Læsetid: 4 min.

Pyramiden i Brøndby

27. februar 1997

HAR VI ET TILBUD til Dem, javiharså! En stonesure gevinst, lige ud af de offentlige kasser. Nej vel, den slags er vi ikke forvænt med. Og det koster Dem slet ikke noget, andet end lidt tid. Hør blot: Vi og De har jo sammen med en masse andre gode mennesker denne her fælles interesse i, at politikerne ryster op med nogle skejser. Ja, nogle millioner er det vel, men det er det rigeligt værd. Nu er det bare sådan, at ikke alle de høhoder, der sidder på kassen i dag, er lige meget med på den. Men det er jo nemt nok, for så skal vi bare have nogle andre ind. Det er demokrati, når det virker, altså. Men det kræver jo, at der er nogen, der får de rigtige ind, ikke sandt? Så nu deler vi indmeldelsesblanketter rundt, så alle, der har lyst, kan melde sig ind i det parti, der betyder noget. Så møder vi sammen op på generalforsamlingen og får de rigtige stillet op dér, hvor den gir bonus. De rigtige skal vi nok fortælle, hvem er, hvis De ikke ved det i forvejen. Og det med kontingentet, det skal De slet ikke tænke på. For det er der nogen, der betaler for Dem. Nogen, der vil lissom vi. Men som vil det sådan lidt mere i baggrunden, ja. Så skriv under nu, for det er jo faktisk en slags pyramidespil det hér. Dem, der kommer først, de stryger gevinsten. Når først alle mulige andre idioter begynder at blive medlemmer og stemme de forkerte ind, så er den klam. Det er første hold på banen, der scorer. Før de andre får stillet op. Målet er frit. Skriv under her.

SALGSTALEN kunne have lydt sådan, da Brøndbys socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Kurt Nielsen på et særligt indkaldt medlemsmøde i Brøndby Support opfordrede de tilstedeværende til at indmelde sig i Socialdemokratiet. Brøndby Support er ikke - som nogle måske kunne forledes til at tro - en støtteforening for den økonomisk trængte Brøndby kommune. Men derimod for den børsnoterede fodboldklub Brøndby I.F. A/S.
Kommunens rolle er, at den ejer det stadion, som fodboldklubben spiller sine hjemmekampe på. Det ejerskab har sine omkostninger. Sidste år var det med hiv og sving, at et flertal i kommunalbestyrelsen kunne formås til at lette kommunekassen for to millioner til et nyt og kraftigere lysanlæg til stadion. Ganske vist har socialdemokraterne den bestemmende post i kommunalbestyrelsen: 12 ud af 19. Men nogle af de tolv var på nippet til at stille op på det borgerlige nej-hold, der fandt, at udgiften burde afholdes af fodboldklubben, i hvis interesse investeringen blev foretaget.
I den valgperiode, som begynder næste år, vil klubben igen få brug for kommunalbestyrelsens support, sådan rent finansielt. UEFA - den europæiske fodboldorganisation - har nemlig besluttet, at der efter 1998 kun må være siddende tilskuere til internationale fodboldkampe. Brøndby stadion har i dag kun 6.000 siddepladser. Så hvis Brøndby - altså fodboldklubben A/S - fortsat skal være en god forretning, og hvis der også skal være plads til alle supporterne på deres stamplads på Faxe-tribunen bag det ene mål, skal sæde-kapaciteten udbygges kraftigt. Anslået udgift: 80 millioner. En del af de penge forestiller klubben sig, at Brøndby - altså kommunen - skal sparke ind.
Læseren begynder formentlig nu at se holdopstillingen for sig.
For der er en del socialdemokrater, der ikke vil lægge krop til det vedholdende presspil mod kommunekassen. Det er dem, som Kurt Nielsen og hans kammerater vil sætte på bænken. Som Kurt Nielsen erklærede i gårsdagens avis:
"Jeg vil hellere have nogen, der værdsætter den samme mærkesag som mig. Det er klart." Nielsen har været fan af klubben Brøndby siden 1977 og er tidligere chef for dens professionelle afdeling.
Hans strategi er lykkedes, for 115 af supporterne har indmeldt sig i Brøndbys socialdemokratiske vælgerforening. Det koster den anonyme sponsor 14.000 kr. og er nok til at tippe balancen til fordel for en listeopstilling domineret af dem, der mener at Brøndbys og Brøndby A/S' interesser er så sammenfaldende, at finanserne stort set også bør være det.

SAGEN BØR GIVE anledning til højlydt buh'en fra tilskuerrækkerne.
Da der blev givet frit løb for professionalisering af dansk idræt, var det vist ikke meningen, at fodboldklubber skulle blive så privatøkonomisk geskæftige, at de ville give sig til at købe både banker og kommunalbestyrelser. Måske burde den slags have været forudset, og i så fald fald var beslutningen ilde overvejet.
Men sket er sket. Til gengæld bør den finansielle driftighed i den professionelle idræt få vore politikere til at indse, at den skal behandles som al anden privat virksomhed. Tilskud må ligge uden for det, som juristerne kalder kommunalfuldmagten - kommunalbestyrelsens ret til at anvende skatteydernes penge.
Derudover må man fortvivle over, at den folkelige tilslutning selv til et solidt regerende flertalsparti som Socialdemokratiet i Brøndby nu er så svag, så partiapparatet kan kuppes af en fodboldklub.
Partierne i landets byråd har traditionelt lænet sig op ad bestemte erhvervsinteresser. Det kan man synes mere eller mindre om. Men disse interesser har dog haft en vis bredde: Handelsstand, landmænd, fagforeninger. Og som regel har de stillet sig tilfreds med at få nogle af deres nærmeste opstillet på valgbare pladser. Det er en uvelkommen fornyelse, at velvilje over for en millionbevilling til en professionaliseret fritidsinteresse gøres til det nåleøje, alle opstillede skal igennem.
Endelig er der det helt usædvanlige, at en anonym sponsor betaler medlemsskaberne for de supportere, der skal være stemmekvæg.
Vil den eller de pågældende venligst træde offentligt frem, så vi kan få at vide, hvem der er den privatøkonomiske initiativtager til pyramidespillet i Brøndby?

dr (David Rehling)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her