Læsetid: 3 min.

Det Radikale Venstres radikalitet

I kraft af P. Munchs pinagtigt oversete - skønt stadig mere aktuelle - opgør med de moderne liberalistiske og socialistiske fremskridtsreligioner og hans kamp for noget helt fjerde
20. maj 2005

Pladsen udelukker ethvert forsøg på at tegne et blot nogenlunde dækkende omrids af den i denne weekend hundredåriges samlede historiske forudsætninger, dramatiske fødsel og efterfølgende vimmelskaftede ud- og ind-viklinger frem til Marianne Jelved og hendes store valgsejr i år. Til gengæld kan den sparsomme plads gøre en dyd af nødvendigheden og afsættes til et subjektivt, stærkt selektivt vidnesbyrd om, hvad der har gjort Det Radikale Venstres idégrundlag vedkommende for den, der skriver disse linjer. Uden at det dog har medført, at stemmeafgivning på partiets aktuelle politik altid har forekommet lige så vedkommende...

Stadig vedkommende og stadig mere vedkommende er imidlertid, hvad fremhæves af en af partiets grundlæggere P. Munch (1870-1948) I sine Erindringer, 1870-1909, fortæller han om et foredrag, han holdt i en venstreorienteret diskussionsklub i København i begyndelsen af 1891 om "livsanskuelser", hvor de traditionelle, der så paradismålet for tilværelsen i en anden verden, mod- og sammenstilles de moderne liberale, socialistiske, mere eller mindre (natur)videnskabelige, økonomiske livsanskuelser, der satser på grænseløse forbedringer af denne verden.

"Jeg tog som udtryk for den første gruppe de i Danmark fremherskende religiøse anskuelser, for den anden gruppe det, jeg lidt spottende kaldte 'fremskridtsreligionen'. Det var min opfattelse, at ingen af dem løste tilværelsens gåder, og at ingen af dem gav tilfredsstillende mål at stræbe efter."

Selv havde han mistet sine forældres og sin egen barnetro - dog ikke på grund af Georg Brandes, men Søren Kierkegaard - men han advarer direkte mod at komme fra asken i ilden ved at erstatte kristendommen med fremskridtsreligionen. "Jeg drog den slutning, at vi ikke havde anden ledetråd at gå efter end vore egne følelser, og at det for hver enkelt gjaldt at vise troskab mod den følelse, der dybest svarede til hans personlighed."

Henvisninger til et eller andet højere, abstrakt økonomisk-(natur)videnskabeligt mål for menneskeheden ville i sidste instans afskære den enkelte fra hans eller hendes eget ansvar.

Derfor henviser han med stolthed til det program, hvormed husmændene fire år før Det Radikale Venstres stiftelse for første gang træder frem på den danske historiske scene: "Vi vil være myndige"! Med tilføjelsen: "Kundskab er magt. Ved denne magt vil vi hævde vor plads. Ikke ved vort flertal. Frem for alt vil vi opøve os i selvhjælp. Vi vil stå på egne ben."

"Det 19. århundrede igennem havde der kun været ringe røre blandt husmændene. Politisk fulgte de gårdmændene, men deres fremmøde på valgdagene var svagt nok. Og også fagligt overlod de ledelsen til gårdmændene. Et grundlag for deres følgende rejsning lagdes ved andelsforeningerne, hvor de i kraft af den herskende demokratiske tankegang kom med på lige fod med gårdmændene uden dog at gøre sig meget gældende. Men kravet om selvstændighed groede i husmændenes sind i årene omkring systemskiftet."

Som igen er baggrunden for måske det mest radikale i Det Radikale Venstres stiftelsesprogram, Odense-programmet fra 1905: Videreførelsen af det politiske demokrati til det - afgørende - økonomiske demokrati. Som Munch definerer i modsætning til både socialisme og kapitalisme og udtrykkeligt som overførsel af den grundtvigske andelsbevægelse (kooperation) fra landbrug til industri, adminstration og civile erhverv, både hvad angår private og offentlige virksomheder og organisationer - nationalt og internationalt.

Under og omkring Første Verdenskrig ansporer han sin elev Bertel Dahlgaard til at opspore alt rundt i verden, der kan tolkes som indledningen til en sådan fjerde mulighed. Allerede i 1922 fremsætter partiet sine første forslag til økonomisk demokrati eller en art gennemgribende andelsorganisering.

I 1934 under indtryk af verdenskrisen og optrækket til Anden Verdenskrig kulminerende med en tale, Munch holder ved kongressen af europæiske radikale partiers sammenslutning: "Demokratiet er gennemført politisk, åndeligt og materielt. Men i det økonomiske liv består endnu en aristokratisk organisation; på dette område har besidderne af produktionsmidlerne nogenlunde bevaret deres mægtige stilling; lønarbejderne er vedblivende uden indflydelse på ledelsen af de bedrifter, af hvilke deres eksistens er afhængig. Der er her en mangel på harmoni, som ikke kan opretholdes. Det økonomiske demokrati er blevet en nødvendighed."

Svarer billedet af Det Radikale Venstre, der tegnes her, ikke til partiets praksis, er kun at svare, at det i så fald er værst for partiet. Munch er stadig det forrige århundres mest visionære politiker. Når det, med hans egne ord, gælder om "at formindske (men altså ikke udrydde) smerten i Danmark."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her