Læsetid: 3 min.

Radikal venstre-orientering

Inden for naturens grænser, frem for - konservativt venstreorienteret - at sprænge dem
5. maj 2006

I onsdagsavisen skreg to overskrifter til hinanden. På side 6: "'Vi lader markedet bestemme'", på side 20: "Markeder behøver regulering". Den første sammenfattede vores konservative transport- og energiminister Femming Hansens afvisning af Det Radikale Venstres forslag om langsigtede mål for vedvarende energi og nedtrapning af det fossile brændselsforbrug. Den anden konkluderede vores og The Independents kommentator Johann Haris' gennemgang af den amerikanske Enron-skandales og de blomstrende nye argentinske kooperativers anskueliggørelse af "neoliberalismens monumentale fiasko".

De Radikales Martin Lidegaard henviste i tirsdagsavisen til, at over en milliard mennesker på kloden lever under fattigdomsgrænsen, at der er krig og konflikt om olie i Mellemøsten, at olieprisstigningerne truer den internationale økonomi, samt at eskalerende miljøproblemer er ved at splitte kloden ad.

"Alt dette handler i sidste ende om, hvorvidt vi fremover evner at skaffe energi på en anden, i enhver forstand mere bæredygtig måde. Vigtigheden af den udfordring kan dårligt overvurderes."

Bedre sent end aldrig må første reaktion være, al den stund det som bekendt - dog tilsyneladende ikke for vores transport- og energiminister - allerede er ved at være for sent. Hvad selve oliemængdernes naturgivne og snart overskredne grænser angår, dokumenteret igen og igen af vores førende forsker på feltet, Klaus Illum. Hvad angår Jordens allerede sprængte grænser for tålsomhed overfor vores CO2-opvarmning af den bevidnet blot denne ene uge af fem konstateringer:

- Gletscherne på "verdens tag" smelter hurtigere end nogensinde. Gletscheren, der dækker Kinas Qinghai-Tibet Plateau smelter med syv procent om året som følge af klodens hedetur, og det kan få katastrofale miljømæssige konsekvenser, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

- Ph.d. Signe Bech Andersen fra Danmarks Meteorologiske Institut er på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature med en oversigtsartikel om, at den tiltagende globale opvarmning i sig selv vil forsinke helbredelsen af det ozonlag, man ellers i 1980'erne mente at kunne redde ved den såkaldte Montreal-protokol mod brug af ozonnedbrydende stoffer. "I de næste 10-20 år kan klimaændringerne godt overdøve effekterne af Montreal-aftalen," siger hun.

- FN's store klimapanel skønner i udkast til en ny rapport, at Jorden nu opvarmes hurtigere end i hvert fald de sidste 20.000 år og at koncentrationen af CO2, metan og andre drivhusgasser er større end de sidste 650.000 år.

- Alligevel fortsætter udledningen af drivhusgasser med at stige år for år for år for ..., registrerer en amerikansk forskningenhed.

- Bilernes udledning i EU falder alt for langsomt i forhold til kørte kilometer, hvis fastsatte mål skal nås, viser nye tal fra transport- og miljøorganisationen T&E. Samtidig med at bilerne kører stadig flere og flere kilometer. For ikke at tale om de kilometer, fly flyver!

Det Radikale Venstre skal derfor specielt roses for at kræve resolutte indgreb overfor også transportsektoren nu. Og at tale direkte om samlede ressourcebesparelser frem for tvetydige -effektiviseringer. (Det er nok i øvrigt især Jørgen Stig Nørgaards fortjeneste, at der i Danmark er tradition for at tale om utvetydige energibesparelser i stedet for de internationalt gængse effektiviseringer).

Opmuntrende

Hvorfor er alt det her så alligevel - tilsyneladende - ubekendt for Flemming Hansen? Fordi "vi ikke er planøkonomer, vi lader markedet bestemme," som Hansen siger. "Det er uforståeligt, at de (R, red.) opererer med 2050. Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at de tænker 44 år frem. Hvis man ser på CO2, er det rigtigt. Men hvis du ser på, hvad udviklingen i energiforsyningen vil være, så er det givet, at der er masser af olie og gas i verden i mange år frem. Og tænker vi 30-40 år frem, kan der være alt mulig andet. Vi mener, at det, vi laver, skal være markedsorienteret frem for planøkonomisk. Det er ledetråden."

At naturen har grænser er så ubekvemt for det moderne fremskridts markedsfrigørelse af menneskeheden, at selv en konservativ energiminister helst så dem fortrængt til fordel for kapitalejernes/lønmodtagernes frie markeder. Nok derfor advarede netop Martin Lidegaards partis hovedgrundlægger, P. Munch, i sin tid de venstreorienterede mod at komme fra asken i ilden ved at erstatte den kristne tro, han også selv havde mistet, med "hvad jeg lidt spottende kaldte 'fremskridtsreligionen'". Og at samme Munch siden - vel vidende at frigjorte moderne mennesker ikke uden videre vil lade sig styre af en almægtig stats "planøkonomi" - kæmpede for noget helt fjerde, som han kaldte en art andelsorganisering.

Hvad Johann Hari just i onsdags i avisen beskrev så opmuntrende, at selv en 70-årig må blive opmuntret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her