de allerskrappeste metoder som tortur og tillader derfor ting, som helt klart er i strid med FN's torturkonvention."
- Men kan de problemer ikke klares ved hjælp af en aftale, hvor USA garanterer Danmark ikke at anvende de skrappe metoder?
"I praksis indgås den slags aftaler kun i de situationer, hvor der på forhånd er en formodning om, at der er en fare for tortur. Derfor advarer såvel FN's komite mod tortur og FN's særlige rapporteur Manfred Nowak mod at anvende den slags aftaler med lande, der systematisk anvender tortur. Og dertil kommer, at den slags aftaler ikke er retligt bindende. De giver altså ingen retsgarantier til fangerne. Og hvis USA så ikke overholder en sådan aftale, så har Danmark ingen sanktionsmuligheder, selv om Danmark ville have det folkeretlige ansvar for at have udleveret en person til tortur."
Systematisk tortur?
Endnu findes der ikke domsafgørelser inden for folkeretten, der endegyldigt kan vise, om en sådan overdragelse af tilbageholdte under krig mellem Danmark og USA som følge af en diplomatisk aftale ville være lovlig eller ej.
De sager, der hidtil har været kritiseret af FN, drejer sig om udlevering til stater, der i forvejen er under mistanke for systematisk at anvende tortur.
- Én ting er Yemen og Syrien. Men kan man sige, at USA systematisk anvender tortur?
"I forhold til terrormistænkte har den amerikanske regering vedtaget en politik, der giver deres soldater lov til at anvende de skrappe metoder, der er i strid med FNs torturkonvention. Og vi har jo også i praksis, både på lavere og højere niveau i Afghanistan, i Irak og på Guantánamobasen, set anvendelsen af afhøringsteknikker, der må betegnes som tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Vi har ikke set, om USA faktisk ville overholde en sådan aftale, men det er yderst tvivlsomt, særligt hvis Danmark overleverer fanger, som formodes at sidde inde med centrale oplysninger af betydning i 'krigen mod terror'. Så efter min opfattelse må Danmark være meget tilbageholdende med at indgå den slags aftaler," siger Therese Rytter.
