Læsetid: 3 min.

Den radikale tabers sejr

Videnskaberne kan ikke begribe ham, de gamle politiske forklaringer fatter ham heller ikke. Men hvordan skal man så forstå, at enkelte desperate skæbner bliver til terrorister? Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger forsøger i et kort essay en skarp forklaring
26. oktober 2006

Den radikale taber har måske vundet: Nu tager vi terrorismen alt for alvorligt. En statistisk set minimal fare er maksimalt nærværende. En marginal gruppe ødelæggere får maksimal eksponering på tv over hele verden. 1,7 milliarder flypassager bliver hvert år under grundige og nedværdigende visitationer på vej ind i hver eneste flyvemaskine mindet om, at netop deres afgang kan blive ramt af næste angreb.

Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger skriver i Skrækkens mænd - Et essay om den radikale taber:

"Alt dette kan islamismen notere sig som en succes. Det ændrer bare ikke noget ved de faktiske magtforhold."

Terrorismen svækker ikke Vestens dominans, men den belaster en i forvejen belastet verdensreligion og en i forvejen udsat region, Mellemøsten. Det betyder ifølge Enzensberger ikke noget for den radikale taber. For målet er ikke politisk forandring, men at skabe så mange tabere som muligt. De radikale tabere er i den forstand allierede med samme orden, som gør dem til tabere:

"Det eneste, der er sikkert", skriver Enzensberger, "er, at sådan som menneskeheden har indrettet sig - 'kapitalisme', 'konkurrence', 'imperialisme', 'globalisering' - stiger antallet af tabere for hver dag, der går."

Fremskridtet, det store fremskridt har ikke afskaffet fattigdom og ydmygelse, men tværtimod skabt nye betingelser for elendighed og fornedrelse. Forskellen mellem en amerikansk middelklassefamilie og en afrikansk gennemsnitsfamilie er måske ikke blevet større, men den er blevet mere synlig. Over hele kloden kan vi følge de rige og succesfuldes hverdag, vi kan se deres bryllupper, biler og gigantiske huse. Man kan se dem på satellit-tv og måle sin egen distance fra idealet. Fremskridtet har 'forøget menneskets skuffelsespotentiale'.

Det andet blik

Den radikale taber kan ikke begribes statistisk eller videnskabeligt. Det er hverken fattigdom, mangel på uddannelse eller social oprindelse, der bestemmer en skæbne som radikal taber. Enzensberger analyserer ikke i sit essay de nye klassestrukturer eller sociale eksklusionsmekanismer i den nye kapitalisme, men derimod de eksistentielle undtagelsestilfælde, som bliver til terrorister. Hvis den klassisk venstreorienterede analyse, som vil bestemme vold ud fra klasse-specifikke sociale betingelser og se terrorismen som produkt af objektiv dominans, ikke træffer, er det som regel den psykiatriske eller kulturalistiske version, der tager over: Terroristerne er psykopater, eller de er produkter af islamistisk ideologi. Ingen af de tre forsøg leverer overbevisende forklaringer på, hvorfor specifikke personer bliver terrorister: Mange af de kendte terrorister var både velhavende og veluddannede, de var heller ikke psykiatrisk diagnosticerede eller fanatisk troende.

Hans Magnus Enzensberger forsøger altså i sit korte, men skarpe essay at forklare det fænomen, som de traditionelle forklaringer ikke begriber:

"Det sociale tilfælde affinder sig med sin lod og resignerer, offeret kræver oprejsning, den besejrede forbereder sig på næste omgang. Men den radikale taber afsondrer sig, bliver usynlig, plejer sit fantasme og samler sin energi."

Den radikale taber er næsten altid mand. Den ydmygelse, der konstituerer ham, er forbundet med en tabt overlegenhed, som netop den traditionelle patriark risikerer i demokratiske og egalitære samfund. Når taberen ser sig selv med vinderens øjne, radikaliseres han, og terrorismen melder sig som aktionsmulighed. Den tilfredsstiller hans forestillinger om genrejsning af tabt storhed og appellerer til hans mindreværd. De samme satellit-tv-stationer, som faciliterer ydmygelsen og skuffelsen, vil nu levere propaganda for hans attentat. Ingen kan ignorere ham fra det øjeblik, hvor attentatet transmitteres på alverdens tv-kanaler. Nu er den radikale taber topnyhed. Det varer måske kun 24 timer, så er han forsvundet igen. Men det er terroristerne ikke. Som Enzensberger efter en ekskurs over islamismen konkluderer sit skarpe og klare essay:

"Deres angreb udgør en permanent risiko, ligesom det daglige trafikdrab på vejene, som vi har vænnet os til. Det må et verdenssamfund, der er afhængigt af fossile brændstoffer, og som hele tiden skaber nye tabere, lære at leve med."

nHans

Magnus Enzensberger: Skrækkens mænd. Oversættelse: Lars Christiansen. 48 sider. 79 kr. ISBN 8702054809

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Sørensen

ØV! "Magnus Enzensberger: Skrækkens mænd" er desværre udsolgt fra forlaget....Lyder super spændende.... endeligt et redskab til at forstå disse sammenhænge.