Læsetid: 4 min.

Prøv igen

14. januar 2003

FRIFINDELSEN af samtlige ni tiltalte i den store jyske kvindehandelssag er umiddelbart et stort tilbageslag for kampen mod bagmændene i den voksende trafficking af udenlandske kvinder til prostitution i Danmark.
Endelig havde politiet fået samlet trådene på tværs af politikredse og grænser. De havde fået stablet en sag på benene mod et netværk, der har tjent millioner af kroner på 75 baltiske kvinders arbejde som prostituerede rundt omkring i Jylland og på Fyn. Det havde politiet blandt andet gjort ved at aflytte telefoner og kortlægge systematikken i den organiserede prostitution. Ved for første gang at bruge paragraf 125 A i straffeloven om menneskesmugling for vindings skyld og under skærpende omstændigheder havde politiet fået forbedret sine efterforskningsmuligheder betragteligt i forhold til, hvis de havde gjort det normale i disse sager, nemlig kørt efter en anklage om rufferi.

DET LYKKEDES i byretten i Århus, men i landsretten var man altså ikke tilfredse med bevisførelsen.
Dommerne fandt således ikke bevis på, at de ni skulle have bistået de baltiske kvinder med ulovlig indrejse og ulovligt ophold.
Ironisk nok har det netop været politiets indsamling af beviser omkring det ulovlige ophold, som har hjulpet de tiltalte. I talrige tilfælde kom politifolk nemlig på besøg på jyske bordeller og kontrollerede baltiske prostitueredes pas. Men de greb ikke ind. Og netop denne passivitet er flere gange beskrevet i Vestre Landsrets dom.
Netop med henvisning til politiets manglende indgreb fastslog landsretten, at det ikke er bevist, at
de tiltalte vidste, at de prostitueredes indrejse var
ulovlig.
Så paragraffen om menneskesmugling duede ikke. Samtidig afviste dommerne at bruge andre paragraffer i straffeloven, såsom rufferi, selv om flere af de tiltalte erkendte, at det kunne de såmænd nok være blevet dømt for. De tiltalte var nemlig udelukkende tiltalt efter paragraf 125 A om menneskesmugling.

POLITI OG anklagemyndighed havde bevidst satset højt med tiltalen efter paragraf 125 A. De ville se, om den virkede. Og hvis den var gået igennem landsretten, ville de øvrige verserende sager i bl.a. København og Aalborg efter alt at dømme også være endt med en straffastsættelse. Gode eksempler ville være blevet statueret over for bagmændene.
Nu gik det anderledes, men det er vanskeligt at klandre anklagemyndigheden for at have begået en brøler. For faktisk havde de ikke noget valg på det tidspunkt, hvor opklaringen foregik og sigtelsen skulle rejses. Man kan nemlig ikke bruge rufferiparagraffen i sager om kvindehandel. For det ville kræve kvindens vidneudsagn om den økonomiske udnyttelse, hvilket er urealistisk i sager om trafficking. Al erfaring viser, at det er næsten umuligt at få kvinderne til at vidne – f.eks. på grund af frygt for bagmændenes hævn, gæld eller andet – inden for den korte tid, de er i landet, inden de sendes hjem igen.
Det er nødvendigt at gå uden om kvinderne, når der er tale om så store netværk og så stor en grad af organisering, som der ofte er tale om inden for trafficking. Derfor var det velkomment og prisværdigt, at politiet og anklagemyndigheden i denne sag udviste den kreativitet, som ellers længe havde været en mangelvare i indsatsen på dette kriminalitetsområde.

AT DET ikke lykkedes i denne omgang, bør kun få politiet til at øge den kreative indsats og fastholde fokus på kvindehandel. Den nye paragraf 262 A om menneskehandel med en strafferamme på op til otte år, som blev vedtaget i Folketinget sidste forår, må være det nye redskab mod bagmændene.
Det har taget flere år – og blandt andet krævet EU-pres på Danmark – at få indført paragraffen om menneskehandel med den nuværende strafferamme.
Så prøv igen. Nu er den her, og det må så fremover være den paragraf, man må tage i anvendelse efter landsrettens afvisning af menneskesmuglingsparagraffen i går.
Den nye paragraf er ikke blevet brugt endnu, så derfor skal vi altså også her igennem en ny række sager for at se, hvor grænserne går: Hvad skal der til for at få en dommerkendelse, så man kan aflytte telefoner i efterforskningen? Hvilke beviser skal der til, for at nogen kan blive dømt efter paragraffen? Og så videre.
Det kan tage lang tid – og i al den tid foregår der trafficking. Havde det været sådan, at menneskesmuglingsparagraf 125 A var blevet købt af landsretten i den store jyske kvindehandelssag, havde man haft et våben mod kvindehandel i mellemtiden.

For uanset, at de ni tiltalte blev frifundet – og at de ret beset ikke er blevet dømt for andre forhold – er det vigtigt at huske sagens ingredienser:
*At det var to – endnu uopklarede – mord på udenlandske prostituerede, som ledte politiet i Randers og Århus på sporet af sagen.
*At der blev omsat sex for mellem fire og fem millioner kroner, som bagmændene scorede på – en af klinikkerne i Skive omsatte for eksempel på et halvt år for over en million og havde på et år 2.527 kunder.
*At kvinderne af bagmændene blev flyttet rundt mellem de jyske, fynske og sjællandske byer, hvor de om dagen arbejdede på massageklinik og om natten blev kørt rundt som escort.
Det var bare irrelevant for domfældelsen i denne prøvesag.

brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu