Læsetid: 5 min.

Punken lever stadig ved roden

Ungdomshusets punk-scene er kendt i hele verden. Men det ser ud til, at Ungdomshuset som spillested er slut. Dansk punk har her sine rødder og sit nuværende samlingspunkt. Når rødderne rykkes op, dør punkscenen og kulturen så omkring den?
21. oktober 2006

Koncertsalen er proppet med mennesker. Fra en af de bageste rækker ses i glimtvis en rød, grøn hanekam. De danser. Hurtigt. Det er punkbandet Gorilla Angreb, der giver koncert på Stengade 30 på Nørrebro i København.

Bandet har spillet sammen i syv år. De første fire af dem øvede de og gav koncerter i Ungdomshuset. "Vi skylder 'Ungeren'," siger de med egne ord. Som et stort antal andre band, der ellers aldrig ville have mulighed for at få et sted at øve.

I midten af scenen står forsanger Mai Sydendal og danser med en ledning. Hopper med publikum. På hendes T-shirt står der hvidt mod sort: Ungdomshuset blir.

Dengang da...

Om 10 dage, den 31. oktober, er det 24 år siden, at Ungdomshuset holdt deres åbningsfest. Her spillede Savage Rose med Anisette og Thomas Koppel i spidsen. Siden har Ungdomshuset lagt lokaler til mange forskellige slags musik, også navne, der nu er store, internationale stjerner. Her skal nævnes navne som Nick Cave and The Bad Seed, Björk og Green Day. Men først og fremmest er det punken, der stadig præger husets kultur og musikscene.

Peter Peter Schneider-mann var en af Danmarks første punkmusikere. Medlem af det tidligere Sods og Sort Sol, nu medlem af punkbandet The Bleeder Group.

Information møder ham i et lille øvelokale på Østerbro i København.

Peter Peter spillede før-ste gang i Ungdomshuset i 1984 med bandet Sods, der var Danmarks første punkband.

"Hvis man dengang læste Ekstra Bladet, ville man tro, at punk var en ny nazi-bevægelse. De viste billeder af en fyr fra England, der var tatoveret med et hagekors, og de prøvede at nedgøre os ved at lave 'ugens kødhoved' konkurrence," fortæller Peter Peter om mediernes reaktion på den begyndende punkbølge på dansk jord.

Medierne opdagede for alvor punken i Danmark i 1977, da The Sex Pistols spillede to gange i Daddys Dancehall - den bygning der i dag huser multibiografen Palads.

God jul alle punks

Punken fortsætter på Stengade. Punk er råt, punk er skørt. Punk er energi, siger de, der selv spiller det. Og punk er det uventede. Mai Sydendal råber fra scenen: "Vi går bare og venter på noget...". Man-ge i publikum skråler med.

Men, mens vi venter hvad? Politiet? Faderhuset? Politikerne? I slutningen af 70'erne tog mange unge den nye punk musik, primært fra USA og England, til sig. Den var i sin tid rå og uforsonlig og sym-boliserede oprøret mod hippie-kulturen og den politisk korrekte venstrefløj. Tilbage i øvelokalet trækker Peter Peter lidt på skuldrene.

"Det var ikke populært at være punk dengang. Men min mor accepterede det. Hun lavede et julehjerte til jul til mig og mine venner, hvor der stod: "God jul alle punks". Hun havde selv været Elvis fan og været igennem samme mølle i sin ungdom".

Punken var et positivt ungdomsoprør. Forstået på den måde, at de unge skabte noget selv, og en særlig ånd herskede i punkmiljøet omkring Ungdomshuset.

Indstillingen i miljøet var dengang: Det kan da godt være, at jeg ikke spiller så godt, men jeg kan lave en koncert, og jeg kan lave en plakat, og jeg kan også selv hænge den op midt om natten.

"Der er altid brug for ungdomsoprør. Ungdomshuset er punkens sidste bastion, og den skal holdes," siger han.

Hold kæft og dø

Op gennem 90'erne var punken stadig den altdominerende scene i Ungdomshuset om end den stod lidt i stampe. Om punken har forandret sig i årenes løb synes Peter Peter er svært at sige.

"Punk vil jo egentlig bare sige, at folk der måske ikke spiller så godt, gør det fordi de virkelig har lyst til at udtrykke sig," forklarer han.

I 1999-2000 var han med til at producere nogle numre for det helt nye og meget unge punkband Hul (de var 15 år). I sin begejstring får Peter Peter tændt for sin computer, og drengestemmer, der endnu ikke var gået i overgang, drøner ud i det lille lokale.

Sid stille/hør efter/hold kæft/og dø/fuck hvor er skolen dog røvsyg/undertrykte og holdt nede af fascistiske lærere/man sidder bare på sin stol og føler man ingenting lærer..."

"De siger det sgu, som de føler det! Sådan en sang er vigtig," siger han begejstret.

Christina Carlsen, der er med i Ungdomshusets bookinggruppe i dag, mener ikke, at punktraditionen i huset har ændret sig synderligt. Men da huset brændte i 1996, efter der var opstået ild i en vareelevator, kom der en gruppe af nye og gamle aktivister til. Det har haft betydning for husets musikscene.

"Før 1996 bekendte bookerne sig ikke på samme måde til Do It Yourself-netværket (DIY), der handlede det primært om personlige kontakter," fortæller hun.

DYI er i dag et netværk mellem hovedsageligt punkmusikere verden over. De udveksler plader og koncertsale, og giver hinanden husly, når de turnerer.

"I København er Ung-domshuset det eneste sted, der bekender sig til det netværk, der gør det muligt, at man for 40 kroner kan komme ind i huset og se et kinesisk punk band, der tourer verden rundt. Og det er det, der gør huset så unikt," siger Christina Carlsen.

Selvironi og indavl

Også Gorilla Angreb fortæller om Ungdomshusets helt centrale rolle for punkscenen:

"På grund af under-grundsnetværket får mange ikke-etablerede bands lov til at spille rundt omkring i verden og sælge plader - selv om de ikke ligger på top 10," siger forsangeren Mai Sydendal.Hadet til alt, hvad der er mainstream har altid været en del af punk-kulturen. Oprøret og punken blev dog hurtigt, det vil faktisk sige allerede i 1982, erklæret død, da den tilsyneladende aldrig udviklede sig eller nåede et større publikum. Kritikere mener, at scenen blev opløst indefra på grund af stofmisbrug, mangel på selvironi og indavl. Men folk bekender sig stadig til punk.

"Punken har aldrig været død - den har altid eksisteret i Ungdomshuset. Hvert ene-ste år bliver der udklækket et nyt kuld punks. Det er bare medierne, der er blevet trætte af punken. Hvis man tager forbi Undomshuset hvilken som helst lørdag, så vil det være svært at påstå, at punken er død," siger Peter Peter.

Og netop punken værnes der om i Ungdomshuset, og Christina Carlsen tror ikke på, at det er muligt at rykke punkmusikken ud på andre scener i København.

Gorilla Angreb ryster på hovedet over den situation, som huset nu befinder sig. Huset er en del af Københavns moderne historie, og hvis punkscenen bliver spredt over hele byen, vil det i følge dem være et tab for hele musikmiljøet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu