Læsetid: 4 min.

Det radikale tungebånd

14. oktober 1997

"Det Radikale Venstre opfatter det som Danmarks særlige og fornemme rolle at fortsætte med at være et foregangsland, hvor det er muligt, for at fremme arbejdet for at opnå fælles løsninger globalt. Vi skal ikke være tilfredse med at yde efter mindste fællesnævner." Og: "Enhver må gøre sit til at skabe plads og muligheder for dem, som har behov, der hvor vi virker i det daglige."
Det Radikale Venstres nye principprogram
"Det kan godt være, at jeg stemmer på Dansk Folkeparti. Der er meget godt ved det parti. Vi skal hjælpe de flygtninge, der har hjælp behov, resten må klare sig selv."Jodle Birge, populær dansk sanger
"Kære lille Pia ..."
Richard Ragnvald, populær dansk sanger

SOCIALDEMOKRATER RASER i både regering og partiforeninger over, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen ret til at lede regeringen nu skulle være solidt forvaret i den radikale leder og økonomiminister Marianne Jelveds håndtaske, fordi hun natten mellem torsdag og fredag i sidste uge forhindrede ham i udskrive valg.
De ser med gru, hvad Svikmøllen og Blæksprutten kan få ud af den håndtaske, når julen nærmer sig. Og det gør den jo med katamaran-hastighed.
Ugebrevet Mandag Morgen rykkede ganske vist i går Socialdemokratiet til undsætning med en forsidehistorie om, "at en række af de manøvrer, der er blevet fortolket som indre strid og nederlag, kan forstås som led i en sammenhængende strategi frem mod et forlig.
Regeringen lagde selv det afgørende tilbud til de borgerlige partier på bordet natten til fredag, og den lange betænkningstid blev brugt på grundigt at analysere de borgerliges tilbagemelding."
Mogens Lykketoft kunne ikke have sagt det bedre.
Her er altså ingen blå mandag: Nyrup og Jelved står sammen i lyst og nød og udsatte ikke i flere omgange Folketingets åbningsdebat, fordi de skændtes, men fordi de "grundigt analyserede" tegnsætningen og bøjningsformerne i "de borgerliges tilbagemelding".
Så tror vi på den - og julemanden.

VILLY SØRENSEN skabte engang udtrykket:
Den radikale midte - midtens radikalitet. Om dette ordspil handler tidens virkelige gyser, som dagsaktuelt hedder VOKZ.
Partierne Venstre (V), Dansk Folkeparti (O), Det Konservative Folkeparti (K) og Fremskridtspartiet (Z) står til et flertal efter næste valg på baggrund af et erklæret "højreskred" i ikke mindst arbejderbefolkningen og hos de arbejdsløse, "rimeligt entydigt motiveret af EU- og udlændingepolitikken," siger den såkaldte "valgforsker" Jørgen Goul Andersen på forsiden af Information i går.
Som dokumenteret af et par af citaterne ovenfor er skredet så stærkt, at selv popsangere nu finder det populært at synge deres kærlighed ud for alle vinde og tv-stationer til det danske folkepartis kære lille Pia.
Popstjerner af Birges og Ragnvalds kaliber plejer ellers at holde sig på lang afstand af partipolitik.
Det svier i halsen på enhver sand radikaler, hvad enten hun eller han har rod (af samme ordstamme som radikal og radise) i husmandsbevægelsen ved Limfjorden eller intelligentsiaen i Bredgade i København.
Svien opstår af to grunde, hvoraf den ene kaldes idealistisk og den anden taktisk, men som netop Det Radikale Venstre i Danmark har halvfems års tradition for at sammenknytte som et og samme tungebånd:
Det er skrækkeligt, at fremmedhad og racisme skal drive folk fra venstrefløjen og Socialdemokratiet i armene på torskefirsker Uffe og borgerlige i armene på kære lille Pia.
Men det er lige så skrækkeligt, at et VOKZ-flertal vil fratage Det Radikale Venstre rollen som den berømte og berygtede tunge på vægten, hvis udslag afgør regeringsdannelsen (og valgudskrivelsen).
Har de radikale ikke deres taktiske fordel af at repræsentere den udslaggivende midte, fordi enten højre- eller venstrefløj alene har flertallet, kan de efter egen formening heller ikke øve deres idealistiske radikalitet - over for både borgerlige og socialdemokrater.
Et eventuelt VOKZ-flertal vil være tvunget til at tage hensyn til Socialdemokratiet. Endnu.
Det Radikale Venstre bliver straks uden partitaktisk interesse. Da de radikale ikke som SF og Enhedslisten har "socialismen" i en eller anden forstand at henholde sig til, risikerer de at blive glemt.
Helt og aldeles.
Hvis da ikke midtens radikalitet i sig selv er en slags "-isme", der er eksistensgrundlag nok for politisk engagement? Villy Sørensen er ikke tvivl om, at et radikalt oprør fra midten er tidens mest påkrævede engagement. Deler Marianne Jelved den opfattelse?

I NÆVNTE Jørgen Goul Andersens optik er "den traditionelle skillelinje mellem højre og venstre på fordelingspolitikken afløst af emner som EU, udlændinge, lov og orden, kultur og U-landshjælp."
Tja. Det er et spørgsmål, om ikke den "analyse" er tidens allerfarligste illusion - og årsag til at midtens radikalitet har så svært ved at finde udtryk og gennemslagskraft.
I øjeblikket fordeler den rivende økonomiske vækst sine påståede goder på en måde, der fører til både social udstødelse af mennesker og udstødning af det naturgrundlag, menneskeheden lever af og på.
Venstre- som højrefløj bygger på ismer, der gjorde selve den økonomiske vækst til udviklingens ubønhørlige fremskridt.
Det Radikale Venstre bygger ikke på nogen af disse ismer. Hvilken chance for at blive dét moderne parti, der kan tage kampen op mod både den sociale udstødelse og udstødningen af naturgrundlaget. el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu