Læsetid: 2 min.

PS-suppedas

7. juni 2005

Overskriften på denne leder stammer fra forsiden af det venstre-intellektuelle dagblad Liberation i går. Suppedas er et venligt udtryk for den dybe krise, det store franske socialistparti (Parti Socialiste) befinder sig i, efter at et stort flertal af dets vælgere underkendte partiets ja-linje ved afstemningen om EU-forfatningen forrige søndag, og efter at partiet denne søndag fyrede den uofficielle leder af venstrefløjens nej-kampagne, partiets næstformand og tidligere premierminister, Laurent Fabius.

Partiet stod med dilemmaet: Hvad er mest rimeligt/demokratisk: at kræve at et partis ledelse må stå sammen og følge partilinjen - i dette tilfælde fremkommet via en intern urafstemning blandt socialistpartiets medlemmer, der klart (59 procent) i november/december sidste år viste, at partiets linje skulle være 'oui' til forfatningen ?

Eller at følge flertallet af partiets vælgere - også og paradoksalt nok 59 procent ?

PS' store nationale råd mente det første. Efter et personligt og ubehageligt seks timers langt møde i Paris søndag besluttede 167 mod 118 at fyre Fabius og hans fire allierede fra partiets 20-mand store ledelse.

Men en fyring løser ikke det mere fundamentale problem, PS står med. Skal det forblive et moderne socialdemokrati, der står for en social markedsøkonomi, et parti ikke så forfærdeligt langt væk fra eksempelvis det danske, eller forvandle sig til et mere hårdkogt gallisk socialistparti som afviser enhver ændring af f.eks. den franske arbejdsmarkedsmodel med en forkærlighed for beskyttelse af nationale virksomheder, rettigheder og monopoler. Der har PS ligget tidligere uden megen succes.

Partiets ledelse afviste under EU-kampagnen med foragt sin egen venstrefløjs påstande om, at den nu halvdøde EU-forfatning var en blåstempling af "angelsaksisk kapitalisme" og henviste til, at PS' søsterpartier og de europæiske fagforeninger var glade for forfatningen. Og Fabius ses som en elitær politiker, der som premierminister glad førte Frankrig ind i euroen, og som tidligere fandtes på højre side i partiet; med andre ord en opportunist og kyniker, som blot fandt det ledige standpunkt i partiet, der kunne køre ham i position som eventuel venstrepopulistisk præsidentkandidat i 2007. Det forklarer noget af bitterheden mod ham, men hvis man et øjeblik ser bort fra person-spørgsmålet er det klart, at hovedspørgsmålet består:

Hvor skal partiet hen ? Det vil vi høre meget mere om, når PS holder en 'orienteringskongres' til november - seks måneder tidligere end planlagt, hvor partiet netop skal lægge linjen op til både præsident- og parlamentsvalg i 2007. Finder partiet ikke sine ben dér, men ender f.eks. med at blive splittet i to, er der ikke mange franske valganalytikere, der giver det en chance ved valgene. Udsigterne er ikke gode. Som en analytiker sagde til fransk radio søndag, består partiet knap nok som parti lige nu, men er snarere "en samling måske-kandidater til præsidentvalget med hver sin gruppe bag sig".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu