Læsetid: 4 min.

De professionelle studerende

Jagten på et blændende cv er sat i gang. Og for nogle er studenterpolitik det helt rigtige at have stående. For andre er det ligegyldigt. En ting er sikkert: Det skal kunne betale sig at være politisk aktiv - og hvor efterlader det studenterbevægelsen?
2. april 2007

Som cand.scient.pol.'er ser det godt ud, at der står studenterpolitik printet på cv'et. Sort på hvidt. Og det er ikke nogen hemmelighed. Det er da også først og fremmest studerende ved samfundsfaglige studier, der kan se et formål i at engagere sig i studenterpolitik i dag.

Klaus Levinsen, ungdomsforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, er en ud af mange, der oplever, at de statskundskabsstuderende er de mest synlige i det politiske liv på universitetet.

"Man kan tale om en form for professionalisering på området. Altså at dem, der engagerer sig i studenterpolitik, typisk vil være de studerende, som kan bruge det i forhold til deres cv og karriere," siger han.

Freja Boe-Hansen er formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet, hvor også de samfundsfaglige studerende er i overtal.

"Der er meget få aktive fra for eksempel sundhedsvidenskab. De skal alle ud i et bestemt erhverv og kan ikke rigtig bruge studenterpolitik til noget. Og på naturvidenskab får de ligefrem at vide af deres vejledere, at de ikke fremstår som målrettede, hvis de bruger tid på studenterpolitik," siger hun.

I det hele tager findes der ifølge Freja Boe-Hansen studiejob og organisationer, der er som skræddersyede til studerende på de forskellige fag:

"Som teologistuderende engagerer du dig i mellemkirkeligt samarbejde og er aktiv i aflastningsordninger, hvor du kan få empatiske erfaringer. Som mediciner har du studiejob i lægevagter, mens du som studerende på humanistiske fag søger kommunikationsstillinger og praktik hos NGO'ere."

Et speciale i sociologi ved Aarhus Universitet påviste da også for nylig, at det typisk er studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund, der engagerer sig i ungdomspolitiske partier.

Og også blandt landets studenterpolitikere er studerende fra de samfundsvidenskabelige uddannelser stærkt repræsenteret.

Mikkel Krogsholm er næstformand og organisationsansvarlig i samme studenterråd som Freja Boe-Hansen. For ham spiller det en stor rolle, at hans engagement i studenterpolitik vil stå printet på hans cv. Han læser nemlig statskundskab.

"Det er noget, der vil tælle, når jeg skal ud og søge job. At styre en organisation af Studenterrådets størrelse, giver et godt indblik i, hvordan det er at lede en organisation og samtidig lave politisk arbejde," siger han, men understreger samtidig, at det også handler om interesse. Uden interesse ville han ikke lave 50 timers studenterpolitisk arbejde om ugen. Cv eller ej.

Mikkel Krogsholm ser ikke et stort problem i, at der i Studenterrådet er en overrepræsentation af studerende fra de samfundsfaglige studier.

"Det er jo ofte dem, der tager en samfundsfaglig uddannelse, der virkelig vil det politiske arbejde. Jeg vil da hellere have en stærk, højtmotiveret elite repræsenteret, end en gruppe mennesker, der er lidt ambivalente," siger han og tilføjer, at Studenterrådet jævnligt mødes med fagråd fra de forskellige institutter.

Ego er ikke et tabu

Freja Boe-Hansen læser selv teologi ved siden af sit arbejde som studenterrådsformand, og hun går ind for, at alle institutter skal være repræsenteret i Studenterrådet.

"Det er vigtigt, hvis man vil opnå en form for synergi. Hvis der kun sidder fem fra statskundskab, bliver det hurtigt en meget homogen gruppe, som alle er enige om, hvad der er bedst for fællesskabet," siger hun.

Freja Boe-Hansen er ikke i tvivl om, hvad studenterrådsarbejdet betyder for hendes fremtid, selvom hun læser teologi.

"Engang var det et tabu, at studenterpolitik ser godt ud på ens cv. Der var ligesom den indstilling, at studenterpolitik er noget, man skal lave for fællesskabets bedste. Men det ser godt ud, og det betyder meget for mig, hvis jeg vil ud og søge en anden stilling end præst".

Freja Boe-Hansen har vænnet sig til "den egoistiske klang", når nogen siger: 'Jeg er gået ind i studenterpolitik, fordi det ser godt ud på cv'et', for det er nemlig sådan, Studenterrådet prøver at rekruttere folk fra ikke-samfundsvidenskabelige studier.

"Det vi fanger nye studerende på, er at sige, at studenterpolitik gør det ud for et studierelevant arbejde. Vi er jo i skarp konkurrence med for eksempel NGO'ere," siger hun. Og store NGO'er som blandt andet Amnesty International får mange henvendelser fra studerende. Studerende, der læser alt fra historie til pædagogik.

"Vi har en klar fornemmelse af, at det spiller en rolle for de studerende, hvad der ser godt ud på cv'et," siger Ole Hoff-Lund, Amnesty Internationals danske talsmand, som modtager tre gange så mange ansøgninger fra studerende, som der er praktikpladser.

På hver sin cykel

Socialdemokrat Lars Engberg startede sin politiske karriere i samme studenterråd som Freja Boe-Hansen og Mikkel Kroghsholm i 1964. Han læste statskundskab og nåede i sin studietid både at være formand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet. Siden er det blevet til flere borgmesterposter i Københavns Kommune, og i dag er han bestyrelsesmedlem af det nye råd for Region Hovedstaden.

"Ofte er de mennesker, der går ind i studenterpolitik personer, der både før, under og efter deres studie engagerer sig i politik og sociale forhold," siger han og fortsætter: "Som læreplads var studenterpolitik fortrinlig. Man lærer et håndværk; mødeledelse, debatformer osv."

Forskellen fra dengang og til i dag er ifølge Lars Engberg, at der tidligere var et større generelt engagement i studenterpolitik, og at alt det, der skete rundt omkring i samfundet, blev kanaliseret ind i studenterbevægelsen. Den var derfor samlingssted for en masse forskellige stemmer," siger han.

Klaus Levinsen mener, at udviklingen viser, at der er sket et overordnet skred fra det fællesskabsorienterede til det mere individualiserede, uden at det dog betyder, at de unge ikke er engagerede - så længe det handler om selvrealisering.

"Individualiseringen er synligt helt ned i fitness-centrene, hvor de unge ræser af sted på hver sin motions-cykel, mens de samtidig vælger de klassiske foreninger og fællesskaber fra," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu