Læsetid: 4 min.

Radikalt blændværk ?

24. februar 1997

"Jeg meldte mig ind i et parti for at tage et medansvar uden ligefrem at blive professionel politiker. Det har jeg så fået. Det ytrer sig mest som en nødtvunget accept af den indbyggede logik, der gør, at alting kun kan køre den vej, det i forvejen kører."
Ebbe Kløvedal Reich, medlem af Det radikale
Venstre, i Information i fredags d. 21/2. -97

POLITISK BLÆNDVÆRK var emnet for Ebbe Reichs rasende, fortvivlede og alligevel befriende essay her i avisen i fredags. Blandt andet fordi det ikke var udslag af et ordinært tilfælde af politikerlede. Tværtimod havde Reich meldt sig ind i Det radikale Venstre i 1992, "fordi jeg var dødtræt af at vaske hænder som en anden uskyldig, samfundskritisk Pontius Pilatus." Skønt "jeg lige så godt som 95 pct. af de danske vælgere véd, at partiorganisationerne har udviklet sig til en slags skrantende, underbemandede reklameagenturer og fagforeninger for pragmantiske professionelle politikere." De par tillidshverv, hans parti siden har begavet ham med, har ikke ændret hans opfattelse: "Hverken i EU eller på Christiansborg har man tænkt sig at gøre andet ved det end at tale om, at man måske burde overveje at nedsætte den hastighed, det går ad helvede til med."

RADIKALE ER DOG ikke sådan at blive kloge på. Samme fredag aften udbrød et oprør i Reichs partiorganisation, som beskrives indgående i dagens avis. I lørdags vedtog hans parti forslaget til et nyt princip program, som vi tidligere her i bladet har karakteriseret som noget af det økologisk og socialt set mest opmuntrende og fremsynede, et parti fra den erklærede midte i dansk politik har formuleret i umindelige tider.
Måske øver Ebbe Reich med sine resigneret-heltemodige tillidshverv alligevel en indflydelse, han ikke selv er klar over? Eller er fredagens oprør og lørdagens nye principprogram bare et nyt blændværk - om at ville bryde gennem blændværket?
Hvordan kan til eksempel den radikale kulturminister Ebbe Lundgaard - efter sine udtalelser i dagens avis om arbejdsmarkedets uantagelige marginalisering af mennesker - fortsat sidde i regering med den socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft, der knap nok vil vide af, at der overhovedet finder marginalisering sted? Og som i hvert fald ikke finder den så alarmerende, at en helt ny form for fleksibel arbejdsmarked må gennemføres?
I onsdags sagde Lykketoft til Morgenavisen Jyllands-Posten, at "det er den værste og mest stupide floskel i diskussionen om overførselsindkomsterne at trække den ene million mennesker frem hele tiden, som er på overførsler. Vi har i Danmark en af de højeste erhvervsdeltagelser, som man ser i noget vestligt land. Langt den største del af de mennesker, der modtager overførsler herhjemme ville heller ikke i andre samfund være aktive på arbejdsmarkedet. Vi har så indrettet os sådan, at disse mennesker får hjælp over det offentlige, mens de i andre lande hjælpes af familien eller via forsikringsordninger." Selv under de mest optimistiske antagelser mener den socialdemokratiske finansminister ikke, at gruppen på overførselsindkomster kan reduceres med mere end 200.000 personer. De resterende 700.000 til 800.000 vil ifølge Lykketoft altid være ude af job, fordi de er på barsel, er syge eller handicappede, under uddannelse eller arbejdsløse i kortere eller længere perioder.
Det er dog utroligt. I 1960 udgjorde det samlede antal overførsels-modtagere 189.000. Skulle antallet af barsler, syge, handicappede, orlovsuddannede (for SU-modtagere er slet ikke omfattet af den omtalte ene million!) og arbejdsløse siden være steget med mere end en halv million - for tid og evighed? Fra Socialforskningsinstituttet ved vi tværtimod, at mange af de 150.000 på kontanthjælp og 130.000 på efterløn og 278.000 på førtidspension sammen med de 186.000 på arbejdsløshedsdagpenge hellere end gerne ville have et arbejde - hvis arbejdsmarkedets parter (herunder fagforeningerne) bare ville tillade, at de fik et.
Det er virkelig et opgør med sin regeringspartner, Ebbe Lundgaard lægger op til med sine udtalelser til Information i dag. Hvis det hele da ikke er politisk blændværk...

I NØJAGTIG den samme situation må den radikale miljøpolitiske ordfører Elsebeth Gerner Nielsen være. I lørdags efter principprogrammets vedtagelse fik hun ordet for en længere redegørelse for, hvordan og hvorledes vedtagelsen undgår at blive det rene blændværk: Det radikale Venstre må kræve, at landbrugets brug af pesticider udfases i løbet af de næste 10 år, og at kvælstofudvaskningen reduceres med 50 pct. I år 2030 skal CO2-udslippet være reduceret med 50 pct. Det kræver dels at vedvarende energi udbygges med 1 pct. om året frem mod 2030, dels at prisudviklingen for den kollektive trafik og benzinpriserne (som minimum) skal følge ad, dels at miljø- og energiafgifternes bidrag til statens budget fordobles i løbet af de næste 10 år, dels at alle fødevarer i vore offentligt drevne køkkener inden for samme tidsrum skal være økologiske. Luftforureningen fra trafikken skal halveres inden 2007, brugen af de 100 særlig farlige kemiske stoffer skal udfases hurtigst muligt og amter og kommuner skal inden år 2000 fremlægge grønne budgetter og regnskaber.
Alligevel siger hendes regerings finansminister til Jyllands-Posten, at ingen andre steder har man afvejet høj materiel velstand, mindst mulig ulighed, sociale hensyn og godt miljø bedre end herhjemme.
Inden vi ser virkningerne af den tidligere miljøminister og nu partiformand Per Stig Møllers indsats på den borgerlige fløj har de radikale intet andet valg end at pege på Lykketofts parti og fagbevægelse. Men skal fredagsoprør og lørdags-program ikke bekræfte Reichs oplevelse af det hele som blændværk, må de radikale stå i vedkendt og vedholdende opposition til Lykketofts 'lykkerier'.

el (Ejvind Larsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ola Jørgensen
Ola Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu