Læsetid: 3 min.

Rådne valgkredse

Fagre ord kan flommes om folkestyre. På et eller andet tidspunkt kommer det til hård matematik. Nemlig når valgsystemet skal indrettes. Men tekniske valgregler er også politik. Denne vinter blev der opnået enighed mellem alle de politiske partier om en nyordning af valgsystemet. Ordningen indebærer at de 14 amts- og storkredse erstattes af 10 storkredse. At en ændring overhovedet er nødvendig, skyldes den Venstre-ledede udradering af amterne. Men nu vil Venstre smyge sig ud af forliget, fordi ledende V-politikere ser deres valgfordel i at beholde noget, der ligner amtsmodellen til folketingsvalg. Spændende, om de øvrige partier har kraft til at holde Venstre på forliget. Eller om de er villige til at gennemføre det mod Venstres vilje.
19. maj 2006

FAGRE ORD kan flommes om folkestyre. På et eller andet tidspunkt kommer det til hård matematik. Nemlig når valgsystemet skal indrettes.

Tekniske valgregler er også politik. De er med til at fastlægge, hvem der bliver valgt. Man kan lave valgkredse af vidt forskellig størrelse og sådan, at én slags vælgere dynges 95 procent sammen i én kreds, mens nogle færre af en anden slags får en anden kreds, hvor de udgør 60 procent. Valgkredse, der er trukket for at gavne en bestemt gruppe, kendes i engelsk politik som rotten boroughs: rådne valgkredse.

I USA er snedige valgkredsinddelinger nu blevet en videnskab, der støtter sig på computer-overvågning af vælgeradfærd helt ned i gadeplan. Republikanere har formået at kyle demokrater sammen i få kredse og give sig selv et afgørende flertal i langt flere. Resultatet er, at kyndige anslår, at der i de 435 valgkredse til Repræsentanternes hus kun er kampvalg i de 100. Resten er flikket sammen, så de ikke er til at rokke - de fleste med forhåndsindbygget valg af republikaner.

UHA, SÅDAN noget foregår ikke i Danmark. Næe, nøeee. Men vores valgsystem er da bl.a. indrettet således, at det på forhånd giver Jylland en overrepræsentation på seks mandater.

Den oplysning kom Folketingets - jyske - formand Chr. Mejdahl med forleden, da Folketingets Kommunaludvalg holdt høring om en ny valgkredsinddeling for Danmark. Sådan én skal vi have, fordi kommunalreformen udraderer de amter, der har været brugt som fordelingscentraler for folketingsmandaterne. Centralerne har været de 11 'rigtige' amter og de tre storkredse, hovedstaden har været opdelt i.

Men hvad nu, hvor regeringen anført af Venstre har høvlet amterne ned til fem regioner? Og kommunerne fra 275 ned til 98. Lige som Venstre for tiden fører an i at slagte retskredse og politikredse. Alt i alt en centraliseringbølge, som landet ikke har oplevet mage til i sin 1100-årige administrative historie.

SE, NU BLIVER det spøjst. Rigtigt spøjst endda. Især omkring Venstres rolle. For ganske vist har partiet foretaget et hamskifte fra at være 'det nære samfunds' værner til at være 'stordriftsfordelens' nådesløse stødtrop.

Men, eeehhh, når det kommer til de regler, som Venstre-folketingsmedlemmerne selv søger valg efter, så ser de faktisk masser af charmer i en model, der stærkt ligner- de jordede 14 amter.

Denne vinter blev der opnået noget så påfaldende som enighed mellem alle de politiske partier om en nyordning af valgsystemet. Ordningen indebærer at de 14 amts- og storkredse erstattes af 10 storkredse. For at få enkeltkredsene inden for storkredsene gjort nogenlunde lige store har partierne i forliget måttet begå, hvad der nu omtales som "kommunebrud": Fire kommuner er blevet splittet op mellem flere enkeltkredse. Kønt ser det ikke ud, og i Århus er alle partierne uden for Socialdemokratiet samlet i ærgrelse over, at dette parti tilsyneladende har fremmet sin vælgerlykke ved at indlemme Odder og Samsø under valgkreds Århus Syd.

Uskøn husflid har partierne også lavet for at undgå, at de færre storkredse medfører, at små partier lettere opnår kredsmandat og derved slipper uden om valglovens landsspærregrænse på to procent af stemmerne. Det er i forliget blevet til et krav om, at små partier mindst skal have det 15. kredsmandat i storkredsen, selv om den kan have op til 21. Samtidig bad man dog valgeksperten, professor Jørgen Elklit om at udrede sagen, og Elklit har nu bedyret, at samme hensigt kan opnås ved anvendelse af den d'Hondske divisorrække. Pænere løsning, men den kræver forligsændring.

HER BEGYNDER Venstre-intrigerne. For ledende kredse i Venstre kan slet ikke lide ideen om kun at have 10 storkredse. De vil hellere have en 13-14 stykker, så det altså nærmest er amternes genopstandelse til folketingsbrug. På høringen lod V-folk skinne igennem, at de vil bruge forligets tekniske uskønheder til at smyge sig ud af det.

Forklaringerne på Venstres misnøje er flere. Gruppeformand Svend Erik Hovmand er vred over, at de gamle Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter er slået sammen til én "Sjællands Storkreds". Det betyder, at han i kamp om vælgergunst skal dyste med partifæller som Birthe Rønn Hornbech og Bertel Haarder.

Når statsministeren også hører til skumlerne, skyldes det ifølge flere af hans partifæller, at selvsamme "Sjællands storkreds" bliver dobbelt så stor som den "Københavns Omegns Storkreds," hvor Fogh er opstillet, hvad der mindsker hans mulighed for at blive valgets topscorer. I øvrigt indlægger forliget Foghs Glostrup-kreds under Ballerup, hvad der næppe stemmer ham mildere.

Spændende bliver det at se, om de øvrige partier har kraft til at holde Venstre på forliget. Eller om de er villige til at gennemføre det mod Venstres vilje.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her