Læsetid: 4 min.

Punk Rock Mekka

Kan man overhovedet være punk rock uden at have besøgt CBGB i New York? Nu er det for sent. Hjemstedet for Ramones, Blondie, Dead Boys og Patti Smith lukker på lørdag. Virkeligheden strømlines. Modstandere knuses - gemmes og glemmes helst. Fristederne forsvinder
28. september 2006

Stedet holdes sammen af klistermærker, siger man. I hvert fald er det længe siden, nogen har set væggene. Selv pissoirs og toilettet, ikke toiletbåsen - sådan én er der ikke - men selve kummen er tilklistret. Hver gang et band har spillet der, har de måttet sætte deres laminerede klæbende plastikmærke på stedet. Og det bliver mange. Næsten siden CBGB's start har der spillet bands hver aften. En overgang en fire-fem stykker på en dag. Det er altså ikke så specielt at have spillet der. Og alligevel er det det største.

Har man spillet på CBGB, har man stået på samme scene som Ramones, Blondie, Lou Reed, AC/DC, Patti Smith, Talking Heads, Television. Spillestedet ligger i New Yorks East Village. Engang et af de mest barske områder i byen med de hårdeste narkomaner og de billigste ludere. Nu fyldt med gourmetrestauranter, fine hoteller og sikkert stadig narkomaner og ludere. De er blot blevet dyrere. I hvert fald at se på. There goes the neighbourhood.

Men CBGB har holdt stand over for pænheden og har ikke skiftet ret meget ud siden starten i 1973. Det pissoir som Joey Ramone pissede i, hænger der stadig. Men ikke ret meget længere, for ejeren af CBGB, Hilly Kristal, må lukke stedet. Bygningens ejer vil ikke forny lejekontrakten. Og det er sgu svært at være sur på ham, for han vil udvide det center for hjemløse, der ligger i bygningen ved siden af, og så har Hilly Kristal ikke betalt husleje i flere år.

Stjerner fødes

CBGB har været stedet for de, der ikke passede ind andre steder. Det var et hul, men det var deres hul. Det var stedet, Tom Verlaine og resten Television spillede deres første lønnede job - det var en søndag, og de tjente en dollar hver. Det var stedet, hvor Blondie hang ud og spillede spontane koncerter sammen med Ramones og Talking Heads. Det var stedet, der udviklede sig til en mindelund, da Joey Ramone døde af kræft i foråret 2001. Og det var såmænd stedet, hvor danske The Raveonettes spillede en koncert, der blev anmeldt af Rolling Stone-skribenten David Fricke og ledte til en millionkontrakt for Sune Wagner og Sharin Foo. Og det var her, den legendariske pladeselskabsejer Seymour Stein, der har signet blandt andre Ramones, Madonna og Talking Heads, opdagede Dead Boys.

"CBGB er punkmusikkens sine qua non," som rockfotograf Stephanie Chernikowski har formuleret det.

Historierne fra det legendariske spillested er mange, og det er blevet til mere end et spillested. Det er et begreb. En fælles referenceramme for alle, der nogensinde har råbt Hey Ho Let's Go! Har nikket anerkendende til t-shirten med trykket CBGB & OMFUG (Country, BlueGrass, Blues. Other Music for Uplifting Gormandizers). Har været håbløst forelsket i Debbie Harry fra Blondie. Har dyrket de slimfit sorte jeans og den tykke eyeliner, inden det blev retrosmart. Og seriøst har overvejet at lave et overtræk på flere tusinde kroner for at se bare en enkelt koncert på CBGB, inden det er for sent. Og nu fortryder bittert, at de alligevel ikke gjorde det.

CBGB er blevet et globalt fænomen. Mennesker fra hele verden rejser til krydset Bowery og Bleecker for at udvise støtte til noget, der ikke kan have tjent dem som andet end inspiration. En tro på, at der i en regelret virkelighed også er plads til de, der ikke vil det, der forventes af dem. De ved måske ikke, hvad de så vil i stedet. Men måske er det det, der er pointen.

Flytter til Las Vegas

CBGB har de seneste år udviklet en yderst lukrativ merchandiseforretning, og det er en turistattraktion. Men man kommer aldrig til at se bæltetasker, solskærme, praktiske sandaler og pengekatte på CBGB. Det er ikke den slags turistattraktion. På CBGB er alle fremmede. Ikke kun turisterne. Men her var de i det mindste fremmede sammen.

Nu skal det muligvis flytte til Las Vegas. En uforståelig beslutning. Las Vegas er slet ikke Punk Rock. Den er bøjet i neon. Men i det dyre New York er det ikke muligt at finde nogle tilsvarende lokaler, og selv om blandt andre Blondie har optrådt til en støttekoncert i Washington Square Park, så er der ikke noget at gøre på hverken den ene eller anden måde. Men som Hilly Kristal har erklæret til MTV:

"Jeg tager barerne med mig, jeg tager scenen med, jeg tager det pissoir, som Joey (Ramone red.) pissede i, med mig. Jeg tager mange ting med - alt der gør dette sted til CBGB."

Det, han får bygget op i Las Vegas kan dog aldrig blive helt det samme. Det bliver ikke det samme at se Hilly Kristal stå i baren og skænke fadøl - som han stadig gør det i New York - når byen udenfor er kunstigt anlagt midt i en ørken og fyldt med casinoer.

CBGB er død. Og i døden vil det forblive undergrund og ved baren vil man møde Dee Dee Ramone og Lester Bangs, og på et tidspunkt vil også grundlæggeren af Punk Magazine, Legs McNeil, være at finde dér, har han sagt: "CBGB er dér, hvor jeg kommer hen, når jeg dør."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her