Læsetid: 3 min.

Putin og vennerne

15. november 2003

INGEN I RUSLAND er i tvivl om, at det russiske retsvæsen, politi, anklageinstans, og fængslerne er gennemsyret af politisk indblanding, korruption, gammel kommunistisk mentalitet. Det ved enhver russer.
Det er også de færreste russere, som for alvor tror på, at landet har egentligt demokrati. Derfor er der næppe heller mange russere, som inderst inde tror på statsanklagerens og den russiske ledelses påstande om, at de russiske anklager imod Akhmed Sakajev er velbegrundede.
En af Ruslands mest respekterede politiske kommentatorer, Lilija Sjevtsova fra Carnegie Centret i Moskva, udtrykte en udbredt opfattelse, i hvert fald i eliten, intelligentsiaen og den voksende middelklasse, da hun i går sagde til Information: »Den britiske domstols kendelse var ventet i Moskva. Både Kreml og statsanklagerne vidste det på forhånd. Beslutningen var både juridisk og politisk korrekt.«
Sjevtsova roste både Danmarks beslutning om ikke at udlevere Sakajev sidste år og den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, for hans kritik af den italienske ministerpræsident og EU-formand, Silvio Berlusconis, forsvar for Putins linje i Tjetjenien.

PER STIG Stig Møller har vedvarende været kritisk over for russernes blodige fremfærd mod tjetjenerne, som statsminister Anders Fogh Rasmussen ifølge bogen I spidsen for Europa kalder »en bande mordere«.
Af samme grund snerrede Fogh ad sin udenrigsminister: Det er »jo dine venner; Per«.
Foghs venner er Blair og Bush. Og, ser han gerne, Putin. Den fælles kamp mod international terrorisme forener og gør det muligt at se igennem fingre med den form for terror, som russerne har begået imod deres eget folk i Tjetjenien.
Det russiske svar kom forleden i en uhørt skarpt formuleret anklage personligt imod Per Stig Møller, for hvem det »nærmest er blevet en langvarig hobby« at kritisere russerne for krigen. I stedet for at indlade sig på en åben diskussion af Tjetjenien-problematikken forsætter Moskva i bedste sovjetstil med at komme med vrede udfald imod enhver form for antydning af kritik.
Det samme problem har Foghs og Putins ven, Blair, nu fået. Moskva har reageret voldsomt på den engelske domstols afgørelse om ikke at udlevere Sakajev. Storbritannien beskyldes for at være »dobbeltmoralsk« og for at støtte terrorisme ved ikke at udlevere Sakajev under en mere end tvivlsom anklage til et mere end tvivlsomt retssystem.
Er Blair og Putin stadig venner? Ja, det er de formentlig, for ingen af de vestlige ledere ønsker at støde Rusland, dets indflydelse og enorme oliereserver fra sig. Kommentarerne fra London til de russiske vredesudbrud har da også været særdeles sparsomme.

LILJA SJEVTSOVA har utvivlsomt ret i, at affæren ikke får nogen langvarig betydning for forholdet mellem Rusland og England. Men tilbage står, at de gensidige accepter og vennetjenester mellem Putin og hans vestlige venner i virkeligheden er at gøre Rusland en bjørnetjeneste. Putins hårde linje i retning af at gennemtvinge en fred i Tjetjenien med militær magt har lange udsigter til endelige resultater. Terroren fra begge sider i konflikten fortsætter hver eneste dag.
Blair, Berlusconi, Bush og Fogh burde i stedet følge Per Stig Møllers eksempel og sætte sig til bordet med deres gode ven Putin for at sige tingene uden omsvøb. Så ville der måske være håb for en løsning i Tjetjenien og en ende på både den tjetjenske og den russiske befolknings lidelser.
Tjetjenien er jo ikke kun et problem for tjetjenerne. Det er ikke kun tjetjenere, der dør, men for tiden endda i endnu højere grad udsultede og forarmede russiske soldater, som omkommer under det ene terrorangreb efter det andet.
Hele Rusland er i virkeligheden ramt af de russiske høges hårde linje. Den betyder indskrænkninger af demokratiet og friheden for hele landet.

JO MERE magt Putins venner i FSB, Indenrigsministeriet, hæren og Statsanklagerens kontor får, jo mindre frihed og demokrati får russerne. Den hårde linje, som Putin og hans venner kører har i den senere tid ført til faretruende autoritære tendenser i landet og mange af de demokratiske landvindinger fra 1990’erne er truet af at blive ofret på Tjetjeniens alter.
Det står mere og mere klart, at Rusland ikke bliver et frit og demokratisk land, så længe politikerne i Moskva fortsætter med at lade vennerne i militæret og efterretningsvæsenet og statsanklagerinstansen husere efter eget forgodtbefindende og uden politisk kontrol i Tjetjenien
Putins rigtige venner burde hjælpe ham med at stoppe den krig.

peda

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her