Læsetid: 6 min.

Fra programmeringssprog til tankestrøm og opleveleser

Datalogiens fader, danskeren Peter Naur, modtager i dag den prestigefyldte Turing-pris, populært kaldet for datalogiens Nobelpris. Prisen får han for sit banebrydende arbejde med at udvikle programmeringssprog. Men Naur er mere end blot en pioner inden for udviklingen af computersprog - han er også en original tænker, når det gælder nervemæssige grundlag for vore oplevelser
20. maj 2006

Der findes i Danmark en forsker, som har flyttet fokus fra programmeringssprog til nerveforbindelser (synapser) og deres organisering i hjernen. For at det ikke skal være løgn, begyndte manden som astronom. En rigtig flakke, må man nok sige. Med den tilføjelse at der er indre linje og sammenhæng i hans flakken, og at han har beriget hvert område med videnskabelige resultater, som har ført det videre; således først med en astronomisk disputats og siden den indsats med programmeringssproget ALGOL 60, som nu belønnes med Turing-prisen på 700.000 kr. ved en ceremoni i San Francisco.

Dernæst ved indførelsen af datalogi i Danmark, som førte til oprettelsen af Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, og med mere end 300 afhandlinger i videnskabelige tidsskrifter.

Der er imidlertid et paradoksalt forhold mellem den anerkendelse, Peter Naur i dag modtager for sit arbejde for 40 år siden, og så det at hans nye indsats gennem de seneste syv år er blevet tiet ihjel, og hans forsøg på at få optaget artikler i videnskabelige tidsskrifter bestandig afvises. De handler alle om det nervemæssige grundlag for vore oplevelser.

Når vi oplever noget i omverdenen, sker det ifølge Peter Naur i kraft af et fænomen, vi alle sammen kender godt, nemlig at der hvert vågent øjeblik foregår tænkning hos os, vi oplever tanker og følelser i sammenhæng og omskiften med hinanden. På et hvilket som helst tidspunkt oplever vi det, som er blevet kaldt et tankeobjekt, som har en kerne med en svag bræmme udenom. I bræmmen befinder sig det, vi for lidt siden tænkte på, men det, vi vil rette opmærksomheden mod senere, er der også; i hvert fald hvis det er noget, vi kender til som et bekendthedsobjekt, dvs. noget vi før mentalt har været inde på. Vi kan alle tænke på 'min mor'. Hver gang vi gør det, er det den samme mor, vi har i tankerne, men hver gang vi tænker på hende, er det også med en ny og anden tanke i forhold til sidste gang, vi var inde på hende.

Disse og andre grundlæggende forhold ved vort tankeliv findes udførligt beskrevet i en bog af den amerikanske psykolog William James. Sammen med kortlægningen af hvordan nervesystemet i os fungerer, som en anden forsker fandt frem til for 100 år siden, udgør beskrivelserne det empiriske grundlag for Peter Naurs forslag til at beskrive, hvordan vore oplevelser tilvejebringes nervemæssigt.

Skiftede område

Når Peter Naur nu modtager Turing-prisen, er det imidlertid som nævnt ikke for denne nyeste del af sin indsats. Han har tilsyneladende skiftet område, siden dengang han for 40 år siden ydede et grundlæggende bidrag til, hvordan computeres programmeringssprog bedst kunne udformes. Som astronom havde han haft brug for at udføre omfattende beregninger maskinelt. I slutningen af 50'erne foregik det meste programmering i maskinsprog, og Peter Naur kunne se behovet for et lettere anvendeligt og velstruktureret sprog. Det var arbejdet hermed, som førte ham over i den branche, han navngav 'datalogi'.

Arbejdet med computere og deres sprog benævnte han på denne måde efter deres vigtigste egenskab, at de er maskiner, som kan behandle data mekanisk og automatisk i forhold til, hvordan de planlægges eller programmeres til det. Dengang handlede det om at udforme et standardiseret sprog, som computere kunne programmeres med, og at standardisere reglerne for, hvordan computer-'sprog' overhovedet skulle udformes. Peter Naur var en af hovedpersonerne bag det epokegørende programmeringssprog Agol 60, og det bliver han nu belønnet for.

Peter Naur har imidlertid med sin baggrund i computernes første tilblivelse gentagne gange kritiseret opfattelsen af mennesket som en form for avanceret computer og forudsigelserne om, at computere snart ville udvikle en kunstig intelligens, som var på højde med menneskets - og udviklingen siden hans kritik har afgjort givet ham ret.

Fordi hjernens nerveforbindelser (synapser) pirres lettere, jo oftere de før i tiden er blevet pirret, bliver den menneskelige tænkning grundlæggende et spørgsmål om nervesystemets elementers plasticitet. Computere rummer ingen plastiske elementer. Men for at beskrive menneskelig tænkning kræves der en helt anderledes, ikke-digital beskrivelsesform.

Samstemmende

For en halv snes år siden argumenterede Peter Naur udførligt for, at videnskabeligt arbejde går ud på samstemmende beskrivelser af virkeligheden, det være sig fra astronomi over datalogi til f.eks. sprogvidenskab, hvor Peter Naur anser danskeren Otto Jespersen for uovertruffen. Samstemmende betyder mere end med forbindelse mellem beskrivelsens dele; den skal også bygge videre på tidligere videnskabelige beskrivelser af det samme, og lade sig forbinde med videnskabelige beskrivelser af andre relevante emner. Peter Naur har i årenes løb udviklet en række afgørende nye opfattelser af programmering og videnskab. Således kan programmering ikke betragtes isoleret, men fungerer i en vekselvirkning mellem mennesker, problemer og værktøjer.

Han har understreget, hvor afgørende det er at vælge beskrivelsesformer, som passer til det, man vil beskrive, og at man sørger for at definere begreberne så præcist, som man kan. Det er ideer, som spænder langt ud over datalogien: Fra matematiske beviser til skildringer i romanform af menneskers følelser og oplevelser.

I de seneste år har han specielt arbejdet med en kritik af de dele af den eksisterende psykologi, som er baseret på behaviorisme og med udvikling af en alternativ forståelse af menneskelig tænkning, som bygger på William James' beskrivelser af vaner og den menneskelige tankestrøm.

Tankestrømmen

Ifølge Peter Naurs synapsetilstandsteori har vort mentale liv to slags empirisk baggrund. Den første er, hvordan menneskets mentale liv foregår. Og det ved ethvert menneske.

Ganske vist er det kun sådanne virkelige genier som William James, der kan beskrive det på fornuftig måde, som han fremlægger det i Principles of Psychology fra 1890. Men vi kender det allesammen. Fænomenet er fuldstændig velkendt for enhver. De bestandigt skiftende forestillinger, som hele tiden foresvæver os, foreslår William James vi kalder vor tankestrøm.

Desuden giver han os et klart og sammenhængende syn på vore psykologiske funktioner, f.eks. når vi husker eller associerer mellem tankeobjekter.

Der 'foregår tænkning': Vi oplever tanker og følelsers omskiften i tankestrømmen. Den betegner vor indre oplevelse af vort eget mentale liv og findes hele tiden hos os som noget, vi kan rette opmærksomheden mod (f.eks. ved at spørge os selv 'hvordan synes jeg denne vin smager?'). Kun når vi sover dybt eller er bevidstløse, findes tankestrømmen ikke tilgængelig for os.

Den anden empiriske baggrund for synapsetilstandsteorien er faktisk viden om nervesystemets fungeren, som den blev grundlagt i begyndelsen af forrige århundrede, bl.a. med undersøgelser af hunde, der klør sig.

Nervesystemets forskellige funktioner i forhold til vort mentale liv fører Peter Naur til at antage forskellige lag i hjernebarken og inden for den: I hjernebarken findes vel en 100.000 knudepunkter mellem synapserne, inden for barken ligger der 10 millioner synapser, som forbinder knuderne med hinanden. De må efter deres forskellige funktioner være organiseret i forskellige grupper eller lag. Det vil føre for vidt at remse dem op her, men to skal nævnes: Opmærksomhedslaget og sanselaget.

Opmærksomhedslaget styrer, hvad vi mentalt har i fokus, og synapser og knuder i sanselaget er dem, der ved pirring giver os vore oplevelser af omverden!

Der bliver meget at undersøge empirisk ud fra denne nye teori, som offentliggøres gennem Peter Naurs foredrag ved modtagelsen af Turingprisen i dag. Og det er klart at han med synapsetilstandsteorien befinder sig i begyndelsen af den 20-års periode, der ifølge ham skal til for, at større videnskabelige gennembrud bliver accepteret.

Der er efter tildelingen af Turing-prisen til Peter Naur flere muligheder. Vi kan - fortsat - afskrive ham som en outsider, ingen vil have at gøre med, læse eller diskutere hans tekster. Der findes også en anden mulighed: At sætte Peter Naurs afvisende facon over for andre forskere, som frastøder, uden for en parentes, begive sig ind i parentesen og tage stilling til, hvad der egentlig står i hans tekster?

Flere af formuleringerne ovenfor er hentet fra hjemmesiden:

www.peternaur.com

Jesper Hermann er lektor i sprogpsykologi på Københavns Universitet Amager

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her