Læsetid: 6 min.

Det problematiske Institut

Den nye rapport fra Institut for Miljøvurdering fortsætter Bjørn Lomborgs linje. Endog borgerlige politikere som Ejvind Vesselbo og Jørgen Dohrmann kan nu se, at det er en bunke tvivlsomme papirer uden særlig brugbart indhold. Hvor længe skal det fortsætte?
3. oktober 2006

Institut for Miljøvurdering, som blev grundlagt af miljø-skeptikeren Bjørn Lomborg i 2002, er ude i strid modvind. Venstres miljøordfører, Ejvind Vesselbo, betegnede i begyndelsen af september den mere end 500 sider lange rapport fra IMV's prestigeprojekt 'Green roads to growth' som en bunke fotokopier fra en konference, der ikke fører til noget som helst. Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, kalder rapporten for blot 'papir', mener at instituttet kører 'ad Pommern til' og forlanger en undersøgelse af, om de penge, der er blevet brugt til at finansiere instituttets drift, kan bruges bedre. SF's miljøordfører, Anne Grete Holmsgaard, beskriver rapporten som 'banal', og slår fast at det, instituttet laver, ikke er kvalificeret nok. Både Jørn Dohrmanns og Anne Grete Holmsgaards konklusion er, at instituttet bør lukkes.

Instituttets direktør, Peter Calow, har nu draget konse-kvensen af kritikken, og har trukket sig fra sin stilling - officielt på grund af en regnefejl i IMV's seneste rapport om partikelfiltre, men man kan argumentere for, at problemet stikker dybere end som så. Formentligt er der hermed lagt op til en bred politisk debat om det omdiskuterede instituts fremtidige skæbne, ikke mindst under de kommende finanslovsforhandlinger.

Høje forventninger

Forventningerne var ellers høje, da instituttets nye di-rektør tiltrådte i november 2004. Hans videnskabelige baggrund var af en sådan karakter, at mange mente, at han ville kunne føre IMV ind på en kurs, der kunne vinde tilslutning fra alle sider af det politiske spektrum, og i sin ambitiøse mission-statement lagde instituttet op til, at det ville forsøge at udvikle sig til et internationalt kompetencecenter.

Efter offentliggørelsen af en række mindre rapporter, der ikke vakte synderlig opmærksomhed, lå det i luften, at den internationale konference 'Green roads to growth' skulle være det genopfundne instituts svendestykke. Specielt til konferencen blev forberedt mere end snes videnskabelige papirer og blandt de indbudte hovedtalere var miljøminister Connie Hedegaard, Københavns over-borgmester, Ritt Bjerregaard, og tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.

Den meget lange og noget kaotiske konferencerapport, som IMV offentliggjorde i slutningen af august, afslører imidlertid, at konference-projektet ikke repræsente-rer et brud med instituttets hidtidige linje. I rapportens konklusioner advarer IMV regeringen mod at stille høje forventninger til miljøpolitik som dynamo i forbindelse med økonomisk vækst og udvikling af grønne jobs. IMV er derfor skeptisk over for direkte statsstøtte til specifikke grønne teknologier, særligt i forbindelse med regeringens finanslovforslag, hvor der er afsat 305 millioner kroner til miljøet, bl.a. til fremme af miljøeffektiv teknologi.

Men disse konklusioner står i diametral modsætning til den internationale kon-sensus og - ligeså relevant - det grundlag for regeringens miljøstrategi, der er udviklet af COWI og Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse (FORA). Både den internationale konsensus og specielt disse analyser taler om et meget omfattende og overgennemsnitligt voksende globalt marked for miljøeffektive teknologier. FORA slår fast, at den danske miljøsektor har et betyde-ligt økonomisk vækstpoten-tiale.

Giver flere jobs

COWI påpeger i sin rapport på grundlag af beregninger fra EU-kommissionen, at det globale marked for miljø-effektiv teknologi udgør om-kring 4.100 mia. kr. - og anser i øvrigt markedet for at være præget af overgennemsnitlig vækst. På områet for miljøeffektive teknologier, er det vedvarende energi, der har størst økonomisk relevans. Målene i Kyoto-protokollen og de sandsynlige mål for næste Kyotoperiode, peger på et stort globalt investeringsbehov i ny teknologi på 3.679 mia. kr. pr. år i 2001-2010, voksende til 4.535 mia. kr. i 2010-2020 (i 2000-priser), og 5.108 mia. kr. i 2021-2030. Udover miljøgevinsten vil det også give en stor beskæftigelsesgevinst.

Netop nu er der ganske vist en høj beskæftigelse i Danmark, men det kan ændre sig. Derfor er det fortsat relevant at have en strategi for danske jobs i fremtiden - som hele regeringens initiativ med Globaliseringsrådet jo også er udtryk for. Desuden er der en række andre lande, hvor der også lige nu er en høj arbejdsløshed og hvor en strategi for bæredygtig energianvendelse er vigtig for jobskabelse.

En lang række undersø-gelser bekræfter de store udviklingsmuligheder i sektoren for vedvarende energi og energibesparelser - så mange, at de ikke kan nævnes her. F.eks. opregner et studie fra Berkeleyuniversitetet i USA 13 internationale rapporter, der belyser dette emne. Et nøgleresultat fra disse undersøgelser er, at VE-sektoren genererer flere jobs end den konventionelle energisektor pr. leveret energienhed.

Fem styrkepositioner

En arbejdsgruppe under IEA taler om 14 mio. jobs på om-rådet for vedvarende energi over hele verden, som dansk industri fremover skal kon-kurrere om at få del i. Mange af de nye VE-industrier - f.eks. vindturbiner eller solceller - udvider deres arbejdsstyrke kraftigt. En EU-finansieret undersøgelse, viser at mere end 900.000 nye jobs vil blive skabt i Europa frem til 2020 som resultat af den forøgede anvendelse af vedvarende energi. Af disse jobs vil 385.000 komme fra udvikling af el på basis af vedvarende energi og 515.000 fra brændstofproduktion fra biomasse.

Som en del af de samme forberedelser til regerin-gens handlingsplan har FO-RA i 2006 kortlagt de eksi-sterende miljøteknologiske styrkepositioner i dansk erhvervsliv. Analysen peger på 10-15 globalt konkurrerende erhvervssektorer i Danmark. Miljøsektoren er en af de største, med 420 miljøvirksomheder med ca. 60.000 ansatte og 46 vidensinstitutioner. Økonomi- og erhvervsministeriet peger på fem erhvervsmæssige styrkepositioner i miljøsektoren, hvor der er store økonomiske vækstmuligheder i Danmark: Vindenergi fra megamøller, vandrensning, industriel bioteknologi, biobrændsler og brændselsceller.

Uden entusiasme

IMV hævder, at konklusio-nerne fra 'Green roads to growth' er relevante for de kommende finanslovsfor-handlinger. Men meget lidt af det ovenstående berøres i konferencerapporten. Det er stærkt iøjnefaldende, at mindst tre hovedfaktorer for udviklingen af de miljø- og energieffektive teknologiers økonomiske potentiale ikke er tillagt nogen vægt i rapportens mange analyser: Den globale ressourceknaphed, de stigende oliepriser og forsyningssikkerheden. Oliepriserne og hensynet til forsyningssikkerheden er en meget væsentlig del af grundlaget for de scenarier, der opstilles i regeringens Energistrategi 2025.

Konferencerapporten beskriver de vedvarende energikilders økonomiske potentiale, herunder de to globalt set mest markante succeshistorier: Den danske og den tyske. Den danske er gengivet uden entusiasme, men dog i genkendelig form, hvorimod beskrivelsen af den tyske stedvist er misvisende. F.eks. nævner rapporten, at beskæftigelsen i den tyske VE-industri er 'mere end 100.000'. Da det korrekte tal ifølge det tyske miljøministerium er 170.000, må det siges at være en underdrivelse. Beskæftigelsen i den tyske VE-sektor findes der, hvor der er mest brug for den - i de struktursvage områder. Samtidig forventer den tyske regering, at den vil vokse med mere end 50 procent frem til 2010 - ting, der ikke nævnes i rapporten.

Intetsigende

Studiet munder ud i konklu-sioner, der er så intetsigen-de, at de ikke understøtter de overordnede konklusioner, som IMV selv drager fra konferencen. De overordnede konklusioner afspejler således snarere IMV's intention med at afholde konferencen end de budskaber, konferencen selv formidler. IMV's konklusioner er mere negative end selv dem i den stærkt kritiserede vismandsrapport fra 2002, der i det mindste anerkender, at indtjenings-evnen i vindmøllebranchen er ekstraordinært god. Det Økonomiske Råd plæderer for, at det er nødvendigt at opretholde en passende ba-lance i vurderingen af en erhvervsorienteret miljøpolitiks kommercielle og miljømæssige aspekter. Hvis man ensidigt fokuserer på at udvikle miljø- og energipolitiske tiltag, der har erhvervsøkonomiske fordele, risikerer man at overse alternativer, der har erhvervsøkonomiske omkostninger, men alligevel på grund af miljøfordele giver en større nettoværdi for samfundet. Men IMV bakker ikke engang op om disse konklusioner fra Det Økonomiske Råd. Konference-rapporten fra 'Green roads to growth' ligger hermed i direkte forlængelse af det første projekt, IMV realiserede i august 2002 - rappor-ten 'Miljøets pris' - dengang under Bjørn Lomborgs ledelse, hvor man tilsyneladende af ideologiske grunde ønsker at nedtone de positive aspekter af satsning på miljø- og energipolitik.

Christian Ege er formand for Det Økologiske Råd. Uffe Geertsen er miljøkonsulent. Niels Henrik Hooge er cand. jur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu