Læsetid: 5 min.

'I Radikale solgte Danmark'

Pia Kjærsgaard og hendes folk løber stormløb mod Marianne Jelved og Det Radikale Venstre på et radikalt møde
3. maj 2006

Allerede en halv time før mødestart er der propfyldt på Skovriderkroen i Charlottenlund; tv-kameraer sværmer. Drama i luften: Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard skal mødes til dyst. Det Radikale Venstre står som indkalder med emnet: "Hvad betyder Muhammed-krisen for fremtidens Danmark - hvordan kommer vi videre?"

Og det er fremtiden, der skal snakkes om, ikke fortiden, understreger den radikale mødeleder Axel Beck.

Pia Kjærsgaard lægger for:

"Det er modigt af Det Radikale Venstre at invitere mig til dette møde. Er jeg i fjendeland?"

"Naarjh," hujer forsamlingen. Den viser sig domineret af Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard giver sig til at tale om fortiden:

"Det hele begyndte, da Jyllands-Posten bragte disse tegninger, 12 uskyldige tegninger. I vores samfund er vi kendt for at gøre lidt grin med hinanden. I virkeligheden synes jeg, at muslimer burde føle sig glade for, at de bliver behandlet på præcis samme måde som alle danskere her i landet."

Forsamlingen klapper.

Imamers landsforræderi

Pia Kjærsgaard fortsætter:

"Imamer tog en rundrejse i Mellemøsten, hvor de svinede os til. Hvis ikke det er femte-kolonnevirksomhed, så er ordet: landsforræderi. Det er jeg blevet sagsøgt for at sige, men sådan er det."

Nyt bifald. Pia Kjærsgaard siger:

"Vi har over en årrække taget for mange ind fra Mellemøsten. Sammenhængskraften i vort samfund var ved at blive truet. Det fik vi brudt med i 2001, hvor De Radikale mistede magten."

"Gudskelov," råber en mand.

"Ja, hæ hæ," råber en kvinde.

Til ny applaus siger Kjærsgaard:

"Jeg forlanger ikke, at folk skifter tro. Men jeg accepterer ikke, at danske institutioner skal underlægges muslimske regler."

Pia Kjærsgaard slutter:

"Jeg vil på ingen måde anerkende, at danskerne er et intolerant folkefærd. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i, at det er os, der har retten til landet, der skal bøje os for noget, der ligger os så fjernt."

Nye bølger af bifald.

Jelved får ordet. Forsamlingen er stille, mens hun taler om danske værdier:

"Hvert kryds tæller lige meget. Mennesket har en værdi i sig selv. Jeg ser for mig et Danmark, hvor vi anerkender, at muslimer er lige så forskellige, som kristne er det."

Så siger Jelved:

"Vi skal - selvfølgelig - have regler for, hvem der kan komme ind i Danmark. Det har vi altid haft."

Helvede bryder løs. Hånlatter og buhen fyger. Jelved fortsætter:

"De regler, som VKO har lavet for asyl, har vi ikke tænkt os at lave om."

Ny hånlatter. Jelved søger at trænge igennem: "For de regler svarer nogenlunde til det, vi var med til at indføre."

Styrtsøer af spot vælter over Jelved. Hun slutter:

"Jeg vil gerne sammen med Pia prøve at finde løsninger forudsat, at vi bliver inden for de rammer, demokratiet sætter."

Skæld dem bare ud

Pia Kjærsgaard smiler til Jelved og siger:

"Jeg har også prøvet at være i mindretal på et møde. F.eks. under valgkampen i Vartov, hvor 90 procent var radikale. Så skal man bare skælde dem ud. Jeg sagde til dem: 'I er en flok selvoptagne, forkælede, cafelatte-drikkende overklasseløg'."

Salen koger. Det bliver den ved med, mens Kjærsgaard siger:

"Hvis Naser Khader vil kæmpe for demokratiet, som jeg tror, han vil, er det underligt, at han har valgt et parti, der hævder, at man kan snakke Osama bin Laden til fornuft."

Tilhørerne får ordet. En mørklødet kvinde, der er opvokset i Skovshoved, rejser sig og fortæller om den diskrimination, hun er blevet udsat for, efter Pia Kjærsgaards parti er slået igennem:

"Cyklister kaster æbleskrog efter mig bare på grund af min hudfarve."

"Nej, nej, det passer ikke," råber flere i salen.

"Ja, undskyld, men det er altså mig, der har oplevet det," siger kvinden.

En mand rejser sig og siger:

"Jeg er søn af en tysk-jødisk flygtning. Nu har jeg oplevet, at jeg på Ordrup Jagtvej er blevet stoppet af betjente, der sagde: 'Hvad laver du her? Du ser ikke ud til at høre hjemme her i kvarteret'."

Nye afvisende råb fra salen.

Marianne Jelved harmes, da hun bliver spurgt, om der er grænser for muslimer på danske socialkontorer:

"Spørgsmålet har et skævt udgangspunkt. Der er tale om folk, der yder en indsats i det danske samfund, er integreret, ja sågar er valgt til Folketinget."

"Ja, og af hvem," råber en vred kvinde.

"Det drejer sig om demokrati," siger Marianne Jelved til nye hånråb.

'I solgte landet'

En rasende mand brøler:

"I Radikale solgte landet i 1930'erne. I solgte landet under Den Kolde Krig. Nu er I i gang med at sælge det igen."

"Hørt, hørt," gjalder det.

Marianne Jelved prøver:

"Det er netop sket inden for dette døgn, at politiet i Odense har beklaget, at de har fremprovokeret en situation i Vollsmose, som de burde have været kloge nok til undgå."

"Nej, nej," hujer salen.

Jelved: "Hvad er det, I er uenige i: At det er sandt, hvad jeg siger, Eller at politiet skulle undskylde?"

Mere hujen og hylen.

Jelved er ved at tabe fatningen: "Jeg er kommet her i god tro i aften..."

"Ja, ha, ha," lyder det.

Jelved prøver igen:

"Det er svært at forstå, at vi i et smørhul som Danmark ikke har?"

"Det smørhul smelter snart!" råber en kvinde.

Jelved: "Vil I virkelig have, at der i Danmark ikke skal være lighed for loven?"

"Ja," råber en mand.

De betrængte radikale får luft ved at le.

Marianne Jelved griber til igen at tale pænt om Naser Khader.

"Er Khader velkommen hos jer?" lyder et råb til Kjærsgaard. Hun svarer:

"Nej, for man skal ikke glemme, at han er radikal. Hvad er det nu, man siger om dem? Selvfede."

Kjærsgaard fortsætter: "De Radikale ser ikke verden, som den er, men som den burde være. Da Danmark blev besat, søgte de at bringe Hitler til fornuft. Og da vi blev befriet, var det Stalin, de ville bringe til fornuft. Nu er det imamerne. Det er ingen skam at være naiv, og det er De Radikale."

En sammenbidt Jelved siger:

"Du må gerne kalde os naive. Men du har som folkevalgt et ansvar for, at vi kan holde et debatniveau, hvor vi sammen kan løse de her problemer. Og Danmark kan være et smukt land..."

"Ja, men ikke om 30 år," råber en kvinde.

Jelved forsætter: "Et smukt land med mange forskellige slags mennesker."

Indtrængende siger Jelved til forsamlingen:

"Det går ikke væk. Og filmen kan ikke skrues tilbage."

"Jo, jo," råber salen.

Jelved gentager: "Filmen kan ikke skrues tilbage."

En mand råber:

"Filmen kan knække."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her