Læsetid: 3 min.

Hvad er en professor?

17. februar 2006

Inden Information kommer for godt i gang med at prise den ny slags professorer, der er ved at komme ind på universitetet 'uden om' alle de kvalifikationstrin, som en sådan titel fordrer, vil det måske være på sin plads at tænke en ekstra gang over, hvad en professor titel på universitetet mere præcist indebærer.

For at tænke ja, det hører unægtelig til titlen, tænke meget og længe over det som allerede er tænkt og gjort, systematisk og vedvarende og på en måde som ikke kan beklikkes videnskabeligt set.

I Informations bagsideleder den 15. februar forfattet af Mek hilses 'pop professorerne' (det er Mek's egen terminologi) velkommen, de kan - hedder det - inspirere studerende til at blive på universitetet, fordi de taler menigmands sprog på en måde, der er til at forstå, "en indsigtsfuld forelæsning af en populær forfatter kan opbløde den tunge teori på litteraturvidenskab" og således "fastholde et par tvivlende studerende." Her overfor portrætteres den ordinære professor som "verdensfjern og gal". Tak for kaffe, siger jeg.

Engagerede undervisere

Man kunne som et alternativ overveje, at den ordinære professor på universitetet er et levende menneske med særlig ekspertise i at indføre studerende i videnskabernes verden. Det er en person, som ikke går på kompromis i forsøget på at underholde publikum, men som holder tungen helt lige i munden, når pointer og bevisførelse præsenteres, og som kender kunsten at bruge 'suspense' på en levende og i særdeleshed engagerende måde.

Der er gode og dårlige undervisere inden for som uden for universitetets mure. Den gode professor evner at give tilhøreren indblik i sit laboratorium, at lægge kortene på bordet således at den studerende opnår indsigt i det intellektuelle håndværk, går tilbage til sine studier opløftet og afklaret. Går til makronerne og skriver så den opgave, det speciale eller den afhandling systematisk og ordentligt.

Det er ikke et show i tv

For omkring 100 år siden holdt den klassiske sociolog Max Weber forelæsningen Wissenschaft als Beruf.

Jeg tænker tit på den, når jeg deler evalueringsskemaer ud til de studerende. Jeg minder dem om, at en god forelæsning ikke kan sidestilles med et godt show i tv, om end en universitetslærer både skal kunne forske og undervise. Der er andre kriterier på spil.

Disse kriterier må den studerende blive bekendt med. Jeg citerer gerne Weber:

"Politik hører ikke hjemme i forelæsningssalen (....) For det er én sag at indtage et praktisk/politisk standpunkt, men en helt anden sag at videnskabeligt analysere politiske strukturer og forskellige partiers stillingtagen".

En ordinær professor på universitetet har været igennem et sandt hækkeløb af forhindringer for at kunne nå frem til netop den position. Mange nye studerende er ikke bekendt med, at en fast ansættelse inden for murene alene beror på antallet og tyngden af videnskabelige publikationer.

Desværre er de adjungerende professorer med til at bestyrke dette indtryk. De skal tydeligvis vurderes ud fra en anden alen, som det også fremgår af Mek's leder. Og her har vi i sandhed et nyt problem på universiteterne.

Et andet modi

Nu er det ikke nok at pege på en forskel på et politisk ræsonnement ude i det pulserende liv og så et videnskabeligt, nu er en anden modi rykket ind på universiteterne og er naturligvis med til at skabe 'støj'.

Det ville være rigtigt spændende, hvis man i Informations spalter kunne få indblik i de nye spændings- og konfliktflader, som det genererer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her