Læsetid: 6 min.

Provokationen, der ikke bliver glemt

Jens Rohdes udmeldelse af folkekirken vækker vrede i Venstres bagland
13. januar 2006

Venstres politiske ordfører Jens Rohdes exit fra folkekirken er kulminationen på flere års anstrengt forhold mellem den politiske ordfører og de kirkelige kredse. Reaktionerne på Rohdes aktion viser, at Venstre er optaget af både at holde religion og politik adskilt - og samtidig bevare båndene til folkekirken.

På sit ugentlige pressemøde understregede statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Jens Rohdes udmeldelse var en helt privat sag, og at det generelt "ville være tjenligt for det danske folkestyre, hvis religion var et anliggende mellem det enkelte menneske og den Gud, som han eller hun tror på".

Noget hårdere i mælet var kirkeminister Bertel Haarder (V), der har taget afstand fra Rohdes handling og fastslået, at han ingen opbakning har i Venstres folketingsgruppe til forslaget om at skille stat og kirke.

Selv om kirkeministeren og den politiske ordfører i denne sag har været enige om at kritisere de præster, som brugte julen til at angribe regeringens udlændingepolitik, skiller vandene, når det kommer til attituden overfor religiøse kredse. Mens Jens Rohde har markeret sig som kritiker af den indremissionske del af folkekirken, har Bertel Haarder udvist en helt anden forståelse, når det kommer til de stærkt troende. I et interview med Indre Missions Tidende i maj 2005 sagde kirkeministeren således:

"Jeg har den største respekt for Indre Mission. Dels for Indre Mission som bevægelse, men også de mennesker i Indre Mission, som jeg kender. Jeg har tit tænkt og sagt, at nogle af de mest frisindede mennesker, jeg kender, har været Indre Missionsk folk."

Bertel Haarder forsvarer også retten til at afvise kvindelige præster. Et spørgsmål, der blev aktualiseret, da Haarders forgænger som kirkeminister Tove Fergo undlod at bære præstekjole under en prædiken i en kirke i Løgstør - for ikke at støde de indremissionske medlemmer af menigheden.

"Jeg mener det, når jeg siger, at jeg vil stå vagt om mindretalsretten - også når det f.eks. gælder retten til at være imod kvindelige præster. Det er jo altid friheden for den, som man er uenig med, der er prøvestenen på, om der er ægte frihed," hedder det i interviewet med Bertel Haarder.

Spændetrøje

Kirkeministeren tager ligeledes stilling til den ophedede debat om Buttiglione, den italienske katolik, der kandiderede til posten som EU-kommissær, men blev vraget blandt andet på grund af udtalelser om, at homoseksualitet er en synd, og at kvindens rolle er i hjemmet.

"Der foregår i øjeblikket en temmelig tåbelig debat om fundamentalisme. Der er stærke kræfter i Folketinget, som mener, at alt ondt i denne verden kommer fra fundamentalister," siger Bertel Haarder og forklarer om debatten om Buttiglione:

"Jeg følte, at den sekulære religion blev til en totalitær spændetrøje. Det giver mig stadig åndenød at tænke på den tåbelige argumentation, der bliver ført frem, for at Rocco Buttiglione ikke kunne være kommissær (...) Der er en tendens til at gøre det sekulære til totalitær statsreligion. Det sker ved, at man slynger ordet fundamentalist efter hinanden."

Over for kirkeministerens udtalelser til Indre Missions Tidende står Jens Rohdes åbenlyse ubehag ved mennesker, der argumenterer ud fra en dogmatisk-religiøs tilgang til samfundsspørgsmål - og blander religion og politik. Som Jens Rohde udtrykte det for nyligt overfor Politiken: "Hvis vores egne præster gør det, og vi accepterer, at kirken gør det, så er det svært at forklare muslimer, at her til lands bruger man ikke religion som politisk ideologi. (...) Det er dybt problematisk, for dermed gør man sin politiske holdning til den endegyldige sandhed, fordi man bruger noget, der større end os alle sammen - nemlig Gud og Guds ord. Og det, synes jeg, er forkert, uanset om man er kristen eller muslim eller katolik eller buddhist."

I Danmark handler debatten om sammenblanding af politik og religion mest om islam. Men eksempelvis på Færøerne spiller det religiøse en langt større rolle - som da et flertal i Lagtinget for nyligt afviste at lade homoseksuelle omfatte af antidiskriminationsloven. Flere politikere argumenterede med Biblen i hånden imod accept af nye rettigheder for homoseksuelle.

Samtidig har en dansk præst i en færøsk kirke, der hører under den danske folkekirke, gjort sig bemærket med holdninger om, at homoseksualitet er en "vederstyggelighed", og at bøsser slet ikke bør arbejde i skoler og børnehaver, da de kan "vrangpåvirke" børnene væk fra tanken om et "sundt" ægteskab mellem en mand og en kvinde.

Homoseksuelle vielser

Som en af de få i Venstres folketingsgruppe var det Jens Rohde, som overvejede at støtte et forslag om at fjerne den lovhindring, der i dag eksisterer for at en præst i folkekirken kan foretage en rigtig vielse af homoseksuelle. En støtte, Jens Rohde dog måtte trække tilbage efter massivt pres og trusler om, at folkekirken ville blive sprængt.

Størst ballade skabte Jens Rohde med sin udeblivelse fra Folketingets åbningsgudstjeneste for godt to år siden. Han ville hellere bruge tiden i Christiansborgs kondirum frem for at lytte til den indremissionske præst og det "sorte" livssyn. I et indlæg i Kristeligt Dagblad forklarede Jens Rohde:

"Jeg vil tillade mig at sige det ligeud, at man efter min mening gør Gud til en småtskåren moralist ved at syndiggøre for eksempel sex før ægteskabet. At blande moral og kristendom sammen på en sådan måde, at man bruger moralske og etiske værdier til at straffe og tvinge folk ind under 'nåden', er for mig uacceptabelt."

Nu har Jens Rohde endeligt kappet båndene til folkekirken, og i Venstres jyske bagland siger hans tidligere kritikere, at det er hans egen sag - men at Jens Rohde skulle have holdt sin mund. De lokale Venstre-folk har ikke glemt udtalelserne om Indre Mission, som flere dengang mente, kostede Venstre op imod 500 medlemmer.

Jens Nikolai Veilgaard, der er medlem af Indre Mission og formand for Venstre i Holmsland kommune i Ringkøbing Amt, mener, at Jens Rohde har diskvalificeret sig fra nogensinde at kunne nå helt til tops i Venstre:

"Han har skudt sig selv i foden. Der er vel ingen i partiet, som ved sine fulde fem kan betragte ham som en mulig kronprins. Danmarks liberale parti kan ikke have en kronprins, som ikke bekender sig til folkekirkens grundlag. For mig er kristendommen en klar klippegrund, hvorpå det hele er bygget. Det gælder også, når man skal tage politiske beslutninger. De skal træffes ud fra et kristent-liberalt grundsyn i Venstre."

Jens Nikolai Vejlgaard fremhæver, at gudstjenester er en fast bestanddel ved Venstres landsmøder.

"Det betyder, at man vægter det kristne budskab højt. Det skal fortsætte. Venstre skal have et kristent-liberalt afsæt. Det hele bunder i Jens Rohdes naivitet. Hvis præsterne taler for meget om kristendom, vil Jens Rohde ikke komme. Hvis de taler for meget om politik, vil han heller ikke komme. Jeg tvivler på, at det her er en plussag for Venstre."

Rudolf Lager, formand for Venstre i Thyholm, mener, at Jens Rohde skulle "have holdt sin kæft" med sin afgang fra folkekirken:

"Det kan godt være, at man i Østdanmark sympatiserer mere med hans gøren, men jyder er mere sindige og farer ikke ud med bål og brand. Det var helt utilstedeligt af ham at rakke ned på Indre Mission, men holdningen er også, at en mand ikke skal vælte hele partiet. Selv om jeg er enig i, at politik og religion skal holdes adskilt, tror jeg ikke, at Jens Rohde kan påvirke andre til at gøre som ham. I hvert fald ikke i den vestlige del af landet," siger han.

Olav Nørgaard, formand for Venstre i Viborg Amt, kalder Jens Rohdes udmeldelse "et flop":

"Alle trækker lidt på skulderen. Det vil nok støde nogen, men det overlever vi nok. Det er jo et privat anliggende," siger Olav Nørgaard, der selv tager afstand fra sammenblanding af politik og religion.

Også Bjarne Bundgaard Hansen, kredsformand for Venstre i Skjern, er imod religiøs indblanding i politiske forhold. Men Jens Rohde skulle gennem årene have henvendt sig med sine holdninger til Indre Mission, præsterne og biskopperne - frem for at gå i offentligheden, mener Bjarne Bundgaard Hansen:

"Måden, Jens Rohde gør tingene på, virker stødende. Der er nogle gange, hvor man gerne havde set, at han havde holdt sin mund. Man behøver ikke som offentlig person udbasunere alle sine holdninger om alting. Det bliver bemærket alle vegne. Han skader sig selv og alt mulig andet."

Helle Ib er freelancejournalist tilknyttet Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu