Læsetid: 3 min.

Putin og pressen

15. juni 2000

Hvis der er et politisk aspekt i denne sag, er jeg uvidende om det. Jeg er også uvidende om det retlige aspekt af problemet. Jeg ved ganske enkelt intet om det.Ruslands præsident Putin i Madrid i går om anholdelsen af den russiske mediemogul, Vladimir Gusinskij.

Ruslands jernhårde præsident Putin havde travlt med at bedyre sin uvidenhed, da han under et ophold i Madrid i går blev bedt om at kommentere arrestationen af (en af) sit lands mest prominente mediepersoner - lederen af den Kreml-kritiske Media Most-mediekoncern, Vladimir Gusinskij. Officielt var den tidligere KGB-spion knap nok informeret om sagen, der ellers helt forudsigeligt fremkaldte gysen langt ud over Rusland.
Vladimir Gusinskij er nemlig ikke blot en fremtrædende mediemogul og (med-)ejer af fremtrædende medier som tv-stationen NTV, radiostationen Ekho Moskvij, avisen Segodnja og magasinet Itogi, men han og hans medier står også som et symbol for den del af russisk presse, som hidtil har nægtet at føje præsident Putin og hans administration. Derfor har Kreml ikke kunnet føre sin blodige krig i Tjetjenien uantastet, og derfor talte russiske analytikere, forretnings- og mediefolk i går om en aktion med politiske undertoner og om et nyt faresignal for Ruslands spæde demokrati.

Den slags advarsler kan man naturligvis vælge at sidde overhørig og i stedet fokusere på det, der angiveligt er sagens kerne: at den russiske statsanklager mener, at Gusinskij har svindlet for 'mindst 10 millioner dollar', og at myndighederne nu endelig er ved at gøre op med den korruption og svindel, som alt for længe har hærget det russiske samfund, og som præsident Putin har udpeget som en af sine hovedfjender.
Set gennem den optik, har chef-statsanklageren, Vladimir Borodin, blot gjort sin pligt, selv om man kan spørge, hvordan denne handleiver rimer med, at præsident Putin omvendt holder fast ved sin statssekretær for unionen mellem Rusland og Hviderusland, Pavel Borodin, der i Schweiz er anklaget for deltagelse i omfattende hvidvaskning af penge.

NÅR MAN IKKE kan frigøre sig fra at høre på de dystre advarsler, skyldes det også, at de passer ind i et snart velkendt mønster, som mere end antyder, at Kreml har et stadig mere problematisk forhold til den ytrings- og pressefrihed, som er et af demokratiets adelsmærker.
Først blev den russiske journalist og flådeofficer Grigorij Pasko smidt i spjældet efter beskyldninger om spionage og videregivelse af hemmeligt materiale, men anklagerne holdt ikke.
Siden fulgte sagen mod den spionageanklagede Aleksandr Nikitin, der skrev om risikoen for radioaktiv forurening fra Ruslands Nordflåde, men som siden blev frikendt.
Derpå fulgte sagerne mod journalisterne Andrej Babitskij og Aleksandr Khinstein, der begge kom i de russiske myndigheders søgelys - sidstnævnte blev sågar søgt tvangsindlagt - som følge af deres kritiske reportager om den nuværende Tjetjenien-krig, der har præsident Putin som hovedarkitekt. Og endelig er der nu sagen mod den ligeledes Kreml- og Tjetjenienkrig-kritiske Media Most-koncerns spydspids, 47-årige Vladimir Gusinskij, hvis arrestation kommer, efter at maskeret politi den 11. maj stormede Media Most-hovedsædet i en aktion, der siden blev kendt ulovlig af en domstol i Moskva. Kort forinden var det kommet frem, at Kreml havde øvet pres på
Gusinskij og hans tv-station NTV for at få ændret det populære dukkesatire-program Kukli, hvor også præsident Putin er i skudlinjen. Ligesom Gusinskij for nylig erklærede, at en af Putins nære medarbejdere for et år siden forsøgte at få ham til lige som han gjorde det op til genvalget af Boris Jeltsin i 1996 - ikke 'at komme i vejen for Kreml' i forbindelse med de nyligt afholdte præsident og parlamentsvalg.

Set i det perspektiv er det svært at se 'sagen Gusinskij' som blot en simpel svindelsag, men også som en del af et intenst magtspil, der yderligere underbygges af beskyldninger mod Kreml for at have bidraget til en nylig splittelse af det jødiske samfund, hvor netop Gusinskij har indtaget en central position som frontfigur i Kongressen af Russiske Jøder.
Det er samtidig et faretruende magtspil, der set over en længere periode - og uagtet den russiske præsidents afvisning af at være involveret i det seneste anslag mod Gusinskij (nogle analytikere ser timingen under hans aktuelle besøg i Spanien som et tegn på, at han er blevet taget på sengen af kræfter i den russiske magtelite) - indikerer skrøbeligheden af det russiske demokrati. Et demokrati, som Putin har svoret sin troskab, men som i hans korte tid ved magten er blevet udfordret af både borgerkrig og medietryk. Det ansvar kan han ikke løbe fra, og det varsler ilde.-jarl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her