Læsetid: 4 min.

Produkt, koncept ... design nok?

De danske designpriser blev uddelt i torsdags. Der var som sædvanligt lagt vægt på det innovative og sociale. Man kunne have ønsket sig lidt mere passion og flere skæve vinkler i synet på, hvad design er
2. april 2007

I de kreative brancher mødes man en gang om året og fejrer sig selv. Reklamefolkene, filmmiljøet og musikbranchen gør det. Designfaget gør det også. Her samler man sig på de bonede gulve hos Dansk Design Center i København og kårer årets bedste design.

Den årlige Danske Designpris var tidligere delt op i to arrangementer, hvor det henholdsvis var industriel design og grafisk design, der blev præmieret. Men nu er det slået sammen til én begivenhed, hvor der deles priser ud til både produkter, grafik, koncepter og branding, foruden to klassiker-priser.

For at starte med det historiske, så blev både Steltons termokande og Irma-pigen hædret med sidstnævnte pris. Hvor Steltons kande er næsten uforandret, bortset fra skiftende farver, så er den 100 år gamle Irma-pige blevet tegnet om tre-fire gange i tidens løb. Gode, kendte og gedigne sager, kan man sige, som næppe nogen kunne indvende noget imod blev hyldet.

I princippet kan vist alle typer produkter og grafisk kommunikation få Den Danske Designpris, men i praksis gives den ikke til tøj og andre slags modeprodukter. Prisen henvender sig, ligesom Dansk Designcenter, primært til erhvervslivet, og forsøger at øge danske virksomheders bevidsthed om designs værdi på bundlinien. Derfor er der ved denne lejlighed hovedvægt på de innovative løsninger og brandingprojekter.

Det sociale design hitter

De mere 'nutidige' priser gik til en vifte af forskellige produkter og grafiske løsninger. En tandlægestol tegnet af Jacob Jensen og en ny grafisk identitet for de danske apoteker designet af Kontrapunkt delte æren med udendørs motionsredskaber til brug i f.eks. parker og en ergonomisk læssemaskine til automatisk at tømme containere for papkasser.

Generelt var det velmenende og socialt ansvarlige projekter, der blev fokuseredet på - ting, der skulle hjælpe på sundheden, mindske arbejdsskader og øge tryghed og tillid i det offentlige miljø. En badebriks beregnet til pleje af ældre og handicappede fra Pressalit hørte også til denne sympatiske kategori, mens de nye flasker og etiketter for Jacobsen-øllet måske ikke var helt så politisk korrekte, om end ganske flotte.

Hvor det sociale er en fællesnævner for feltet af prismodtagere, så er det æstetisk set en mere spredt fægtning. De to nævnte grafiske projekter, for henholdsvis apotekerne og Jacobsen, er indbydende formgivet med stor sans for det harmoniske i designet, mens for eksempel læssemaskinen naturligvis har et mere råt og teknisk udtryk. Og i mellem de to yderpunkter fordelte de andre projekter sig så.

To tidstypiske

To af de præmierede skiller sig dog noget ud fra resten. Den ene er en funky sofa med det humoristiske navn 'Mormor', skabt af Torpe&Kölsch. Den er formet som en blød opskummet klods, betrukket med skind og stof, og er nok ret modepræget i sit design i forhold til de andre ting.

Det andet projekt fik den såkaldte Visionspris og består af et koncept for branding, emballage og indretning af to take-away madbutikker i Hellerup og Gentofte. Kostkompaniet / T.A.K.K., som firmaet hedder, har fået et design i et tidstypisk, livligt og sprælsk formsprog. I begrundelsen fra juryen kaldes det et " - nytænkende og visionært forretningskoncept, der gennem innovativ videndeling kombinerer professionel ernæringsvejledning med 'ud-af-huset' madordning". Nærmere bliver det ikke forklaret i materialet fra Designcenteret. Og da Jes Dorph-Petersen, der var konferencier ved begivenheden, vil bore lidt i, hvad konceptet egentlig går ud på, så får vi blot at vide, at 'man baserer sin forretning på seks års erfaring som kliniske diætister'.

Kommunikationen halter

I modsætning til billedkunst, der ifølge udøverne helst ikke skal forklares, så kræver 'brugskunst' en anderledes håndfast type kommunikation.

Design er ikke altid selvforklarende, for bag ved produkter og løsninger ligger ofte lange overvejelser og et stort stykke konceptuelt arbejde, som ikke-fagfolk sjældent lige kan overskue. Derfor er især kommunikationen vigtig ved sådan en lejlighed, men det er desværre tit her, det halter. Designere er oftest ikke sprogmennesker, og som i alle andre fag bliver de praktiserendes egen kommunikation ofte for indforstået. Og det er vel egentlig her, et designcenter har sin hovedrolle at spille som formidler, men desværre lykkes det ikke altid at gøre emnet vedkommende for den offentlighed, man gerne vil have i tale.

Prisen, og den tilhørende udstilling, er en afspejling af, hvor dansk design er henne lige nu. Men den samlede palet af priser viser også, hvilke udfordringer designfaget og designbegrebet står over for i disse år. Tidligere forstod man næsten udelukkende design som smuk formgivning af enkelte produkter, mens der i dag, også på Dansk Designcenter, i stigende grad bliver sat lighedstegn mellem design og innovation. At designbegrebet er under forandring, afspejler sig meget godt i årets designpriser hos Dansk Design Center, men det er som om, man ikke helt tager konsekvensen af det.

Man fokuserer ved den slags lejligheder meget på det enkelte produkt og de lækre visuelle udtryk, og det er der måske ikke så meget at sige til. Arrangørerne og juryen glemmer bare ind i mellem at forklare sammenhængen mellem på den ene side tingene og tegnene, og på den anden side de koncepter og systemer, man ellers lægger så meget vægt på at promovere.

Derfor kan det nok sommetider være svært for det menige publikum og det brede erhvervsliv, som man gerne vil have i tale, at forstå hvorfor netop disse løsninger har taget prisen i år.

De Danske Designpriser kan ses udstillet på Dansk Design Center helt frem til den 14. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her