Læsetid: 4 min.

Putins stjernestund

Rusland glæder sig til sit værtskab for dette års G8-topmøde, men i Vesten er holdningerne til den russiske præsident delte som aldrig før
12. juli 2006

Sidste år på denne tid havde G8-landenes ledere netop afsluttet deres møde om Afrika i Gleneagles. Efterhånden som månederne gik, skulle to andre spørgsmål, dog også komme til optage sindene hos de syv af de otte ledere. For det første: Hvordan kunne vi dog gå med til at lade Ruslands præsident Putin blive vært for topmødet i 2006? For det andet: Hvad i alverden skal vi tale om ved det møde?

Nu er det blevet tid for G8-topmødet. De syv statsledere ankommer til Sankt Petersborg sidst på ugen, og det andet spørgsmål kan nu besvares: Afrika (en opfølgning), uddannelse, aids og narkokriminalitet er uundgåelige emner. Dette topmødes helt centrale tema bliver dog givetvis energiforsyningsspørgsmål og nuklear ikke-spredning.

Rusland spiller en central rolle i disse spørgsmål. Med sine enorme og stadig uudnyttede reserver har landet potentiale til at blive hovedleverandør af olie og gas - ikke bare til Europa, men også til store dele af Fjernøsten. De syv verdensledere håber også, at Rusland vil tilslutte sig en plan om at konsolidere den nukleare ikke-spredningstraktat og håndhæve den i Iran og Nordkorea.

Vi må sikkert vente på de første meldinger fra Skt. Petersborg, før vi ved, hvor langt enigheden rækker, men Putin har forberedt sig flittigt på det, han utvivlsomt regner med skal blive hans største internationale triumf. I sidste uge holdt han et tre timer langt møde med repræsentanter for vestlige græsrodsorganisationer. Han brugte yderligere tre timer på at besvare mail-spørgsmål fra hele verden, der drejede sig om alt fra storpolitik til uddeling af kys til børn. Som en appetitvækker forud for festen i Skt. Petersborg ophævede Rusland desuden den sidste rest af kontrol over rublen og gjorde det muligt at konvertere den russiske valuta til alle ønskelige formål. Tilføjer man yderligere den vellykkede børsnotering af det statsejede russiske olieselskab Rosneft og mandagens melding om, at det er lykkedes russiske specialstyrker og opspore og dræbe den tjetjenske oprørsleder Shamil Basajev (hvilket svarer til, at amerikanerne dræbte Osama bin Laden), er der ingen tvivl om, at Putin vil ankomme til Skt. Petersborg ridende på en bølge af succes.

Alligevel gnaver spørgsmålet om Ruslands ret til overhovedet at være vært ved et møde mellem verdens rigeste lande fortsat. Landets BNP per indbygger ligger trods alt under Portugals. Den tekniske grund til at Rusland blev tildelt værtsrollen skal søges i, at ingen af øvrige syv kunne fremlægge en plausibel grund til, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Sovjetunionen var i sine sidste levedage blevet optaget i klubben på et hængende hår som et forsøg på at give Mikhail Gorbatjov den internationale anerkendelse, som visse vestlige politikere fejlagtigt troede ville holde ham ved magten. Efterfølgende ville det have sendt det forkerte signal om Vestens støtte til den post-kommunistiske regering, hvis man havde nægtet Boris Jeltsins Rusland adgang til G8-møderne, og da først landet var inde i varmen, var det kun et spørgsmål om tid, før Rusland ville blive tildelt formandskabet. Den automatiske tildeling har dog ikke hindret en heftig debat uden for Rusland om det passende i, at Putin indtager formandsstolen på lørdag.

Politikere, akademikere, pensionerede diplomater og aktivister fra alle afkroge har deltaget i debatten. Resultatet er en overflod af pamfletter, bøger og avisartikler her og i USA, som alle bruger nogenlunde de samme kilder til at nå frem til helt modsat rettede konklusioner om Vladimir Putin og det Rusland, han står i spidsen for.

En af holdningerne er, at Putin er en uforbederligt autoritær selvherskernatur, som længes tilbage til Sovjettidens magtfulde dage og har held til at underkaste et modstræbende Rusland sin diktatoriske vilje. Tilhængerne af denne teori hæfter sig ved Putins fortid i KGB og fortsat nære forbindelser til efterretningsvæsenet, hans lukning af uafhængige tv-stationer (typisk ejet af oligarker) og genoptagelsen af præsidentielle udnævnelser - og ikke direkte valg - af lokale guvernører. Dertil kommer den barbariske krig i Tjetjenien, fængslingen sidste år af den tidligere ejer af Rusland største privatejede olieselskab, Mikhail Khodorkovskij, og Gazproms beslutning om at lukke for forsyningen af gas til Ukraine.

Andre betragter Putin som en præsident af og for sin tid, som har tilført Rusland mere stabilitet, fornuftig økonomisk styring og demokrati, end man kunne forvente ud fra landets nyere historie.

Tilhængere af denne teori peger på Ruslands kløgtige forvaltning af det overskud på statsbudgettet, som de høje oliepriser har medført, den fortsatte reform af retssystemet, tilpasningen af de russiske love til vestlig praksis og de kommercielle overvejelser om Ruslands eksport af olie og gas.

Ifølge Putins tilhængere har russernes levestandard aldrig været højere end nu, og russerne kan roligt have tiltro til fremtiden. Tilhængerne spørger, hvorfor en regering skal understøtte oppositionelle medier, som ikke kan betale for deres egen drift, og den intellektuelle og gammelkommunistiske elites utilfredshed med præsidenten tilskriver de en snobbet foragt for en mand, de betragter som socialt underlegen.

Der er stof til gedigen debat, både om det post-sovjetiske Ruslands væsen og om den politik, vi i Europa skal føre i forhold til Rusland. Dén debat skulle vi have taget for længe siden. Vi debatterede ikke i Jeltsins tid, fordi Vesten havde så stærke interesser i, at han blev siddende ved magten. Vi har ikke diskuteret det, siden Putin overtog magten, fordi de negative holdninger med rod i gammeldags sovjetiske fordomme var så fremherskende indtil for nylig. Alternative røster måtte kæmpe for at blive hørt.

Det er et sundhedstegn, at noget, der i hvert fald minder om en debat, endelig finder sted. Blot er det en skam, at det ikke sker på grund af en ægte øget interesse for begivenhederne i Rusland, men på grund af vores egoistiske og paniske frygt for en svigtende energiforsyning.

Information og The Independent

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her