Læsetid: 3 min.

Quaero versus Google

Kan man være Google uden at være populær? Den franske præsident, Jacques Chirac, foreslår nu en 'eurocentrisk søgemaskine' som modvægt til den amerikanske kulturimperialisme - og det er endda det mindste problem for Larry Paige og Sergei Brin
2. september 2005

Mens Microsofts stifter, Bill Gates, løbende bliver fremstillet som en ondere udgave af Darth Vader, er det indtil videre lykkes for Larry Paige og Sergey Brin at holde fast i drengerøvssloganet Don't be evil, som har fulgt dem, siden de i 1998 stiftede Google. Men onde tunger begynder nu at omtale Google som 00'ernes Microsoft.

Det kunne meget vel være dårligt nyt for firmaet, der for mange er blevet synonymt med internettet. Google lever om noget af sit gode navn.

I forrige måned blev Google verdens største medieselskab på børsen - og selv om det ikke modsvares af verdens største omsætning, har selskabet som de fleste identificerer med et minimalistisk design rundt om et enkelt søgefelt, gjort sig klar til at tage del i snart ethvert hjørne af det moderne menneskes digitale tilværelse.

Google overalt

Google lancerede i sidste uge Google Talk - hvilket blot er det seneste af en lang række tiltag:

- Gmail er Googles svar på Hotmail - større, bedre og gratis, men er blevet mødt af kritik, fordi private mails bliver scannet, så Google kan vise 'relevante annoncer'.

- Blogger, som er en af de mest populære blogging-sider, ejes af Google. Det er et stort ubenyttet annoncemarked i de private web logs.

- Google Desktop er et program, der overfører søge-konceptet fra webbet til den personlige computer, hvormed Google kan gennemsøge private dokumenter

- Googles biblioteksambitioner har slået sig på ophavsretten. Men ambitionen er enorm: Google vil digitalisere hele bibliotekers samling af trykte værker som en moderne udgave af Biblioteket i Alexandria i det gamle Egypten.

- Google Earth er blot et af de efterhånden mange softwareprogrammer, som Google har introduceret.

I sidste uge kom Google Talk til - et i og for sig simpelt chat-program, som der findes mange af i forvejen. Men på grund af Googles succes i almindelighed, mente mange straks, at Google hurtigt kunne blive en konkurrent til i første omgang Skype, siden hen til telefonselskaberne med telefoni over internettet.

Som George Foreman

Google er interessant også på børsen, fordi selskabet er et af de meget få, der har fundet en forretningsmodel, der gør det profitabelt at stille ydelser til rådighed mere eller mindre gratis. Googles annoncesalg går så forrygende, at selskabet er begyndt at købe annonceplads i traditionelle, trykte magasiner. Men efterhånden som børsværdien stiger, møder selskabet også mere kritik.

Da nyhedssitet CNet indledte en artikel om privatlivets fred med en lang række informationer om Googles direktør, Eric Schmidt, som journalisten havde fundet på, ja netop, Google, valgte selskabet, at sortliste nyhedssitet. Det gav straks ridser i lakken og til det skrev teknologikommentatoren Kevin Maney i USA Today:

"Google er pludseligt blevet langt mere skræmmende end Microsoft. Google får Microsoft til at ligne George Foreman - engang truende, magtfuld, nu snarere sådan excentrisk og kær."

Europæisk bekymring

Strategien med at være til stede overalt i alles kommunikation er ikke ufarlig, vurderer forfatteren Stephen Arnold i sin nye bog The Google Legacy. Arnold mener som Maney, at Google er en ny æras svar på Microsoft, hvilket som sagt ikke er ubetinget positivt, når man hovedsageligt lever af at være troværdig. John Batelle, hvis bog The Search - How Google and it's rivals rewrote the rules of business and transformed our culture udkommer her først i september, er inde på samme spor. Han betegner Google som en 'global Rorschach-test'.

Forleden udtrykte den franske præsident, Jacques Chirac, sin både moralske og siden hen økonomiske støtte til at opbygge en eurocentrisk søgemaskine. Det er ikke mindst Googles plan om at digitalisere analoge biblioteker, der bekymrer præsidenten.

Tyske forlæggere har givet udtryk for samme bekymring. Det er netop det franske selskab Thomson og tyske Telekom, der er udset til at skulle udvikle søgemaskinen.

"Vi tager del i en global konkurrence om det teknologiske overherredømme. I Frankrig, i Europa, det er vores magt, som er på spil," sagde præsidenten ifølge The Telegraph. Foreløbigt går projektet under kodenavnet Quaero - latinsk for søgning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu