Læsetid: 10 min.

'Jeg er rådvild'

Hvad skal den politiske sang stille op i en indviklet verden med ændrede fjendebilleder? Kim Larsen og Klaus Rifbjerg tørner i ny bog sammen over en stor stak danske sange. Og over spørgsmålet: Hvordan får man det politiske på versefødder?
20. september 2006

Jeg er den flinke chef

og den moderne chef

jeg er den ny tids "skal vi dele - ja, så gerne"-chef

Vi deler det hele ligeligt, næsten

jeg får det halve, og de deler resten.

Så kan alle jo tydligt se sporten i at ledelsen strammer akkorden

vi arbejder alle så neglene stritter

og glæder os over hinandens profitter

det tror de på

det fungerer faktisk

jeg har bare gjort

socialismen praktisk.

Fra 'Visen om den praktiske socialisme' (fra skuespillet 'Diskret ophold', af Jesper Jensen, Klaus Rifbjerg, 1965)

KIM LARSEN: Den florerer jo for fuld hammer nu! Med folk, der sidder og arbejder gratis på computercentraler i døgndrift og tager arbejdet med hjem. De friske chefer er der lige nu og endnu mere end dengang.

KLAUS RIFBJERG: Vi arbejdede os frem til det igennem 50'erne med Studenterrevyerne, hvor vi prøvede flere ting af og fik mere og mere bid i det. Det kulminerede med Gris på gaflen, hvor Panduro var med. Det var en fantastisk forestilling og helt ulig de andre Studenterrevyer, fordi den var moderne og med jazz-akkompagnement. Det var midt i Den Kolde Krig, og den handlede om middeldanskerens liv fra vugge til grav. Der var noget, der provokerede stærkt.

KL: Dengang havde de politiske problemer i lang tid været de samme. Det var arbejderklassen mod kapitalismen, det var den kolde krig osv. Men det politiske billede, der er nu - den lille nationalstat eller det lille fædreland mod den store verden ... altså, hvad er dét!? Vi har flygtninge, der kommer fra Afrika, vi har Paris, der brænder, vi har London, og vi ved ikke, hvad der vil komme til at ske her.

Men hvad er det? Det er meget svært at sætte på ord. Jeg sidder en gang imellem og spørger: 'Hvad pokker er det, der sker, mand?' Jeg kan godt ane det. Når de alle sammen bliver fyret på en eller anden fabrik, og alt tøjet så ryger til Østen. Så går du ind i Hennes & Mauritz for at købe noget tøj, hvor der står "Made in Korea". Så tænker man: 'Kan jeg være bekendt at købe det tøj? Der er jo 25 eller 500 sypiger, der er blevet afskediget på grund af det her.' Og hvad så? Skal du være solidarisk med hende, der sidder ude i Korea, eller skal du være solidarisk med hende, der blev fyret ovre i Brande? Den er svær at få på versefødder!

"Hammer oven i nødden"

KR: Den politik, som spiller den store rolle på torvet i dag, er så forargelig, at den i sig selv er en vild provokation. Det er så grotesk, at man ikke engang kan sige, at det er grotesk. Når man tænker på, hvad de slipper af sted med! Det mærkelige ved det - set fra mit synspunkt - er, at man ikke rejser sig og siger: 'Nu vil vi ikke længere finde os i den mangel på humanitet eller menneskelig indfølelse!' Du siger jo også, at der er masser at tage fat på.

KL: Jeg ved det godt! Jeg kan bare ikke konkretisere det. Jeg har svært ved det.

KR: Sypigen dérude og sypigen hérhjemme, det er jo næsten en niche i ...

KL: Men det var jo meget nemt at sige: 'Jeg holder med den lille mand mod den store mand.' Det kan jeg identificere mig med så let som ingenting. Men hvad skal jeg sige om det med, at der kommer en hær fra Afrika, som begynder at invadere Europa? Skal jeg sige, at jeg synes, det er godt, eller at jeg synes, det er dårligt? Jeg kan sgu' ikke finde ud af det! Jeg er rådvild!

KR: Hvis vi nu tager det lokale billede ...

KL: Ja.

KR: ... hvor der er to fronter. Den ene siger, at det eneste modspil mod terrorisme og alt muligt andet er en hård indsats. 'Hammeren oven i nødden, og hvis de ikke kan opføre sig ordentligt, så kan de krafteddeme skrubbe ad helvede til!' Så er der den anden fløj, som siger: 'Hvis man ikke kommer de dér mennesker i møde, behandler dem ordentligt, tager dem om skuldrene og byder dem velkommen, så fortsætter den eskalering ...'

Afklaret eller ej

KL: Det er fint! Det er fint! Jeg vil lige afbryde dig her. For så siger jeg: Men hvordan? Du skal en gang længere ud, for det nytter ikke noget, du bare siger: 'Kom her, og nu skal jeg holde dig om skuldrene.' Det er fint, men der skal også ligge noget praktisk bag. For det første kræver det ...

KR: Ja, men ...

KL: Rifbjerg! For det første så kræver det en helt anden boligpolitik. Det kræver, at boligerne er billigere. Og det kræver, at de billige boliger ikke ligger ude i noget beton, som bliver til ghettoer. Det kræver en omlægning af samfundet!

KR: Jamen, det forstår jeg glimrende, og vi er ...

KL: Ikke?

KR: ... totalt enige ...

KL: Og det kræver, at der er meget mere til håndens folk! Men ved du hvad? Der står én mand i tappehallen ude på Tuborg, for helvede! Før i tiden stod der, jeg ved ikke hvor mange hundrede mennesker.

KR: Der blev også fejet gade, og ...

KL: Jo, jo ...

KR: ... der var postudbringning tre gange om dagen ...

KL: Jo, jo ...

KR: ... og så videre ...

KL: Ja, ja.

KR: Jamen, vi kan ikke være uenige om det. Og når jeg bruger det billede med at lægge armen om skulderen, så er det selvfølgelig i overført betydning. Jeg mener, at det er vigtigt, at man forvandler den grasserende foragt, som er alle vegne, og som er et af udgangspunkterne for den ballade, der er nu. Det, vi tog udgangspunkt i, var: Kan der skrives noget om den slags ting? Og det kan der selvfølgelig.

KL: Selvfølgelig kan der det, hvis man er afklaret.

Fædrelandets muld

KR: Ja, men man behøver sgu' ikke at være helt afklaret for at se ... altså, undskyld! Når jeg tænker på, hvordan det må være at komme og banke på en dør og se den blive lukket op og smækket i igen, før man dårligt nok kan nå at få fjernet gynteren! Det er ikke ret sjovt! Og jeg tror, der er tusinder af mennesker, oven i købet af dem, som er halvvejs eller mere end halvvejs integreret i det her samfund, der oplever, at de er udenfor.

KL: Det ved jeg godt. Jeg siger bare, at det ikke er nok at lægge armen om. Der skal også være noget praktisk!

KR: Ja, det har du fuldstændig ret i ...

KL: Men det er det, der er problemet.

KR: Så må man bearbejde den mentalitet, som stiger ud af det, du kalder fædrelandet. Eller ud af fædrelandets muld og af træskoene. Eller - jeg vil ikke bruge ordet dumhed, men så - den døvhed, som gør, at mange mennesker, uanset hvor meget du taler til dem om de her problemer, ikke kan høre, hvad du siger, og som accepterer løgnehistorier af den ene eller anden art i et forsøg på at beskytte nationen. Den rene, den herlige, den kristne, den lutheranske nation mod denne fremmede -

KL: Rifbjerg, det dér er ikke ...

KR: ... pest!

KL: Rifbjerg, det er ikke helt rigtigt, det dér!

KR: Blev der sagt!

KL: Hey, hør så her. Nu taler jeg ikke om had og foragt, jeg taler om noget rent praktisk. Lad os sige, at en fjerdedel af Afrikas befolkning synes, de vil til Europa, så bliver der pladsmangel! Mit ærinde har ikke noget med Dansk Folkeparti at gøre, så tag det roligt, Rifbjerg! Jeg taler om, at hvis der er en folkevandring fra øst og syd, så skal det også kunne lade sig gøre praktisk. Der skal være noget for de mennesker at lave, og de mennesker skal have et sted at bo ... Ny sang!

At pege fingre

Middelmand har bygget sig en underjordisk bunker

komplet med bad & toilet for en satans masse grunker

men på kredit - et iskoldt studie i hvidt

fra gulv til loft beklædt med Oregon Pine

men ellers helt iscenesat af designeren Piet Hein

& klokken tolv hver onsdag stiger Middelmændene ned

til en uberørt elipseformet sikkerhed.

De der tror at verdens undergang står lige for døren

forskanser sig i skønne hjem med hustru hund & børn

til en stille død - dybt i familiens golde skød

hvor ventetiden slås ihjel med praktisk sans

for detaljer & nuancer af en sjælden observans

der balancerer i en fuldendt harmoni

midtvejs mellem smagløsFra C.V. Jørgensen: 'Middelmands Bunker', 1980.

KR: Jo. Den er god. Stærk tobak! Det synes jeg nok.

KL: Jah, altså ...

KR: Jeg reagerer som borgermand på det med "familiens golde skød". Der bliver jeg lidt urolig. Det behøver jo ikke nødvendigvis være sådan.

Men tendensen i afsnøringen, væren sig selv nok og ned i kælderen, og verden findes ikke, den er helt klar, den ligger i tiden.

KL: Ja, måske.

KR: Larsen! Jeg tror ikke, vi er uenige. Jeg tror, vi taler en lille smule forbi hinanden. Jeg følte mig efterhånden så provokeret, at jeg var lige ved at sige, at hvis vi ikke kan modstå presset fra dem udefra, så må det være, fordi de i virkeligheden er stærkere, end vi er. Og så må de overtage os.

Jaget vildt

KL: Jamen, det er sgu- ikke det, der er mit ærinde.

KR: Nej, men jeg forstår det godt, når du siger, at det ikke kan nytte noget med den elskværdige humanisme ...

KL: Det er ikke det, jeg siger! Jeg siger, jeg er rådvild!

KR: Ja, okay.

KL: Jeg er rådvild. Det startede med, at vi spurgte: Hvorfor bliver der ikke lavet politiske sange? Så siger jeg, at grunden til, at jeg ikke kan finde ud af at lave politiske sange, er, at jeg er rådvild. Jeg kan ikke overskue det!

KR: Det er et fremragende tema for en vise! Rådvildheden.

KL: Det kan da godt være!

KR: Skal jeg skrive den, så kan du synge den? (griner)

KL: Ja, kom med den! Men prøv nu at høre ... Jeg synes, at C.V. Jørgensen er en fantastisk poet, der er slet ikke noget dér. Men problemet med den sang er, at det, som vi ikke må sige om negre, og det, som vi ikke må sige om arabere, og det, som vi ikke må sige om nogen andre, det må vi godt sige om hr. Middelmand. Han er jaget vildt, det er sgu- lige meget med ham! Han er bare - prut! 'Ned med dig!' Hvorfor skal der være den forskel? Jeg ville gerne se dig, hvis den her var skrevet om en neger.

Angribe det

KR: Jeg forstår godt, hvad du mener. Jeg ved ikke, om man kan trække parallellen på den måde, men du var inde på det med, at man ikke må pege fingre ad folk.

KL: Det er ikke høfligt.

KR: Her bliver der peget fingre ad Middelmand, ikke?

KL: Jo.

KR: Det er det, du siger. På det punkt er jeg nok uenig med dig, for jeg synes godt, man har lov til at ramme nogen ud. Også alle dem, du nævner. Det er jo en gammel diskussion, f.eks. om anti-semitisme. Men selvfølgelig må man kunne sige nogle ting ...

KL: Ja, selvfølgelig ...

KR: ... uden at det behøver at være udtryk for antisemitisme, som er sådan et stort, underligt, flydende begreb. Fejlen her er jo netop, som du siger, at teksten sigter meget bredt og siger, at Middelmand er sådan. På den anden side må man, når man laver en tekst, søge noget ud, som man kan rette kanonen mod. Lad os tage en anden C.V. Jørgensen-tekst, den berømte med Otto, der sidder ved sin swimmingpool osv. Jeg, som bor i Spanien, bliver jo en lille smule nervøs - 'er det nu mig?' Sidder jeg nu dér som en dum, smånazistisk Franco-tilhænger på kanten af min swimmingpool og er en dum skid, ikke?

KL: Jo.

KR: Men jeg kan altså godt overleve det, for jeg ved, at det ikke hænger sådan sammen. Men de tendenser, han søger ud, er rigtige. Man må angribe det og også pege fingre ad det.

Det er sgu ikke så simpelt

KL: Jeg kan huske, da vi var på Grønland og spille første gang. Da mødte jeg ham den ret rabiate politiker, Lynge, som jeg synes er en skæg mand. Der var en fest efter en koncert, hvor vi sad og snakkede, og jeg fortalte ham, at vi i Gasolin- havde lavet en sang, der hed "Kap farvel til Ümanarssuaq". "Det er den hvide mand/ send ham hjem/ han vil stjæle dit land" - og ting og sager. Så sagde han, at han syntes, det var en dårlig sang.

"Nå, synes du det!?" Vi mente den da af hele hjertet. "Jamen, jeg troede da, at et af dine mål var at få smidt danskerne ud af Grønland?"

Så sagde han:

"Nogle af mine bedste venner er danskere."

Lige pludselig faldt der en femøre for mig, og jeg sagde til mig selv: 'Det er sgu- ikke så simpelt!' Det, der er svært for mig med de politiske sange, det er, at næsten ligegyldigt, hvor man sigter hen, så rammer man forkert! Og det her er et eksempel på at ramme forkert.

KR: Det er fint nok.

KL: Vi skal snart rundt om bordet, Rifbjerg!

Ovenstående er et redigeret uddrag af bogen 'Så mange var ordene. Larsen, Rifbjerg og den danske sang.'

kultur@opinion.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her