Læsetid: 2 min.

Hvis man rækker Haarder en lillefinger...

3. marts 2006

Med indgåelsen af det nye folkeskoleforlig har Socialdemokraterne rakt Bertel Haarder en lillefinger. Christine Antorini har loyalt forsvaret forliget - senest i Information den 22. februar.

Antorinis hovedargument er, at elevernes faglige udbytte af undervisningen ikke er højt nok. Dette argument er i slipstrømmen efter PISA undersøgelserne blevet fremført så ofte, at det er blevet en vedtagen sandhed.

Spørgsmålet er imidlertid, om det passer. Angiveligt forlader 15 procent af en årgang skolen uden tilstrækkelige kundskaber. Måske er dette forhold udtryk for nogle samfundsmæssige problemer, som det ligger udenfor skolens rækkevidde at ændre på.

Antorini "vil gerne være med til fornuftige test". Hvad er 'fornuftige' test? Test viser noget om målelige færdigheder. De viser intet om f.eks. elevens evner for kritisk og selvstændig tænkning. Test har derfor en meget begrænset anvendelse som et pædagogisk redskab. Hvad får Antorini til at tro, at test vil højne fagligheden? På mange skoler har man i øvrigt i flere år arbejdet med intern evaluering af undervisningen. Et andet aspekt af test er kontrol og central styring. Med test, kanon og 'Fælles mål' kan man på sigt fra centralt hold styre undervisningen helt ned i detaljen. Når test kædes sammen med en såkaldt 'præstationsprofil', er skridtet til rangordning af skoler ikke langt. Den enkelte lærer vil blive skyndet til at målrette sin undervisning mod test og dermed koncentrere sig om de målbare færdigheder og kundskaber på bekostning af de ikke målbare. Dette stemmer dårligt overens med Antorinis udsagn om, at Socialdemokraterne hverken ønsker "en færdighedsskole eller en statsstyret skole". Samtidig vil rangordning kombineret med frit skolevalg uvægerligt føre til dannelse af ghettoskoler.

Antorini kommer ikke ind på den ny formålsparagraf, men hun har tidligere sagt, at der kun er tale om mindre ændringer. Det er imidlertid ikke sandt. Ordlyden fremmer en opfattelse af eleven som et passivt objekt for en undervisning, der har til formål at producere fremtidig arbejdskraft. For det første ændrer man formuleringen 'elevernes tilegnelse af kundskaber' til 'give eleverne kundskaber'. Dette er i modstrid med al nyere viden om læring, hvor betydningen af elevernes aktive tilegnelse netop understreges. For det andet fremstår kundskabstilegnelsen ikke længere som et middel til 'den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling', men overordnes denne. Det dannelsesideal, der tidligere var grundlæggende, ryger nu langt ned i teksten. For det tredje nedprioriteres opdragelsen til demokrati. Skolen skal ikke længere forberede eleverne til 'medbestemmelse' i samfundet, men blot til 'deltagelse'. Og formuleringen om, at undervisningen og skolehverdagen må 'bygge på (-) demokrati', ændres til at 'være præget af-' (mine kursiveringer). Er det virkelig socialdemokratisk politik?

Antorini vedgår, at det er et problem, at gennemføre "ændringer i folkeskolen, hvis lærerne er imod". Hendes ambition begrænser sig imidlertid til at håbe på, at lærerne ændrer opfattelse. Danmarks Lærerforening har tidligere fremlagt sit eget forslag til en forbedring af folkeskolen, men det har man valgt at sidde overhørig. Det ligner en mistillidserklæring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu