Det er fredag. Det er eftermiddag. Det er pinse. Det er på den frække side af 20 grader i skyggen. Det er med andre ord enhver undervisers mareridt.
Men ikke desto mindre er det lige om lidt, at Lykke Friis skal holde sin tiltrædelsesforelæsning.
Hun er nemlig blevet udnævnt som adjungeret professor på Center for Europaforskning ved Copenhagen Business School - eller bare Handelshøjskolen, som der står over den lyse bygnings hovedindgang. Ingen ved præcis, hvad en adjungeret professor er - men det er noget, man kan blive udnævnt til, hvilket er en stor ære - lidt ligesom H.C. Andersen Ambassadører. Lykke Friis er heller ikke selv helt sikker på, hvad det er:
"Det er en kombination mellem et cykelvikarjob og et æresprofessorat. Jeg regner med at skulle undervise fire-fem gange om året. Og deltage i seminarer osv.," fortæller den blot 35-årige professor under receptionen efter forelæsningen.
Det vil med andre ord sige, at Lykke Friis fortsat skal være Europapolitisk chef i Dansk Industri, selv om hun nu kan skrive professor på sit cv. Selv håber Lykke Friis, at hun kan bidrage med lidt praktisk erfaring - og de fleste mener efter forelæsningen, at hun også vil være et friskt pust til det lidt støvede universitetsmiljø.
"Man har sin stil, og det skal man ikke lave om på uanset, hvor mange titler man får."
Gyser
Tilbage på skolebænken. Forelæsningens tema er EU's forfatningstraktat, hvilket burde have fået de sidste og allermest pligtopfyldende elever til at sætte sig over i fredagsbaren.
Men trods alle odds er det halvstore auditorium næsten fyldt. De studerende er ganske vist ikke i overtal - set fra bageste række er den altdominerende hårfarve grå.
Dagens hovedperson er ikke til at tage fejl af. Hun sidder på forreste række i en meget lyserød jakke, mens der danser i omegnen af fem fotografer omkring hende.
Rektor byder velkommen på engelsk - det er jo Copenhagen Business School - og Lykke Friis tager over på dansk.
Det handler om Frankrig. Hvad sker der, hvis franskmændene stemmer nej den 28. maj. Det kan lyde tørt, men det bliver præsenteret som en gyserhistorie, fordi det er fredag den 13, og fordi det er Lykke Friis, der gør det.
"EU behøver ikke at være et indslumringsemne," siger hun med en stemme med power i.
Professorhumor
Professorer har normalt en ganske særlig form for humor, som er ekstrem tør. Oftest blot i form af en lille skæv bemærkning, der får lov at sive ud gennem det grå skæg sammen med utallige teoretiske overvejelser. På den front har Lykke Friis meget at lære. Her er båd lyd- og underholdningsniveauet for højt.
Gyserhistorien krydres med en powerpoint-præsentation med mærkelige indfald, og fodboldmetaforer er der selvfølgelig også plads til:
"Jeg ville gerne have valgt et eksempel med Bayern München, men der var desværre ingen, der passede," siger Lykke Friis, og i stedet er det en jublende Preben Elkjær, der kommer frem på det store lærred. Året er 1984, og han lige scoret mod Belgien - en kamp som Danmark vandt 3-2, selv om vi var bagude 2-0.
"Lige nu er Jacques Chirac også bagude 2-0," siger Lykke Friis.
Hun tror på et fransk ja:
"Det er min mavefornemmelse," siger hun.
Men hvis gyseren ender med et nej, så er der tre muligheder, mener Lykke Friis. Enten bliver det Norge-modellen, Philadelphia-modellen eller Nice-plus-modellen. De indebærer alle nogle forskellige former for omskrivning af forfatningstraktaten - og derfor bliver forelæsningens samlede konklusion, at forfatningstraktaten ikke bliver droppet, selv om franskmændene siger nej.
"Hvis man søger i Google på ordene 'EU' og 'krise', så giver det fire millioner hits. Så mon ikke der kommer en redningsaktion, hvis et eller flere af landene stemmer nej," siger Lykke Friis.
Ægte professor
Bifaldet er stort, da Lykke Friis er færdig med sin tiltrædelsesforelæsning. Folk i auditoriet har moret sig kosteligt, men egentlig professorhumor er der ikke tale om. Det bliver tydeligt, da professor Michael Herslund i mindre sprælske farver og et noget lavere lydniveau takker Lykke Friis.
Michael Herslund siger, efter at have bøvlet en del med en lille mikrofon, som er slukket, at Lykke Friis vil blive vigtig for instituttets kommunikation med omverdenen. Preben Elkjær hænger stadig i baggrunden. Han læser også et længere citat op. Efterfølgende siger han med samme afdæmpede stemme
"Nej, det var ikke H.C. Andersen." Folk griner højlydt og længe. Se, det er ægte professorhumor.
