Læsetid: 3 min.

Professor: Uddannelses-satsning er for letbenet

Regeringen vil styrke uddannelsen af lærere og oprette seks til otte nye professionshøjskoler med forskningstilknytning. Men det er en yderst forkert satsning, advarer pædagogikprofessor, og kalder det for spild af penge
3. april 2006

Lærer Jensen skal basere sin undervisning i dansk i 3. klasse på den nyeste forskning i, hvordan børnene bedst lærer at læse. Derfor vil regeringen bruge en del af de 10 milliarder kroner, der er afsat til forskning og udvikling frem til år 2010, på at oprette seks til otte nye, stærke professionshøjskoler, som samtlige landets mellemlange videregående uddannelser - bl.a. seminarierne - skal lægges ind under. Samtidig vil regeringen give professionshøjskolerne flere penge ud over de uddannelsestaxametre, de hidtil har fået til at udnytte deres nyerhvervede forskningstilknytning.

Men den strategi møder modstand blandt de klassiske universiteter. Professor ved Danmark Pædagogiske Universitet, Jens Rasmussen, advarer mod at bruge pengene på udviklingsarbejde på de nye professionshøjskoler i stedet for dokumenteret og gennemprøvet forskning.

"Man skal passe meget på, hvor man anbringer pengene. I skolerne er der i de senere år blevet brugt mange millioner på udviklingsarbejder, uden at det har ført til væsentlig indsigt eller forandringer. I bedste fald har de ført til forandringer på enkelte, lokale folkeskoler. I værste fald slet ikke noget. Og de er oftest sat i verden uden skyggen af dokumentation for, at det virker," siger Jens Rasmussen.

Han henviser til en udredning af, hvad der findes af fagdidaktisk forskning i Danmark - dvs. viden om, hvordan der bedst undervises i folkeskolens fag. Og det er ikke meget.

"Det er et problem, at velanskrevne pædagogiske forskere ikke forsker, fordi det hele er så afhængigt af, at de får del i de meget små forskningsbevillinger," siger Jens Rasmussen.

De nye professionshøjskoler skal bygge videre på de såkaldte Centre for Videregående Uddannelse (CVU'er), der blev oprettet under den forrige regering, og som uddanner 13.000 ud af de 46.500 studerende på de videregående uddannelser.

CVU'erne ser imidlertidig gerne, at de får retten til også at søge forskningsmidler til udviklingsorienteret forskning.

"Vi ser ikke nogen ide i at sammenlægge CVU'erne bare for at skabe større miljøer. For at det skal blive en succes, skal de nye professionshøjskoler også have nye midler og rettigheder. Herunder midler til at lave udviklingsbaseret forskning, der også inddrager forskningsmetoder," siger formand for CVU-rektorkollegiet, Harald Mikkelsen, der henviser til, at langt de fleste andre europæiske lande har en sådan model på de mellemlange videregående uddannelser.

Som lovgivningen er i dag har CVU'erne ikke ret til at forske, men Harald Mikkelsen mener, at mindst en tredjedel af de 10 milliarder, regeringen har afsat til forskning og udvikling, bør gå til professionshøjskolerne, hvis deres tyngde skal afspejle, at de uddanner en tredjedel af studenterårsværk på de videregående uddannelser.

Ifølge udviklingschef ved CVU-Storkøbenhavn, dr. phil Jørgen Thorslund handler kampen mellem universiteter og de nye professionshøjskoler ikke bare om midler til forskning.

"Dette er også en kamp om, hvordan man forstå viden og vidensproduktion. Universiteterne vil sælge os deres forskning. Men viden er også at se på, hvordan den viden skabes og anvendes af f.eks. lærerne. Og det vi optagede af på CVU'erne," siger Jørgen Thorslund.

Undervisningsminister Bertel Haarder vil ikke sætte tal på, hvor stor en del af regeringens såkaldte Globaliseringsreserve, der skal afsættes til de nye professionshøjskoler. Men han er enig i, at forskningstilknytning kræver nye midler.

"Professionshøjskoler skal ikke producere men bruge forskning, og det kræver, at de får midler til det. En af fordelene ved at gå med i en professionshøjskole er, at man får andel i nye midler til forskningstilknytning," siger Bertel Haarder, der ikke frygter, at den nye anvendelse af midlerne skal blive en fuser.

"Uddannelsessektoren får ikke nok ud af uddannelserne og forskningen på Danmarks Pædagogiske Universitet. Det bliver man nødt til at acceptere. Nu skal forskningen bruges, og forskningsprioriteringen skal ændres, så den bliver anvendelig," siger undervisningsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her