Læsetid: 3 min.

Pyntesyg petitesse

Blot fordi en verden er skjult, behøver den ikke være spændende. 'Mit liv som geisha' har lægeromanens dybsindighed og er et godt bud på årtiets hidtil mest ideforladte spillefilm
13. januar 2006

Vi er i Japan i 1929: Ni-årige Chiyos (Ziyi Zhang) fattige far ser sig nødsaget til at sende hende ud at tjene. Hun havner i et hus beboet af geishaer, altså selskabsdamer. En smuk sommerdag planter en kærlig og karismatisk forretningsmand (Ken Watanabe) dog smil i hendes kummerlige tilværelse og sommerfugle i hendes unge mave.

Som Chiyo modnes, står det klart, at hun selv er af det stof, som geishaer er gjort af. Men ak, kvinde er kvinde værst, og snart får hun en strid strigle af en rivalinde (Gong Li), men også en stoisk lærermesterinde (Michelle Yeoh). Og mon hun har set det sidste til den fremmede charmør?

En gang til med følelse

At risikorytteri er en sjælden ting i Hollywood, kommer næppe bag på nogen. Alligevel forbløffes man af og til over, præcis hvor dybt Drømmefabrikkens forandringsaversion løber. Mit liv som geisha (baseret på Arthur Goldens internationale bestseller fra 1997) er så fuld af genbrug, at den burde have båret titlen Et klassisk melodrama med det hele.

Det står faktisk at læse mellem linierne i pressematerialet:

"En episk fortælling med alle de følelser, al den dramatik og alle de konflikter som et stort biografpublikum ser frem til."

Ren Pavlov. Hvorfor stræbe mod originalitet, når man kan trykke på de samme gamle knapper? Nytænkning kan give hovedpine.

At filmen er fuld af følelser er ganske vist. Desværre er dramatikken og konflikterne så designet til at gribe og røre, at de aldrig kommer i nærheden af at gøre hverken ondt eller godt. Således er det klichéfyldt grænsende til det grinagtige, når regnen siler ned under det, der skal forstille følelsesmæssige højdepunkter.

Meget betegnende udviser instruktøren, Rob Marshall, stor interesse for geisha-kulturens staffage i form af sminke, kostumer, vifter, etc., og sparsom interesse for dens anderledes komplekse sociokulturelle problematikker. Når filmen truer med at sende tilskueren i koma af kedsomhed, er det netop, fordi instruktøren insisterer på den personlige og sentimentale fortælleform med endeløs søben rundt i dels geishaernes interne rivalisering og dels hovedpersonens amourøse aspirationer til følge.

Kunsten af fatte sig kort

Snarere end en skildring af et hemmelighedsfuldt miljø er filmen altså i bund og grund en klassisk amerikansk 'succes-mod-alle-odds'-historie svøbt i fotogene kimonoer. Som så mange Hollywood-film før den, bruger Mit Liv som geisha på skødesløs vis faktiske storkonflikter - som nu Anden Verdenskrig - som kulørt baggrundstæppe.

Det hænger fint sammen med den øvrige mangel på moralsk stringens: Geisha-kulturen skildres nok som ydmygende, men samtidig er der jo fine, farvemættede billeder i den; den medfører ubærlige afsavn for kvinderne (jvf. den ubehjælpsomme slaglinje "En geisha formidler skønhed, sødme og romantik... kærlighed er forbudt!"), men da den nedtromles af en dekadent efterkrigskultur, begrædes bortgangen ikke desto mindre efter alle nostalgiens forskrifter.

Ingen mainstreamfilm uden morale, og her er det business as usual: 'Modgang gør stærk,' og 'kærlighed overvinder alt.' Hvorfor det skal tage 145 minutter at formulere, er hinsides min fatteevne. Det allermindste en stilistisk højt belagt, men tematisk rungende hul Hollywood-film af denne type kan gøre, er at udvise selverkendelse nok til at holde sig under 100 minutters spilletid. Når de sidste tre kvarter opleves nærmest ubærlige, skyldes det udover den postulerede patos og det sørgelige fravær af humor, at en overforklarende voice over gennemtygger alle facetter af det i forvejen letfordøjelige materiale, inden det serveres for tilskueren. Ingen kompliment til kokken herfra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu