Læsetid: 4 min.

Profeten bestemmer profitten

Islamiske banker tager ikke renter, laver ikke risikable investeringer og en svineproducent skal se sig om efter et andet pengeinstitut. De islamiske banker er boomet verden rundt, men Danmark mangler at komme med på bølgen
7. september 2006

400.000 i kontanter. Det var nok til at få en samlet britisk presse til sidste år at udnævne to brødre af indisk oprindelse til terrorister. Pengene blev beslaglagt ved en ransagning i deres forældres hjem. Politiet mente, at fundet bestyrkede mistanken om et planlagt terrorangreb, indtil søsteren, Humeya Kalam, forklarede, at pengestakken udgjorde familiens samlede opsparing.

"Vi vil bare ikke sætte pengene i en bank, fordi det strider imod vores religiøse overbevisning," sagde hun til britisk presse. Familien Kalam er ikke alene om at have religiøse forbehold over for den europæiske finanssektor.

Ifølge Koranen har penge nemlig i sig selv ikke nogen værdi, og det er derfor forbudt at tjene penge på penge. Profit skal laves gennem køb og salg af ting, der har reel værdi, så muslimer må hverken betale eller modtage renter.

Renter ses som spekulation i andres ulykke, og ifølge skrifterne skal ansatte i den danske bankverden ikke forvente en blid medfart for at opkræve ublu renter.

"De, som opæder rente, skal ikke stå op på anden måde, end den står op, som Satan har slået med vanvid", hedder det nemlig i Koranens Sûra 2, vers 276.

Forbuddet mod renter er hjørnestenen i den muslimske økonomi, men også investeringer i syndige produkter er i strid med Koranen. En rettroende muslim må derfor ikke tjene til pensionen ved at lade nok så hårdt tjente penge vokse gennem investeringer i våben, alkohol, spil, svineavl eller pornografi.

I den mere radikale ende af den muslimske finanssektor er der derudover retningslinjer for, hvor risikabel en investering må være, før den overtræder Koranens forbud mod hasardspil.

Men familien Kalam og resten af Storbritanniens 1,8 millioner muslimer behøver ikke længere at gemme sparepengene i madrassen. For et par år siden blev den britisk lovgivning nemlig ændret for at kunne tage hensyn til de særlige muslimske låneformer.

Halal-bankerne boomer

Lovændringen indledte en kappestrid mellem de britiske banker om at få del i det lukrative marked. Den verdensomspændende storbank HSBC lancerede således et såkaldt murabaha-boliglån, hvor banken køber det hus, kunden har kig på, og sælger det videre til kunden med en fortjeneste, der erstatter de renteindtægter, som banken normalt ville have fået.

Og sidste år fik Storbritannien sin første rent muslimske bank, Islamic Bank of Britain, der fra starten meldte ud, at den har ambitioner om at brede sig til andre dele af Europa inden for de kommende år.

Og den globale trend er klar. Den islamiske finansieringssektor har været i hastig vækst, siden den første islamiske bank blev etableret i Egypten i slutningen af 1960'erne.

Ifølge tal fra Verdensbanken er der i dag ca. 300 pengeinstitutter og investeringsfonde, der kører efter muslimske forretningsprincipper. De er placeret i 75 lande, primært i Mellemøsten og i Sydøstasien - med Bahrain og Malaysia i spidsen - og skønnes i alt at være gode for 250 milliarder dollar.

"Der er ingen tvivl om, at den islamiske finanssektor bliver en økonomisk magtfaktor i fremtiden," siger Verdensbankens rådgiver på området, Mohammed El Qorchi.

"De mange muslimske indvandrere til Europa og USA indgår pludselig i en moderne økonomi og kan derfor ikke længere undgå at have en bankkonto. De er derfor begyndt at efterspørge en service, der ikke er i strid med islam. Samtidig har de stigende indtægter fra olien i Golf-regionen øget efterspørgslen på interne investeringssystemer," siger El Qorchi.

Intet dansk tilbud

Der er i dag ingen muslimsk bank i Danmark og ingen af de danske pengeinstitutter har hidtil markedsført produkter til de danske muslimer.

Det ærgrer den danske imam, Abdul Wahid Pedersen. "Der er slet ingen tvivl om, at der vil være en stor interesse for rentefri lån. Der er et konkret og skrapt forbud mod renter i islam, og jeg får konstant henvendelser om det er muligt at låne penge på en måde, der respekterer det," siger Wahid Pedersen til Finansforbundet.

Han er ikke i tvivl om, at et godt muslimsk tilbud ville få mange kunder til at skifte bank og endda acceptere højere udgifter.

Ifølge Henrik Frederiksen, direktør i BG Bank København, har banken dog ingen planer om produkter specielt rettet mod muslimer.

"Vi oplever simpelthen ikke nogen reel efterspørgsel. Vi kan i dag skræddersy en ordning, hvis en kunde f.eks. efterspørger en rentefri opsparing. Så kan banken til gengæld yde rabat på gebyrerne. Men vi har kun haft et par af den type henvendelser," siger Henrik Frederiksen. Banken tilbyder en såkaldt 'Vi taler kundens sprog-service', hvor rådgivningen foregår på blandt andet urdu og tyrkisk, men henvendelserne har været begrænset.

"De nydanske kunder vælger ofte at holde opsparingen inden for familien eller investere i deres oprindelseslande, og kun én ud af fem har pensionsordninger. Det syntes vi naturligvis er ærgerligt," siger Henrik Frederiksen.

BG Bank har heller ingen planer om at tilbyde investeringsforeninger, der lever op til forskrifterne i Koranen.

"Vi har i dag en såkaldt bæredygtig forening, men ingen der retter sig direkte til muslimer".

- Men en bæredygtig investering kan vel i princippet være i økologisk svineavl?

"Det er korrekt," medgiver Henrik Frederiksen.

Jens Ove Nielsen, direktør for produktudvikling i Jyske Bank, er helt afvisende over for produkter, der retter sig imod de muslimske kunder, og banken tilbyder ikke rentefri ordninger.

"Vi er en bank, der opererer i Danmark, og vi udbyder en service, der svarer til den danske marked," siger Jens Ove Nielsen.

Men hvis Danmark - som det ofte er tilfældet - følger trenden fra USA, Storbritannien og Tyskland, vil det sandsynligvis også snart være muligt at investere og spare op ifølge Koranens forskrifter herhjemme. Indtil da må de danske muslimer "tjene på andres ulykke" og leve med konsekvenserne.

"De mest radikale muslimer tordner ofte mod de, der bliver kunder i de danske banker. Men de får også deres løn indbetalt på en konto, så de er nemme at drille," siger Abdul Wahid Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu